Nu kan der søges støtte fra Bylivspuljen
De fleste partier i Rudersdal Kommune står bag en aftale, der giver økonomisk støtte til byliv og lokalområder i kommunen samt til fx legepladser, uderum og lignende. Det er nu muligt at søge støtte.
Nu er det muligt at søge penge fra Rudersdal Kommunes Bylivspulje, der skal fremme mere liv i byområderne. Det er ligeledes muligt at søge såkaldte anlægsmidler, der skal hjælpe til, at der i hele Rudersdal er gode muligheder for at mødes fx på legepladser, i uderum etc.
Bylivspuljen er på i alt 622.000 kroner i år og de følgende år, mens der er afsat 1 mio. kroner i anlægsmidler i år og de kommende år.
Borgmester Ann Sofie Orth, siger: “Rudersdal Kommune er et fantastisk sted med mange aktive borgere. Vi har en klar ambition om, at flere skal kunne mødes, og der skal være mange flere spændende arrangementer i hele kommunen. Derfor gør vi det nu let for foreninger, virksomheder og privatpersoner at søge penge til arrangementer der giver mere byliv. Ansøgningen er nem og findes på kommunens hjemmeside, og vi vil sikre en hurtig sagsbehandling.”
I Bylivspuljen kan man søge op til 50.000 kroner. For at få tilskud fra Bylivspuljen skal man:
- være bosat i Rudersdal Kommune
- være borger eller have forretning i kommunen, eller på anden vis har have tilknytning til kommunen
- afholde det givne arrangement eller initiativ i Rudersdal Kommune
Dvs. at det fx kan være lokale detailhandlere, lokale foreninger og/eller borgere, der ønsker at etablere partnerskaber i et af eller på tværs af flere af kommunens byområder.
For at komme i betragtning skal arrangementet eller initiativet som minimum leve op til to af følgende fire kriterier:
- Arrangementet/initiativet skal fremme bylivet i Rudersdal Kommune med vægt på kommunens by- og lokalcentre
- Arrangementet/initiativet skal styrke de lokale fællesskaber
- Arrangementet/initiativet skal have fokus på inddragelse af flere aktører
- Arrangementet/initiativet skal fremme oplevelsesrige byrum, der inviterer til ophold og byliv.
Herudover vil der også blive lagt vægt på om:
- Arrangementet/initiativet er nyskabende og eksperimenterende
- Arrangementet/initiativet forventes at have gjort en positiv forskel for bylivet efter endt støtte
- Arrangementet/initiativet har fokus på partnerskaber på tværs af detailhandlen og byområder i Rudersdal Kommune
- Arrangementet/initiativet forventes at inspirere øvrige aktører til at arrangere bylivsfremmende tiltag i Rudersdal Kommune.
Kontakter
Ann Sofie OrthBorgmester
Tlf:+45 46 11 10 12annsofie@rudersdal.dkBilleder
Links
Om Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Ingen børnehuse lukker, når Rudersdal Kommune tilpasser daginstitutionspladser5.12.2024 18:43:58 CET | Pressemeddelelse
Kommunen skal tilpasse daginstitutionspladser til det fremtidige behov, da børnetallet er – og fortsat vil være – faldende. Partierne bag budgetaftalen har besluttet, at ingen børnehuse skal lukke i forbindelse med tilpasningen.
Særlig arkitektur i Rudersdal blev hædret12.11.2024 13:36:35 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune kårede vinderne af Arkitektur- og Bevaringspriserne 2024 ved et arrangement på Hestkøbgård den 5. november.
Lokalplanproces for varmeanlæg i Birkerød og Gl. Holte er skudt i gang7.11.2024 19:16:29 CET | Pressemeddelelse
Politisk beslutning om proces for lokalplan og tillæg til kommuneplan – invitation til dialog med naboer om de planlagte fjernvarmeanlæg.
Ny pårørendepolitik har fokus på bedre samarbejde4.11.2024 14:17:55 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes nye pårørendepolitik vil med konkrete tiltag styrke det vigtige samarbejde mellem borgere, deres pårørende og kommunens medarbejdere. Pårørende og medarbejdere skal bl.a. blive bedre til at forstå hinandens roller, og informationen til pårørende skal styrkes. Kommunen vil samtidig sikre et aktivt arbejde med pårørendesamarbejdet gennem løbende opfølgning på konkrete handleplaner.
Modtagere af Handicapprisen hædret i Rudersdal30.10.2024 17:45:17 CET | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommunes Handicappris blev i år overrakt til fodboldholdet S.B. Fighters og Teatertruppen ved Aktivitets- og kompetencecenter Ruder Es. De to modtagere hædres for deres indsats med at skabe inkluderende fællesskaber for mennesker med særlige behov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum