Ekspertudvalg præsenterer endelige anbefalinger til socialområdet
3.4.2024 13:00:00 CEST | Socialministeriet | Pressemeddelelse
Ekspertudvalget på socialområdet præsenterer i dag sin samlede rapport med anbefalinger til en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.
Kommunernes udgifter til det specialiserede socialområde stiger kraftigt i disse år. Socialområdet er en afgørende del af det danske velfærdssamfund, men udgiftsstigningen udfordrer muligheden for at sikre den rette hjælp til alle, ligesom det gør det vanskeligt at fastholde en styrbar økonomi og et prioriteringsrum i forhold til de øvrige velfærdsområder lokalt.
Det er udfordringsbilledet, som Ekspertudvalget på socialområdet de seneste år har belyst og analyseret. Nu er ekspertudvalget klar med sine anbefalinger, der skal sikre en bæredygtig faglig og økonomisk udvikling på socialområdet.
"Ekspertudvalgets arbejde har været dilemmafyldt og krævet balancering af forskellige vigtige hensyn. Vi gør os ingen forestillinger om, at vi med rapporten løser alle udfordringer på socialområdet. Men vi håber, at vores anbefalinger kan være et solidt bidrag til at skabe mere styring på området og dermed et bedre grundlag for politiske prioriteringer og faglig udvikling af vores fælles velfærd. Det er vigtigt, så vi også i fremtiden har et stærkt sikkerhedsnet, der står klar til at gribe os, hvis behovet for hjælp melder sig," siger udvalgets formand, Torben Tranæs.
Det uafhængige ekspertudvalg blev nedsat efter aftale mellem Regeringen og KL i forbindelse med Aftale om kommunernes økonomi for 2022. Udvalgets endelige rapport, der i dag bliver præsenteret på et pressemøde i Eigtveds Pakhus, indeholder en række anbefalinger til socialområdet, der kan implementeres på kortere og længere sigt.
Udvalget har i sit arbejde belyst og analyseret fem spor:
- Vi skal vide, hvad der driver udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser
- Vi skal vide, hvilken forebyggelse, der kan hjælpe borgeren, før problemerne vokser
- Fokus på kerneopgaven
- Vi skal gøre det, der virker
- Progression for borgeren
Ekspertudvalget præsenterede i maj 2023 en delrapport, der primært havde fokus på det første spor om udviklingen i udgifterne og borgernes indsatser.
Ekspertudvalget er et uafhængigt udvalg bestående af følgende medlemmer:
- Torben Tranæs (formand), forskningsdirektør og professor ved VIVE
- Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi ved VIVE
- Jon Kvist, professor i europæisk offentlig politik og velfærd ved RUC
- Mette Gørtz, professor i økonomi ved Københavns Universitet
- Lise Plougmann Willer, direktør for Borger & Arbejdsmarked i Esbjerg Kommune
- Ann-Sofie Bech von Hielmcrone, generalsekretær for KFUK’s Sociale Arbejde
- Line Hessellund, tilsynschef ved Socialtilsyn Nord
- Jakob Bigum Lundberg, landsformand for Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD)
Ekspertudvalget er blevet betjent af et sekretariat bestående af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, Finansministeriet og Kommunernes Landsforening (KL)
Pressekontakt:
Sekretariatet for Ekspertudvalget på socialområdet, tlf. 29 32 48 58.
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Socialministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Socialministeriet
Socialminister Monika Rubin: Psykisk vold bør have et langt større fokus29.9.2026 06:14:49 CEST | Pressemeddelelse
Psykisk vold er et alvorligt problem, som kan have store konsekvenser for børn og unge – helt ind i voksenlivet. I dag udkommer en ny rapport fra VIVE. Rapporten bidrager med vigtig viden til regeringens kommende strategi mod vold mod børn og vold i hjemmet.
Socialministeren går ny vej for arbejdet med handicapområdet22.9.2026 19:09:28 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering ønsker at være frit stillet til at gennemføre sin egen politik på handicapområdet. Derfor ophæves rammeaftalen, og partnerskabet Sammen om Handicap nedlægges. Samtidig sætter socialminister Monika Rubin gang i centrale forbedringer på handicapområdet.
Socialminister Monika Rubin: særdeles kritisk, at regler om ægteskaber med mindreårige er blevet brudt22.9.2026 08:04:06 CEST | Pressemeddelelse
En undersøgelse viste sidste år, at danske myndigheder i strid med loven og på trods af en lovændring i 2017 har anerkendt udenlandske ægteskaber med mindreårige. Nu udkommer VIVE med en historisk undersøgelse af ægteskaber med mindreårige fra 1970 og frem.
Stor interesse for lånepulje: 14 kommuner låner penge til flere botilbudspladser17.9.2026 11:04:33 CEST | Pressemeddelelse
Der har været stor interesse for den lånepulje, som skal give mulighed for at udvide kapaciteten på botilbudsområdet. 14 kommuner har fået lov til at optage lån til at udvide botilbudsområdet med 234 pladser. Lånepuljen er samlet på to mia. kr. i perioden 2027-2030.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 11:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum