Danskerne holder udenlandsk jul på De Kanariske Øer
17.11.2023 08:45:00 CET | Apollo Rejser | Pressemeddelelse

At holde jul i udlandet er for mange danskere blevet en ny juletradition. Og når vi holder den nye tradition i hævd, finder vi stadig primært den ægte julestemning på de kendte klassiske destinationer. Men i år får klassikerne konkurrence fra helt nye julefavoritter.
Et rekordstort antal danskere vælger at tilbringe deres juleferie under varmere himmelstrøg i år. Hos Apollo melder man således om en generel salgsfremgang på 10 procent sammenlignet med sidste års juleafgange og en stigning på mere 20 procent for julerejser til Gran Canaria.
Rejsearrangøren mener selv, at den markante stigning kan forklares med, at juleaften falder på en søndag i år, og at størstedelen af Apollos afgange falder på fredage og lørdage. Det betyder, at man ikke skal rejse selve juleaften - mens man samtidigt kan nyde en hel uges ferie ved blot at tage et par fridage. Og det helt uden at lade juletraditionerne ligge derhjemme under juletræet.
”For os danskere er der ikke mange højtider med stærkere traditioner end julen. Og selvom det umiddelbart kunne konflikte med at holde jul i udlandet, så oplever vi faktisk, at mange tager deres velkendte juletraditioner med, når de fejrer i udlandet. Samtidigt yder de fleste af vores hoteller på De Kanariske Øer en kæmpe indsats for at sætte fut under julefejringen ved både at pynte op og servere julemiddag. På den måde er det ikke så overraskende, at mange vælger at holde jul blandt andet her,” fortæller Glenn Bisgaard, salgsdirektør i Apollo.
Nye julefavoritter på vej
Det er dog ikke kun de spanske klassikere, der pryder toplisten over de mest populære juledestinationer i år. Apollos nyhed Sharm el Sheikh er spurtet op ad listen som en ny vinterfavorit og ligger dermed på en solid femteplads på listen over jule- og nytårsugens bedst sælgende destinationer. Med et solrigt klima, kvalitetshoteller med et uovertruffent prisniveau på all inclusive og, ikke mindst, en kort rejse, er det ikke svært at forstå hvorfor.
Sharm el Sheikh har samtidigt gennemgået store opgraderinger i de senere år på alt lige fra hotelniveau til infrastruktur, som gør juleferien endnu mere ligetil. Her er desuden attraktioner og oplevelser for hele familien - fra vandlande for de mindste og uforglemmelige snorkleture for teenagerne, til et hav af historiske og kulturelle seværdigheder såsom pyramiderne i Giza for de voksne.
”Julen handler om at have kvalitetstid sammen. Og ved at tage af sted hjemmefra, hvor ingen skal stort andet end at nyde, er der lagt op til, at man bare er sammen. Man slipper for alle forberedelserne, stress, indkøb, madlavning mm. I stedet kan man bruge tiden på bare at fokusere på hinanden og det at skabe uforglemmenlige minder sammen,” slutter Glenn Bisgaard.
Listen over Apollos mest populære destinationer i jule- og nytårsugerne:
1. Fuerteventura
2. Gran Canaria
3. Tenerife
4. Hurghada
5. Sharm el-Sheikh
Nøgleord
Kontakter
Glenn Bisgaard
glenn.bisgaard@apollorejser.dk
Billeder
Om Apollo Rejser
Apollo Rejser er en af Nordens førende rejsearrangører med en million rejsende om året. Vi arrangerer traditionelle pakkerejser, træningsrejser, cruise, storbyferier og fleksible pakkerejser, hvor du selv vælger rejsemål, rejselængde og hotel. Sammen med specialrejsearrangørerne Golf Plaisir, Lime Travel og Xtrabel samt træningsresortet Playitas er Apollo en del af DER Tour Nordic AB. Vi arbejder aktivt med bæredygtige rejser og har været Travelife-certificerede siden 2016. Læs mere på Apollorejser.dk.
Følg pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Apollo Rejser
Udenlandsferien er årets højdepunkt for danskerne31.3.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Slår både jul, nytår, weekender og fødselsdage!
Nyhed! Apollo åbner direkte fly fra Aarhus Airport til Kreta30.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang kan midt- og østjyderne rejse med Apollo direkte fra Aarhus Airport. Rejsearrangøren lancerer en ny rute til Kreta - et af danskernes absolutte favoritrejsemål.
Leif Vase Larsen forlader DERTOUR Group18.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter 25 år i DERTOUR Group har Leif Vase Larsen, CEO International, valgt at fratræde sin stilling ved udgangen af april 2026. Fra den 1. maj starter han i en ny rolle uden for koncernen.
Hvem er du på ferie?17.3.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse afslører danskernes feriepersonligheder.
Ingen prisstigning på Apollos charterrejser trods stigende brændstofpriser13.3.2026 10:29:18 CET | Pressemeddelelse
Mens flere flyselskaber varsler højere billetpriser som følge af stigende brændstofomkostninger, fastholder Apollo priserne på sine charterrejser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


