Korallerne Kommer: Kom til temadage om klimaet på Kulturværftet
3.4.2024 13:54:45 CEST | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Fra den 12.-21. april zoomer Kulturværftet ekstra ind på klimaet og de forandringer, som er en stadig større del af vores virkelighed i dag. Det sker, når Kulturværftet i samarbejde med Institut for Biologi, Københavns Universitet, og Visual Science inviterer indenfor i udstillingen Breathing Coral, der på nært hold viser klimaforandringernes påvirkning af det undersøiske liv. Dagene byder endvidere på workshop og en række walkouts med forskere fra Marinbiologisk Laboratorium.

Breathing Coral
Kom med ind i korallernes skjulte undersøiske rige i en smuk, sansevækkende og skræmmende udstilling om havets koralvæsner og det forfald, som klimaforandringer fører med sig. Koralrevene omtales som verdens lunger - udstillingen Breathing Coral afspejler planetens åndedræt og tager publikum med ind i en filmisk installation med et magisk billedunivers.
Walkout – få et unikt indblik i forskernes korallaboratorier
Tag med forskere fra Marinbiologisk Laboratorium på en tur ned i korallaboratoriet og få et helt særligt indblik i deres arbejde. Walkouten starter i den sanselige videoinstallation Breathing Coral på Kulturværftet og ender hos Marinbiologis faciliteter på Strandpromenaden, hvor forskerne vil de dele deres viden om koraller og give et indblik i deres daglige arbejde og konkrete forskningsprojekter.
Workshop: Skriv & Digt
Har man en poet gemt, får man i skriveworkshoppen under Korallerne Kommer mulighed for at prøve ideer af, blive inspireret og få feedback på sit arbejde. Temaet er ”omgivelser” og det, der sker med os, når vores vante omgivelser ændres. Et emne, der taler ind i udstillingen Breathing Coral, som også danner den fysiske ramme om workshoppen.
Invitation til åbning af Korallerne Kommer fredag den 12. april
Alle er velkomne ved åbningen af Korallerne Kommer, der finder sted på Kulturværftet fredag den 12. april. Programmet byder foruden et indblik i udstillingen Breathing Coral bl.a. på taler v. Mette Lene Jensen, formand for Klima- og Bæredygtighedsudvalget, byrådsmedlem, Helsingør Kommune og Maja Friis fra Visual Science.
Se hele programmet for Korallerne Kommer på kuto.dk
Faktaboks:
Visual Science
Visual Science er et science-art studio, som har dedikeret sig til visuelt at formidle historier fra den nyeste klimaforskning. I tæt samarbejde med nationale og internationale klimaforskere skaber de video- og lydinstallationer, film og foredrag, som forvandler videnskabelige data til æstetiske oplevelser. Visual Science er co-founded af visuel kunstner Maja Friis og producer Sofie Mønster.
Marinebiologisk Laboratorium
Forskningen her dækker talrige grundlæggende og anvendte aspekter inden for marinbiologi, herunder Akvatisk mikrobiologi, Funktionsbiologi af marine dyr og planter, Klimaændringsbiologi, Akvakultur og bioprodukter, Koralfarvebiologi, Sensorisk biologi og Diversitet, fylogeni og evolution af metazoer og protister. Marinebiologisk Laboratorium er placeret både på Nørre Campus og i Helsingør i nyrenoverede laboratorier, der inkluderer topmoderne udstyr til fysiologisk og molekylært eksperimentelt arbejde.
Breathing Coral
Dato: 12.-21. april
Man.-fre. kl. 10.00-18.00
Lør.-søn. kl. 10.00-16.00
Sted: Kulturværftet, Krydsfeltet
Walkouts
Dato: Lørdag 20. april, Tid: kl. 11.00-12.30 og kl. 14.00-15.30
Dato: Søndag 21. april, Tid: kl. 11.00-12.30 og kl. 14.00-15.30
Mødested: Kulturværftet, Krydsfeltet
Mød koralforskerne
Dato: Lørdag 13. april, Tid: kl. 15.00-16.00
Dato: Søndag 14. april, Tid: kl. 15.00-16.00
Dato: Mandag 15. april, Tid: kl. 10.00-11.00
Dato: Tirsdag 16. april, Tid: kl. 15.00-16.00
Dato: Onsdag 17. april, Tid: kl. 10.00-11.00
Dato: Torsdag 18. april, Tid: kl. 15.00-16.00
Sted: Kulturværftet, Krydsfeltet
Workshoppen Skriv & Digt
Dato: Torsdag den 18. april, Tid: kl. 17.00-19.00
Sted: Kulturværftet, Krydsfeltet
Nøgleord
Kontakter
Anne BorgPR, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
En aften om myten, musikken og mennesket bag Mumidalen - Tove Jansson9.6.2026 11:39:05 CEST | Pressemeddelelse
Hun er elsket verden over for sine mumitrolde. Men Tove Jansson var meget mere end det. Én af Nordens markante kunstnere og kulturpersonligheder er i fokus, når Kulturværftet i Helsingør til efteråret inviterer til Mennesket, musikken og kunstneren Tove Jansson – en aften, jazz, oplæsning, visuelle stemninger og en særlig Mumi-menu.
Sommeren på Kulturværftet8.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år er der masser af gode grunde til at pakke sommerkufferten og tage på eventyr i Helsingør. På Kulturværftet glæder vi os til at invitere både små og store feriegæster på et hav af kulturoplevelser – fra billedskolekurser, Pokémon‑byt og blærede biler til salsa, sommerhits og scenekunst som en del af jubilæumsåret.
KUTO Club offentliggør sidste headliner og fuldender lineupet3.6.2026 08:53:02 CEST | Pressemeddelelse
Med offentliggørelsen af Sivas som sidste headliner er hovedlineup til KUTO Club 2026 nu komplet. Fredag den 21. august indtager nogle af de stærkeste navne fra den danske musikscene igen havnefronten ved Kulturværftet i Helsingør, når KUTO Club samler unge fra hele regionen til sensommerens største klub- og koncertoplevelse.
Line Kirsten Nikolajsen er vært for Sommerkoncert 2026 ved Kulturværftet11.5.2026 09:05:58 CEST | Pressemeddelelse
Når sommerens store koncert med Annika, Medina og TV-2 løber af stablen fredag den 26. juni ved Kulturværftet, bliver publikum ført sikkert gennem aftenen af Line Kirsten Nikolajsen som den samlende vært, der binder musikken, stemningen og publikum sammen.
Fra Mumidalen til myten – Tove Jansson på Kulturværftet6.5.2026 12:48:22 CEST | Pressemeddelelse
Hun er elsket verden over for sine Mumitrolde. Men Tove Jansson var meget mere end det. Én af Nordens mest markante kunstnere og kulturpersonligheder gennem tiden er i fokus, når Biblioteket Kulturværftet og Kulturværftet i Helsingør fra maj til november stiller skarpt på Tove Jansson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



