Fire stærke teams er videre i arkitektkonkurrencen om byggeriet af Kyst- og Lystfiskercenteret
3.4.2024 12:01:29 CEST | Assens Kommune | Pressemeddelelse
Feltet i arkitektkonkurrencen om byggeriet af det kommende nationale Kyst- og Lystfiskercenter i Assens er nu indsnævret. Fire stærke, erfarne og anerkendte teams går nu videre i konkurrencen.

”Det har været et utroligt stærkt felt af teams, som har ønsket at komme i betragtning til at forme og bygge Danmarks kommende Kyst- og Lystfiskercenter og alle udendørsfaciliteterne på Assens havn”, fortæller formand for bedømmelseskomitéen og borgmester i Assens Kommune, Søren Steen Andersen.
Centeret er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Nordea-fonden, staten og Assens Kommune, og skal stå side om side med havets forunderlige verden og byde på oplevelser, der udvider gæsternes viden om livet og naturen under havoverfladen, samt hvordan vi passer på den.
Fire teams går videre i konkurrencen
Arkitektkonkurrencen er i fuld gang, og i forbindelse med prækvalifikationen har 15 teams meldt sig på banen - alle med et ønske om at få lov til at give deres bud på, hvordan centeret skal se ud, og hvordan det skal spille sammen med det gamle pakhus og de øvrige faciliteter på havnen.
”Vi har vurderet de forskellige teams ud fra en række forskellige kriterier, som de har fået point for. De fire teams, som nu går videre i konkurrencen er de teams, som samlet set har fået flest point”, fortæller Søren Steen Andersen.
De fire teams, som på lige vilkår er videre i konkurrencen, er:
- 3XN A/S med teknisk og faglig støtte fra Detblå ApS, Henry Jensen A/S Rådgivende Ingeniører og Bactocon ApS.
- Bjarke Ingels Group A/S med teknisk og faglig støtte fra INGENIØR'NE A/S og A1 Consult.
- Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S med teknisk og faglig støtte fra STED A/S og NIRAS A/S.
- Lundgaard & Tranbjerg Arkitekter A/S med teknisk og faglig støtte fra BOGL ApS, EKJ Rådgivende ingeniører og Broconsult A/S.
”Vi glæder os meget til at se, hvordan de forskellige teams vil skabe et vartegn med et stærkt og arkitektonisk udtryk, som ikonisk markerer sig på sin særlige placering på Midtermolen, midt i købstadens historiske havneområde. Ligeledes bliver det spændende at se, hvordan de fire teams vil integrere muligheder for at samles og nyde den smukke udsigt over Lillebælt og de omkringliggende øer.”
Kyst- og Lystfiskercenteret i Assens udspringer af den nationale strategi for kyst- og lystfiskeri, som Assens Kommune er tovholder på.
Til juni vælger bedømmelseskomitéen, hvem der vinder arkitektkonkurrencen og dermed opgaven.
Billeder




Om Assens Kommune
I vores fællesskab er der hjerterum, albuerum og højt til loftet. Vi har plads både til dem, der bidrager til fællesskabet og til dem, der har brug for det. Hos os lever det gode nærdemokrati og aktive medborgerskab.
Følg pressemeddelelser fra Assens Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Assens Kommune
Markant fald i skolefravær blandt elever i juniormesterlære1.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre fravær, mere energi og en plan for fremtiden. Det er noget af det 16-årige Lucas Ribau-Storm har fået ud af at være i juniormesterlære. Og han er langt fra den eneste.
Assens Kommune har iværksat målrettet handleplan for at sikre patientsikkerhed efter kritisk tilsyn25.9.2026 12:05:33 CEST | Pressemeddelelse
Styrelsen for Patientsikkerhed har varslet et påbud til Center for Rehabilitering og Akutpleje på baggrund af et tilsyn. Assens Kommune har i forlængelse af påbuddet midlertidigt nedjusteret antallet af borgerpladser fra 21 til 11 som led i en målrettet handleplan for at genoprette patientsikkerheden.
MusikFrø skal styrke trivsel og skoleparathed i børnehaveklasserne23.9.2026 08:37:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra skoleåret 2026/2027 bliver musikundervisning en større del af skoleskemaet for elever i børnehaveklasserne i Assens Kommune. Assens Musikskole har nemlig lanceret deres nye indsats ’’Med MusikFrø i Skole’’, hvor fællesskabet i musikken gennem leg skal styrke de yngste elever i skolestarten.
Assens Kommune kårer årets lokale kulturinitiativ22.9.2026 07:44:29 CEST | Pressemeddelelse
Assens Kommune kårer for anden gang årets lokale kulturinitiativ. Vinderen får 10.000 kroner til fremtidige kulturinitiativer i lokalsamfundet.
Budgetaftale 2027 - 2023 indgået i Assens Kommune17.9.2026 21:06:17 CEST | Pressemeddelelse
Et enigt Byråd bestående af Venstre, Socialdemokratiet, SF, Konservative, Danmarks Demokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Radikale Venstre står bag aftalen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum