Forfatteraften med Annette Bjergfeldt i Gudenåhuset i Bjerringbro
3.4.2024 13:11:22 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Forfatter Annette Bjergfeldt kommer til Bjerringbro d. 22. april, hvor hun vil fortælle om tro, håb og skøre familier med udgangspunkt i sine to fantastiske romaner ”Højsangen fra Palermovej” og ”Mr. Saitos Rejsebiograf”

"Mr. Saitos Rejsebiograf" er en uimodståelig odyssé om livsvilje, hjerterytmer og en fiskerdreng med rav i øjnene. Om søpapegøjer, løbske tangosko og kærlighed i alle størrelser. Første sætning lyder således: "Jeg blev undfanget på et dansegulv i Buenos Aires i 1927".
Den unge, smukke og oprørske mor, Fabiola, samt - som antydet - tango og sko er væsentlige ingredienser i bogen. Mor og datter tvinges til at flygte ud af Argentina og havner på en forblæst ø i Nova Scotia i Canada, blandt fiskere og andet godtfolk, et lille samfund, som ser frem til at Mr. Saitos rejsebiograf kommer forbi og giver kulturelle glimt fra verden.
Om at vove pelsen
Annette Bjergfeldts debutroman ”Højsangen fra Palermovej”, er anmelderrost og udgivet på 19 sprog. Forfatteren fortæller blandt andet om familier og længslen efter at høre til. Om at kurtisere tilfældet og vove pelsen, for ellers går lykken lige forbi.
"Vi ser frem til en uforglemmelig aften i selskab med Annette Bjergfeldt og hendes inspirerende fortællinger", lyder det fra Mette Bech Kristiansen fra Viborg Bibliotekerne.
Foredraget finder sted mandag den 22. april kl. 19.00 i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Billetter à 75 kr. købes på viborgbib.dk.
Kontakter
Mette Bech Kristiansen, Viborg Bibliotekerne
mbk@viborg.dk, 87873560, 87873434
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
’Højtlæsning til kaffen’22.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Bibliotek inviterer til hygge med fortællinger, fællesskab og kaffe
MusikMandag med fællessang, djævleintervaller og mozartkugler: Oplev, hvad der kan ske, når musik og litteratur mødes17.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 5/10 kan du blive klogere på de mange steder, hvor musik og litteratur inspirerer, påvirker og beriger hinanden, når Viborg Bibliotekerne afholder arrangementet Litterære toner
Foredrag i Gudenåhuset om rigsfællesskabets fortid og fremtid15.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Folkeuniversitet dykker ned i det aktuelle emne tirsdag den 29. september kl. 19.00
Vicky Knudsen går tæt på fuglenes verden til BemærkeUgen på Viborg Bibliotekerne9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Bibliotekernes nye temauge BemærkeUgen byder på foredrag, film og meget mere, der giver inspiration og stof til eftertanke. Årets tema er fugle, og der er arrangementer flere steder i Viborg Kommune
Oplev Finn Nørbygaard i Gudenåhuset d. 22. september8.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I erindringsforedraget "Mine op- og nedture - og hvad jeg lærte af det" fortæller Finn Nørbygaard ærligt, eftertænksomt og underholdende om sit liv
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum