3 KM HELT NY VEJ TAGER FORM
3.4.2024 10:16:52 CEST | Arkil A/S | Pressemeddelelse
TRODS UDFORDRINGER MED AT SKAFFE MATERIALER FRA GRUSGRAVE GÅR ETABLERINGEN AF TRE KM HELT NY VEJ FOR GRIBSKOV KOMMUNE HELT EFTER BOGEN.

Der findes projekter, hvor tidsplanen er presset, og uventede udfordringer nærmest snubler over hinanden. Og så findes der projekter, hvor tidsplanen er fornuftig, rammerne er optimale, og alt kører som forventet – sådan da.
Den nye omfartsvej mellem Græsted og Gilleleje, som Arkil etablerer for Gribskov Kommune, hører til i den sidste kategori.
”Der går nok mange år imellem, at man får sådan et projekt. En ting er, at der er nogle spændende udfordringer. En anden ting er, at arbejdet skal udføres herude midt på en mark, hvor vi har masser af plads, og hvor vores arbejde ikke er til gene for nogen. Så vi kan bare knokle på,” siger projektchef Kent V. V. Christensen.
I gang med asfalt klokken 3
Siden opstart i september 2022 har han og resten af holdet etableret tre km helt ny vej ”med det hele” i otte meters bredde foruden en rundkørsel, der blev taget i brug i november. Nu venter grøfter, de sidste to ud af fire regnvandsbassiner, en dobbeltrettet cykelsti og et slidlag på de tre km vej, inden aflevering i maj 2024.
Det er Arkils asfaltafdeling i Næstved, der står for belægningen. På trods af 25 år i branchen er det første gang, at entrepriseleder Jesper Fredslund-Andersen, der startede ved Arkil i april, prøver kræfter med en helt nyanlagt vej.
”Det har været sjovt at være med til. Og så er det jo dejligt som ny mand at være kollega med dem i anlægsafdelingen, som vi har en fantastisk dialog med,” siger han.

Det har da også krævet en velfungerende dialog at få logistikken til at gå op. I de travleste perioder har op til 15 store sættevogne kørt asfalt til byggepladsen, og de første læs skulle køre fra fabrikken ved 5-tiden for at undgå at sidde fast i morgentrafikken omkring København.
”Så de har virkelig kæmpet for sagen på asfaltfabrikken, og nogle dage er de startet op allerede ved 3-tiden om natten for at producere,” siger Jesper.
Stabilgrus sejlet ind fra Jylland
For anlægsholdet har det været en udfordring at skaffe materialer nok fra de sjællandske grusgrave.
”Vi vidste jo godt, at det ville blive svært, men ikke at det skulle være så svært,” siger Kent.
Han forklarer, at det har været nødvendigt at få sejlet stabilgrus ind fra Jylland med skib fra Grenaa til Hundested. Det har stillet krav til planlægningen, da man så er nødt til at aftage hele lasten på 2-3.000 ton med det samme, ligesom det skal bestilles med nogle ugers varsel.
Tegnede selv passage
Undervejs har Kent og resten af sjakket udnyttet metodefriheden i projektet til at optimere, hvor det var muligt. Fx har man kalkstabiliseret 250.000 kvm råjord i stedet for at grave det af og udskifte det med sand. Det er også lykkedes at lave aftaler med lokale lodsejere om at aftage overskudsjord, så det ikke skulle køres væk.
”Og så synes jeg, at vi har været gode til at mande op og ned med mandskab og maskiner, så vi har udnyttet det gode vejr,” siger Kent og forklarer, at der i sommermånederne har været op mod 20 medarbejdere i gang fra morgen til aften, imens bemandingen i vintermånederne udgøres af den faste skare på omkring otte personer.

Endelig har der ligget en optimering i projekteringen af en faunapassage, som er en del af entreprisen. Passagen under vejen skulle bare være mindst 2,5 meter høj og 5 meter bred, og så skulle man kunne gå tørskoet igennem den på begge sider af et vandløb.
Her benyttede Kent metodefriheden til selv at tegne passagen. Tegningerne gav han videre til Industribeton, som supplerede med de nødvendige beregninger og dimensioneringer, inden de leverede og monterede elementerne. Passagen blev taget i brug i efteråret.
Nu venter grøfter, de sidste to ud af fire regnvandsbassiner, en dobbeltrettet cykelsti og et slidlag på de tre km vej, inden aflevering i maj 2024.

FAKTA
3 km ny omfartsvej med kloakering, fire regnvandsbassnier, cykelsti og en rundkørsel
Bygherre: GRIBSKOV KOMMUNE
Periode: September 2022 - maj 2024
Omfang:
- 25.000 kvm asfalt (10-12.000 ton udlagt i tre lag).
- 3,5 km kloak i Ø160-Ø400 mm.
- 100.000 kbm råjord flyttet.
- 250.000 kvm råjord kalkstabiliseret.
- 20.000 kbm bundsikring og 10.000 kbm stabilgrus leveret.
- 20.000 kbm blødbund flyttet.
- 25.000 kbm muld skubbet.
Kontakter
Jesper Fredslund-AndersenEntrepriselederArkil Asfalt Næstved
Tlf:20 66 46 62jeand@arkil.dkKent V. V. ChristensenProjektchefArkil Anlæg Greve
Tlf:22 22 49 91kevvi@arkil.dkBilleder
Om os:
Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med godt 2.100 ansatte og en omsætning på cirka 3,9 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.
Med over 80 års erfaring er Arkil en professionel, topkvalificeret og ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Ledelsen og kontrollen med firmaet er forblevet på familiens hænder gennem tre generationer.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Nyt vandværk endte fem mio. under budget25.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Da Svendborg Vand skulle bygge nyt vandværk, var entreprenøren med i projekteringen sammen med bygherren og rådgiveren. Fredag indvies værket til tiden og under budgettet på 76 mio. kroner. Forklaringen? Partnering, tidlig involvering og grundig planlægning.
Træning på livet løs inden WorldSkills i Shanghai16.9.2026 16:48:58 CEST | Nyhed
Midt imellem paller af krydsfinér og reoler fyldt med armeringskurve, står Tue Nikolai Buhl Larsen og Silas Skovgaard Nørr. De to bygningsstruktører har hver deres røde hjelm med et dansk flag malet hen over toppen og deres navne skrevet i hånden på panden.
Manden med Arkils længste stillingsbeskrivelse - og efter 25 år på posten er der én ting, han gerne vil indrømme...1.9.2026 09:52:38 CEST | Nyhed
Erik Sandvej har været produktionschef i Arkil Kolding siden 2008 – og filosofien er enkel: Bliver det ved med at give mening, så bliv ved. Læs historien om jubilaren, der hellere vil ud i marken end at være i rampelyset.
Fra maskinfører til formand – manden folk pegede på21.8.2026 12:47:18 CEST | Nyhed
"Det prøver jeg da lige." Sådan startede det for 40 år siden. Nu er René formand i Arkil – uden han nogensinde bad om det.
El-drevet milepæl: Elektrisk byggemodning halverede CO₂-udledningen1.7.2026 13:29:46 CEST | Pressemeddelelse
El-maskiner kan reducere CO₂-udledningen i anlægsfasen med næsten 45 pct., når de rette betingelser er til stede. Det viser beregninger fra Danmarks første byggemodning på el, som Esbjerg Kommune, DIN Forsyning og Arkil står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



