Højere beskæftigelse blandt ikke-vestlige indvandrere har givet et løft af BNP på op mod 85 milliarder kroner
En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger BNP med op mod 85 milliarder kroner, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Den permanente effekt er mindre, men skønnes at være mindst 28 milliarder kroner.
DANSK ØKONOMI
En kraftig stigning i antallet af ikke-vestlige indvandrere, der er i beskæftigelse, har bidraget til et øget BNP på mange milliarder kroner.
Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
”Beskæftigelsen blandt indvandrere er en kæmpemæssig succeshistorie, som virksomhederne kan mærke på bundlinjerne, og samfundet bliver økonomisk rigere af,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysen giver konkrete bud på, hvor meget ikke-vestlige indvandreres stigende beskæftigelse har bidraget til BNP med siden slutningen af 2014.
Siden da er 100.000 flere ikke-vestlige indvandrere kommet i arbejde. Omsat til BNP giver det en positiv effekt på 85 milliarder kroner, hvis man antager, at produktiviteten per person svarer til den gennemsnitlige produktivitet.
Et underkantsskøn, hvor man antager en produktivitet på kun to tredjedele for de 100.000 personer, viser stadig et BNP-bidrag på knap 57 milliarder kroner.
Lige nu er der højkonjunktur, og det er givet, at flere vil miste deres arbejde, når økonomien vender. Hvis halvdelen af de 100.000 personer bibeholder deres beskæftigelse, vil det have en permanent BNP-virkning på mellem 28 og 42 milliarder kroner.
”En del af stigningen skyldes den højkonjunktur, økonomien stadig befinder sig i. Når den slutter, er det vigtigt, at vi får grebet de ikke-vestlige indvandrere på samme måde, som vi griber de arbejdsløse i dag. Det er vi nemlig gode til, og det er vigtigt, at de ikke-vestlige indvandrere kan bibeholde tilknytningen til arbejdsmarkedet for at komme hurtigt tilbage i job,” siger Sofie Holme Andersen.
Analysens hovedkonklusioner:
- Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere er øget med 100.000 personer siden slutningen af 2014. De seneste 15 år er beskæftigelsen omtrent fordoblet.
- En øget arbejdsstyrke på 100.000 personer øger velstanden i form af BNP med op mod 85 milliarder kroner. Den permanente effekt er mindre, men på skønnet mindst 28 milliarder kroner.
Regneeksempler: BNP vokser betydeligt som følge af flere indvandrere i beskæftigelse
Tabellen viser fire regneeksempler af, hvordan flere ikke-vestlige indvandreres stigende beskæftigelse påvirker BNP.
|
50.000 personer |
100.000 personer |
|
|
BNP-effekt med fuld produktivitet |
42,7 mia. kr. |
85,4 mia. kr. |
|
BNP effekt med 2/3 produktivitet |
28,5 mia. kr. |
56,9 mia. kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og egne beregninger
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Liberal Alliances plan vil primært lempe skatten i Nordsjælland, mens 75 kommuner får mindre end gennemsnittet: Se tallet for din kommune27.3.2025 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner vest for Storebælt får mindre end den gennemsnitlige skattelempelse i Liberal Alliances skatteplan, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Partiet vil bruge cirka 33 milliarder kroner på at lempe personskatter.
Uligheden i formuer er vokset de seneste tre år25.3.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er blevet større afstand mellem top og bund, når det kommer til danskernes formue, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I løbet af de seneste tre år er uligheden i formuer vokset med omkring to procentpoint målt ved Gini-koefficienten.
Formuerne blev mindre værd i 26 kommuner: Se tallet for din kommune25.3.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse
Formuerne har udviklet sig meget forskelligt på tværs af landet, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 23 ud af 26 kommuner, hvor formuerne blev mindre i det senest opgjorte år, ligger vest for Storebælt.
Hvor mange unge boligejere har forældre fra indkomst-toppen? Se tallet for din kommune20.3.2025 07:50:00 CET | Pressemeddelelse
Især i kommunerne i og nord for København har 18-29-årige boligejere rige forældre i ryggen, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ejerboliger i de store byer er i stigende grad for børn af rige forældre20.3.2025 07:05:00 CET | Pressemeddelelse
39 procent af unge boligejere i København har forældre, der har indkomster blandt top-ti-procent, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). For 20 år siden gjaldt det cirka 21 procent af de unge boligejere i København. I de andre store byer er udviklingen gået i samme retning, mens betydningen af forældrebaggrund ikke har ændret sig uden for de store byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum