Unge er med til at forme Region Midtjylland
Unge midtjyder med interesse i samfund, politik og ungdomsfællesskaber kan nu blive en del af ungedemokratiprojektet Samfundsformerne og være med til at forme Midtjylland.

Hvad er vigtigst at prioritere i sundhedsvæsnet, hvor skal der graves råstoffer de næste 20 år, og hvordan sikrer vi grøn omstilling, trivsel og mulighed for at komme til og fra job og uddannelse? Det er blot nogle af de store spørgsmål, regionsrådet arbejder med. Svarene er komplekse – og de kræver samarbejde. I projekt Samfundsformerne inviteres unge mellem 18 og 25 år derfor til at arbejde aktivt med udfordringerne.
- Samfundsformerne er et fantastisk fællesskab af unge, som virkelig engagerer sig, er nysgerrige og har mærkesager og holdninger, og jeg kan kun opfordre alle unge til at melde sig. Udviklingen af vores region og vores velfærdssamfund er jo et fælles ansvar. Derfor skal vi som regionspolitikere – og som region – samarbejde og inddrage bredt. Ikke mindst de unge, som jo skal leve længst med de løsninger, vi udvikler. Regionen er også de unges, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
Regionsrådet startede Samfundsformerne i 2021, og siden har mere end 60 unge fra hele den midtjyske region meldt sig. De unge arbejder løsningsorienteret og innovativt med deres egne projekter, de deltager i debatter og workshops, og så møder de bådekommunale regionale og nationale politikere.
Dannelsesrejse til Weimar
I april 2024 inviteres alle Samfundsformere på en demokratisk dannelsesrejse til tyske Weimar, som har dannet ramme for en række store samfundsomvæltninger i løbet af historien.
Her skal de unge arbejde med deres egne demokratiske kompetencer og evner, og de lærer hvordan de kan gå fra holdning til handling. Samtidig er turen også en måde at dyrke det stærke fællesskab, der er i Samfundsformerne, selvom de unge kommer fra mange forskellige steder i regionen og har forskellige baggrunde og livsdrømme.
For at blive Samfundsformer, skal man sende en kort ansøgning via hjemmesiden Samfundsformerne.rm.dk. Søger man inden 21. april kan man nå at komme med på dannelsesrejsen. Og det er en unik mulighed for at blive klogere og møde nye mennesker, lyder det fra en af de unge, der var med på turen i 2023.
- Som Samfundsformer bliver man både hørt og man bliver klogere på hele det store maskineri, der styrer vores lille land. Men mest af alt er det en unik mulighed for at møde og arbejde med en helt masse utroligt begavede ildsjæle, som hver for sig er en sjældenhed, siger samfundsformer Emil Bjørn, der er 24 år og fra Syddjurs.
Læs mere om Samfundsformerne og de forskellige projekter, de arbejder med: https://www.rm.dk/politik/samfundsformerne
Kontakter
Anders Kühnau (A)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Emil BjørnSamfundsformer
Tlf:2326 6292emilbjrn@gmail.comKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Billeder
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum