Borgermøde om solcelleprojekt ved Kvorning
Viborg Kommune inviterer nu til borgermøde om forslaget til lokalplan for BioCircs solcelleanlæg ved Kvorning

En vigtig del af virksomheden BioCircs ambitioner om en grøn energipark i Viborg Kommune bliver præsenteret mere detaljeret på et borgermøde den 4. juni klokken 17.00 i Tjelecentret vedrørende et nyt solcelleanlæg ved Kvorning.
- Der er sket rigtig meget i forhold til BioCirc og arbejdet med at etablere en grøn energipark i Viborg Kommune. En stor del af arbejdet har dog været lidt ”usynligt”, da det handler om miljøvurderinger, tilladelser og planer. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu er så langt, at vi kan invitere til borgerhøring om solcelleprojektet ved Kvorning, siger formand for Klima- og Miljøudvalget i Viborg Kommune, Eva Pinnerup.
Hun håber derfor også, at mange borgere vil møde op i Tjelecentret, for at høre mere om solcelleprojektet, der kommer til at brede sig over 62 hektar (620.000 m2) og årligt producere mellem 60.000 og 65.000 MWh svarende til 15.000 husstandes årlige forbrug.
95 millioner til grønne initiativer
Det er dog ikke ”kun” grøn energi, der kommer ud af projektet.
Det genererer også 7,5 millioner kroner lokalt til Grøn Pulje.
Det er penge som skal allokeres til grønne initiativer i Viborg Kommune, med speciel fokus på projektet i nærheden af solcelleanlægget.
- Det er meget positivt, at der bliver så mange penge til grønne initiativer i lokalområdet. Det er ikke nogen hemmelighed, at ikke alle borgere er glade for, at der skal placeres solceller eller andre grønne energiløsninger, netop der hvor de bor. I den sammenhæng, betyder det derfor meget, at der følger penge med. Her er det vigtigt at understrege, at de 7,5 millioner kun vedrører det konkrete solcelleprojekt. Samlet kommer hele BioCircs energipark til at bidrage med 95 millioner kroner til de lokalområder, hvor anlæggene er placeret, hvis alle projekter gennemføres, siger Eva Pinnerup.
Kun første skridt
Høringen om solcelleprojektet ved Kvorning er kun et af mange skridt, der skal gennemføres, før den grønne energipark er etableret.
Samlet omfatter BioCirc-projektet cirka 560 hektar solceller, 17 vindmøller, samt etableringen af en energiklynge på 60 hektar.
Energiklyngen vil indeholde et fuldt cirkulært system med vedvarende energianlæg, biogasanlæg, græsproteinanlæg og andre innovative teknologier. Projektet er fordelt på tre delprojekter og repræsenterer et vigtigt skridt mod at nedbringe CO2-udledningen og fremme omstillingen til vedvarende energi i Viborg Kommune.
Samtidig indbetales der penge til den grønne pulje, som er lovbestemt og betyder, at alle udviklere i Danmark bliver pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles vedvarende energianlæg. Viborg kommune administrerer midlerne, og det er hensigten, at midlerne skal støtte projekter i nærheden solcelleanlægget.
Nøgleord
Kontakter
Eva PinnerupFormand for Klima- og Miljøudvalget
Tlf:28 11 03 63epi@viborg.dkOm Viborg Kommune
Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks tiende største kommune og med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.
Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune
Arven efter Royal Run: Viborg Kommune fortsætter motionsfesten7.11.2025 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Royal Run har givet Viborg Kommune opgaven med at styrke motionsfællesskabet lokalt og videreføre den bevægelse, som blev sat i gang ved den royale motionsfest den 9. juni. Første skridt bliver Lysløbet den 4. december, hvor deltagerne kommer tilbage på dele af ”One mile”-ruten fra sommerens Royal Run.
Madservice Viborg indvier nyt produktionskøkken6.11.2025 16:15:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 6. november 2025 inviterede Ældre- og Aktivitetsudvalget til indvielse af Madservice Viborgs nye køkken, der skal sikre fremtidens måltider til kommunens borgere.
Landets største valgsted er fortsat i Viborg Kommune6.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Viborg har igen landets største valgsted, når der skal stemmes tirsdag den 18. november. I Viborg Kommune slår i alt 16 valgsteder dørene op for vælgerne til kommunal- og regionalvalget.
DR’s “Fællessang synger julen ind” optages i Viborg5.11.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Når DR søndag den 30. november sender den traditionsrige udsendelse ”Fællessang synger julen ind”, bliver det med den lysklædte juleby Viborg som ramme.
Viborgs unge får hver 2.000 kroner til kultur og fællesskab3.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge i Viborg Kommune, der er uden uddannelse og job, får nu mulighed for at opleve alt fra teater og koncerter til streetkultur og kreative workshops - helt gratis. De skal blot søge om at få et Kulturpas via kulturpasinfo.dk. Det er nemt og hurtigt at komme i gang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum