Arkil A/S med et fornuftigt resultat for 2023
Efter et par udfordrende år er Arkil-koncernens danske aktiviteter nu godt på vej tilbage på sporet. Det fremgår af det netop aflagte årsregnskab for Arkil A/S.
Omsætningen endte på 2.362 mio. kr., og det lykkedes at realisere et driftsresultat på 100 mio. kr. Det overgår den hidtidige rekord på 79 mio. kr. fra 2019.
Resultatet efter skat endte på 77 mio. kr., hvilket er en markant fremgang fra resultatet på 25 mio. kr. i 2022 og bedre end forventet ved indgangen til 2023. Overskudsgraden er således øget fra 1,2 pct. i 2022 til 4,2 pct. i 2023 og er dermed tilbage på et niveau, der svarer til koncernens langsigtede forventninger.
Ifølge Michael Hansen, adm. direktør i Arkil A/S, har 2023 været kendetegnet ved høj aktivitet i markedet og energipriser, der faldt tilbage på et niveau svarende til før Ruslands invasion af Ukraine.
”Det er ikke mindst opgaver for forsyningsselskaber og inden for klimasikring og grøn omstilling, der har været med til at sikre travlhed bredt fordelt på Arkils danske afdelinger. Samtidig spiller det positivt ind, at den generelle aktivitet i branchen har været høj,” siger han.
Michael Hansen tillægger desuden indefra kommende faktorer en væsentlig del af forklaringen på det positive årsregnskab.
”Der har været en rigtig god performance fra hele organisationen med godt styr på både kalkulationer og udførelse. En bred vifte af projekter er realiseret med et tilfredsstillende resultat, og negative påvirkninger fra større tabssager er undgået,” siger Michael Hansen.
Til trods for, at den usædvanligt våde begyndelse på 2024 har forsinket udførelsen af flere projekter, er det forventningen at lande endnu et tilfredsstillende resultat i år.
”Vi ser ind i endnu et fornuftigt år, hvor efterspørgslen er god, og hvor ordrebogen har et højt niveau,” siger Thomas Boe, bestyrelsesformand i Arkil A/S.
Han hæfter sig desuden ved, at en øget risikostyring også fremadrettet forventes at have positiv effekt.
”De seneste år har tab relateret til enkeltstående projekter har haft en negativ indflydelse på resultatet. Derfor er det meget tilfredsstillende at se, at Arkil-koncernens danske aktiviteter nu er tilbage på sporet,” siger Thomas Boe og fortsætter:
”Vi er stolte over den positive udvikling, Arkil har oplevet, takket være vores engagerede medarbejderes store indsats. Denne indsats vil vi bygge videre på, samtidig med, at vi vil fortsætte med at være en troværdig og kompetent samarbejdspartner for vores kunder.”
For at bygge videre på og styrke den positive fremgang gennemfører Arkil A/S følgende strategiske ændringer i ledelsen:
Som et led i at styrke vores fokus på medarbejderområdet ansættes Lars Salsburg Carlsen som direktør for HR, Arbejdsmiljø og Personaleadministration. Lars indtræder i direktionen for Arkil A/S, hvor vi også byder Torben Strandby Andersen velkommen. Torben er nuværende divisionsdirektør i Arkil, og hans langvarige erfaring og indgående kendskab til drift og marked vil sikre fortsat fokus på produktionen og vores position i markedet. Som følge af ønsket om en fladere organisationsstruktur nedlægges funktionen som teknisk direktør. Stillingen har hidtil været besat af Jan Schmidt, der fratræder sin stilling i Arkil pr. dags dato.
Henvendelser vedrørende denne pressemeddelelse kan rettes til direktionsassistent Gitte Holm, gih@arkil.dk, tlf. 73225044.
Med ca. 1.230 medarbejdere er Arkil A/S det største datterselskab i Arkil-koncernen, som foruden Danmark omfatter aktiviteter i Tyskland og i Irland. Også Arkil-koncernen som helhed opnåede sit bedste driftsresultat nogensinde i 2023 på 269 mio. kroner.
Kontakter
Gitte Keck HolmKommunikationschef
Tlf:+45 73 22 50 44gih@arkil.dkBilleder
Om os:
Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med godt 2.100 ansatte og en omsætning på cirka 4,1 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.
Med over 80 års erfaring er Arkil en professionel, topkvalificeret og ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Ledelsen og kontrollen med firmaet er forblevet på familiens hænder gennem tre generationer.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Københavns nye el-knudepunkt tager form27.6.2025 09:22:53 CEST | Pressemeddelelse
En ny transformerstation skal sikre strøm til tusindvis af boliger, Københavns nye containerterminal og de store krydstogtskibe. Byggeriet tager form med Arkil som hovedentreprenør for Energinet og Radius.
Sådan fjerner vi PFAS i Korsør7.5.2025 15:21:20 CEST | Pressemeddelelse
Som del af et pilotprojekt renser vi PFAS-forurenet jord med termisk opvarmning for Danske Regioner.
Stille skridt og stærke spor – Viggo fejrer 40 år under åben himmel29.4.2025 14:45:48 CEST | Pressemeddelelse
Fra telefonkabler over fjernvarmerør har den beskedne Varde-mand vist, at flid, frihed under ansvar og kærlighed til den åbne himmel kan bære et helt arbejdsliv.
Vokseværk i Arkils danske aktiviteter i 20248.4.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen voksede sidste år med 20 pct. i Arkil-koncernens danske selskab, Arkil A/S. Fokus på at udnytte det store markedspotentiale fortsætter i 2025.
Årsrapport: 2024 var endnu et godt år for Arkil-koncernen2.4.2025 08:06:43 CEST | Pressemeddelelse
Omsætningen er steget væsentligt, og indtjeningen er bibeholdt på et tilfredsstillende niveau på tværs af koncernens tre datterselskaber i Tyskland, Irland og Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum