Ombold

Spiller fra Aarhus er udtaget til det danske hjemløselandshold

Del

Nu kan OMBOLD løfte sløret for, hvem der skal repræsentere Danmark til VM i gadefodbold for hjemløse (Homeless World Cup) i Sydkorea. En af spillerne, der skal til Sydkorea, er Frederik fra Aarhus.

Spillere fra hjemløselandsholdet
Spillere fra hjemløselandsholdet krammer hinanden til hjemløselandsholdet 20 års jubilæum OMBOLD

Hjemløselandsholdet er et ganske særligt landshold, hvor der er langt mere på spil end at vinde kampene på banen. For det handler først og fremmest om at vinde kampen udenfor banen, og holdet symboliserer på den måde håbet om forandring og fællesskabets styrke.  

Formålet med Hjemløselandsholdet er, i modsætning til det ”rigtige” fodboldlandshold, ikke at vinde VM, men at bruge fodbolden og det fællesskab, der følger med, til at skabe positive livsforandringer for spillerne. På samme tid bliver spillernes historier brugt til at nuancere opfattelsen af udsatte mennesker i Danmark.

Fodbolden forandrer liv

Spillerne, der udtages til hjemløselandsholdet, kæmper med hjemløshed, psykisk sårbarhed og misbrug. Men når de bliver udtaget til at repræsentere Danmark, går de fra at være udsatte til at være udvalgte, og det er en enormt stor ting at skulle repræsentere sit land til Homeless World Cup.

- Jeg blev både overrasket og glad, da jeg blev udtaget, og jeg glæder mig helt vildt til at kæmpe for Danmark i Sydkorea. Men jeg håber samtidig, at forløbet med landsholdet kan rykke mig på det personlige plan. Jeg kan og vil gerne udvikle mig og blive tryg i fællesskabet, fortæller Frederik Skjoldan Normann, landsholdsspiller fra Aarhus.

Spillerne kan være på hjemløselandsholdet ét enkelt år, og så går turen videre til otte kvinder og otte nye mænd, der kan se frem til en oplevelse for livet.

Et år med positiv forandring

Udtagelsen til hjemløselandsholdet markerer begyndelsen på et 1-årigt forløb, der kulminerer med deltagelse i Homeless World Cup, der skal spilles i Seoul i Sydkorea til efteråret.   

I forløbet deltager spillerne i flere træningssamlinger, hvor de arbejder med de taktiske, tekniske og fysiske facetter, men der arbejdes lige så høj grad individuelt med spillerne for at skabe et trygt fællesskab, hvor alle kan udvikle sig fodboldmæssigt og personligt.

Og effekterne af landsholdet er ikke til at tage fejl af:

- Undervejs i landsholdsforløbet arbejder vi meget med hver enkelt spiller. Og vi har set, at rigtig mange tidligere hjemløselandsholdsspillere har haft held til at skabe positive ændringer i deres liv. Nogle kommet ud af deres misbrug, mens andre har fået arbejde eller startet på uddannelse, fortæller Rikke Sparving, landstræner for hjemløselandsholdet.

Spillertruppen

De udvalgte spillere, der skal repræsentere Danmark til VM i Sydkorea, kommer fra vidt forskellige steder i landet og er udtaget på baggrund af deres deltagelse i OMBOLDs træninger og stævner, hvor målgruppen er voksne mennesker i udsatte positioner

Kvindelandsholdet:

  • Camilla Tonea Nielsen – Roskilde
  • Daniella Elna Schor Stott Andersen – Nørrebro
  • Rosina Jonassen – Esbjerg
  • Jane Jakobsen Hansen – Aarhus
  • Sisse Helene Elmegaard – Næstved
  • Emma Louise Wraamann – Østerbro
  • Sara Kit Heiberg Toksvang – København SV.
  • Yasmin Emilia Petersen – Brøndby

Herrelandsholdet:

  • Daniel Johannsen – Kastrup
  • Anders Birger Ravn – Valby
  • Frederik Skjoldan Normann – Aarhus
  • Jannick Holm Pedersen – Frederiksberg
  • Kristoffer Smed Christensen – Randers
  • Osman Said Oaman – Valby
  • Nicolai Holm Pedersen – Vordingborg
  • Mathias Helbo Rosborg Rasmussen – Fredensborg

Følg hjemløselandsholdets forberedelser til VM for hjemløse og deres kampe til selve VM på Hjemløselandsholdets Facebookside: https://www.facebook.com/Hjemloeselandsholdet/

Kontakter

Ombold

NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.

Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ombold

Udsatte skal dyrke mere idræt: OMBOLD vil nå flere udsatte gennem nye idrætsinitiativer15.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

OMBOLD har siden 2003 brugt fodbold og det fællesskab, der følger med, til at skabe positive livsforandringer for mennesker i udsatte positioner. Gennem et 3-årigt pilotprojekt, støttet af Den A.P Møllerske Støttefond med 6 millioner kroner, vil OMBOLD overføre erfaringerne fra fodbolden til floorball, badminton og gang/løb, så flere udsatte mennesker kan blive en del af idrætsfællesskaber.

AGF og OMBOLD vil styrke fællesskabet og støtte udsatte i Aarhus gennem fodbold11.4.2024 10:55:46 CEST | Pressemeddelelse

Aarhus' fodboldflagskib, AGF, og NGO’en, OMBOLD, går sammen om to særlige fodboldbegivenheder, der ikke kun handler om mål og sejre, men også om at styrke fællesskabet og støtte udsatte mennesker. En Sponsorcup og det første Aarhusmesterskab i gadefodbold er på programmet - alt sammen til fordel for OMBOLDs arbejde med at skabe positive livsforandringer for udsatte mennesker gennem fodbolden.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye