ARKIL-KONCERNEN PRÆSENTERER ET STÆRKT RESULTAT FOR 2023
EN AFBALANCERET VÆKST I BÅDE DANMARK, TYSKLAND OG IRLAND HAR MEDVIRKET TIL, AT ARKIL-KONCERNEN KOM UD AF 2023 MED 269 MIO. KR. I DRIFTSRESULTAT - DET BEDSTE RESULTAT NOGENSINDE.
Arkil-koncernen, der omfatter datterselskaber i Danmark, Tyskland og Irland, har i 2023 haft en stabil, afbalanceret og værdiskabende vækst og samtidig leveret det bedste resultat nogensinde.
Det afspejler sig i, at omsætningen for Arkil-koncernen i 2023 endte på 4.096 mio. kroner mod 3.940 mio. kroner i 2022 – altså en stigning på 4,0 procent.
De udenlandske aktiviteter har igen leveret et særdeles flot resultat, og i 2023 kom de danske aktiviteter til-bage på sporet med en tilfredsstillende indtjening efter et par svære år.
Det primære driftsresultat i 2023 udgør 269 mio. kroner, svarende til en overskudsgrad på 6,6 procent mod 4,1 procent året før. Årets resultat før skat udgør 248 mio. kroner mod 147 mio. kroner i 2022 og er realiseret bedre end de udmeldte forventninger i årsrapporten for 2022.
"Det gode resultat er bredt funderet på tværs af koncernen. Der skal lyde en stor tak til alle vores dygtige og dedikerede medarbejdere, som har ydet en stærk indsats,” siger Group CEO Jens Skjøt-Arkil.
Han tilføjer, at der på tværs af Danmark, Tyskland og Irland er leveret mange både små og store projekter til tilfredse kunder.
”Vi kan alle være stolte over vores bidrag til blandt andet at understøtte den grønne omstilling, styrke den trafikale infrastruktur og hjælpe til at håndtere effekten af klimaforandringerne. Samtidig kan vi glæde os over, at dialogbaserede samarbejdsmodeller vinder mere frem med færre konflikter og bedre samarbejdsklima til følge,” siger Jens Skjøt-Arkil.
FORVENTNING OM ROLIG OG STABIL VÆKST
Arkil-koncernen kigger ind i et 2024 med udsigt til et stabilt anlægsmarked, hvor blandt andet trafikal infrastruktur og energikonverteringer vil præge aktiviteten. Der kan dog stadig spores tegn på nedgang i markedet for byggeri i Danmark og Tyskland, imens Irland fortsat oplever høj byggeaktivitet.
”Udbygningen af infrastrukturen til den grønne omstilling af vores energisystemer er en væsentlig del af vores ordrebøger, og her er der fortsat stor investeringslyst fra både myndigheder og private aktører,” siger Jesper Arkil, bestyrelsesformand i Arkil Holding.
For 2024 forventes en let stigende aktivitet og en overskudsgrad af den primære drift på mellem 3 og 5 procent på tværs af koncernen.
”Projekter relateret til god fremkommelighed på vejene og håndtering af stigende nedbørsmængder fylder også fortsat meget hos vores kunder, ligesom styrkelse af forsvaret nu igen er i vækst, om end på en trist baggrund. Samlet set forventer vi, at vi kan fortsætte den rolige og stabile vækst i det kommende regnskabsår med en indtjening på niveau med vores langsigtede forventninger,” siger Jesper Arkil.
Kontakter
Gitte Keck HolmKommunikationschef
Tlf:+45 73 22 50 44gih@arkil.dkBilleder
Om os:
Arkil er én af Danmarks største entreprenørvirksomheder med godt 2.100 ansatte og en omsætning på cirka 3,9 milliarder i Danmark og udlandet. Vi udfører alsidige entreprenørprojekter over hele landet for blandt andet Vejdirektoratet, BaneDanmark og landets mange forsyningsselskaber, vi håndterer anlægsarbejder, havnebyggeri, fundering, tunnelering og store kabelprojekter, og vi sætter et solidt aftryk på landets infrastruktur. Vi håndterer alle slags forureningsoprensninger og asfalterer både kommunale og statslige veje. Samtidig er vi en stærk aktør på vejserviceområdet, hvor vi er en af pionererne inden for privat vejservice.
Med over 80 års erfaring er Arkil en professionel, topkvalificeret og ofte foretrukken samarbejdspartner for store offentlige og private bygherrer og rådgivere i Danmark. Ledelsen og kontrollen med firmaet er forblevet på familiens hænder gennem tre generationer.
Følg pressemeddelelser fra Arkil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arkil A/S
Fra EGU-elev til sjakbajs og 10-års jubilar18.11.2024 12:14:20 CET | Pressemeddelelse
Normalt skriver vi ikke jubilæumsportrætter, når man ”kun”, sagt i positiv forstand, har været i virksomheden i 10 år. Det er forbeholdt vores 25- og 40-års jubilarer. Men denne gang gør vi en undtagelse, for historien er god. Og handler om, at man ikke altid kan forudse ens karrierevej.
Arkil styrker position med nyt irsk opkøb5.11.2024 08:30:01 CET | Pressemeddelelse
Med nyt opkøb cementerer Arkil sin position som en betydelig aktør inden for asfalt, anlæg og råstofudvinding i Irland.
Høfde 42: Arkil og WSP udfører prøveboringer forud for godkendelse4.11.2024 17:21:08 CET | Pressemeddelelse
Aktivitet på Høfde 42 skal bane vejen for endelig myndighedsgodkendelse, som lader til at trække ud.
Jubilæum: Ivrig ringrider fejrer 25 år som mekaniker i Arkil29.10.2024 15:39:26 CET | Pressemeddelelse
En loyal mekaniker og passioneret ringrider – Harry Møller fejrer 25 år i Arkil.
29.000 kassetter på plads under boldbanen10.10.2024 11:54:32 CEST | Pressemeddelelse
Nu skal Frederiksberg Stadion ikke bare lægge jord til fodbold. Arkil etablerer et stort bassin til regnvand for Frederiksberg Kommune, og dermed fungerer boldbanen snart også som klimasikring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum