Han står i spidsen for det nye Ahlsell Danmark
3.4.2024 08:12:00 CEST | Ahlsell Danmark | Pressemeddelelse
Claudio Christensen er adm. dir. for det nye selskab Ahlsell Danmark A/S, der omfatter fem virksomheder og er del af den nordiske milliardkoncern Ahlsell.

Som adm. dir. for Ahlsell Danmark skal Claudio Christensen drive udviklingen af selskabet, der er del af Ahlsell-koncernen. Med en omsætning på 50 mia. SEK, 8.000 medarbejdere og 300 håndværkerbutikker er Ahlsell den største distributør i Norden af bl.a. vvs, el og værktøj til byggeriet og industrien.
Ansvar for fem forretningsben
Claudio Christensen blev i januar 2022 adm. dir. for Sanistål og stod i maj samme år i spidsen for salget af virksomheden til Ahlsell. Den 1. april 2024 skiftede Sanistål officielt navn til Ahlsell Danmark, og i den forbindelse har Claudio Christensen fået ansvar for fem "forretningsben".
Det nye selskab Ahlsell Danmark A/S består af det tidligere Sanistål, det tidligere Ahlsell REF, VVS Trading samt opkøbene KJV A/S og Bacher Work Wear.
Ahlsell Danmark er til stede i hele Danmark med bl.a. 24 håndværkerbutikker, to køleteknikbutikker samt Logistikcenter i Billund, der udvides, så det bliver landets største robotanlæg. Udvidelsen er en forudsætning for, at Ahlsell Danmark kan gennemføre sine ambitiøse vækstplaner. Selskabet har en klar opkøbsstrategi, hvor forventningen er at foretage 2-3 årlige opkøb.
Claudio Christensen har lang erfaring fra techbrancen, hvor han har haft en international erhvervskarriere og tidligere bl.a. har været Vice President i IBM med ansvar for virksomhedens europæiske digitale salgsforretning.
Privat er han gift og har to voksne børn.
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@ahlsell.dkOm Ahlsell
Ahlsell er til stede, hvor folk bor, arbejder og lever deres liv. Som førende distributør inden for teknisk installation samarbejder vi med vores kunder om at drive udviklingen for dem, der fremstiller, installerer, bygger, reparerer og vedligeholder. Med et bredt udvalg af produkter og services, specialistviden og logistik i verdensklasse er det vores opgave at gøre vores professionelle kunders hverdag lettere.
Med en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre gør vi alt for at opfylde vores kundeløfte: Ahlsell gør det lettere at være professionel.
Ahlsell er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Letland, Litauen og Polen.
Ahlsell Danmark beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere i fem forretningsenheder:
Sanistål – part of Ahlsell: Leverandør af et omfattende service- og produktprogram til industri, byggeri og andre brancher, bl.a. VVS, stål og metaller, beslag og sikring, værktøj, teknik, el, befæstelse, kemi, forbrugsvarer og personligt udstyr.
Ahlsell REF: Leverandør af helhedsløsninger for direkte og indirekte køle- og varmepumper til en række brancher.
VVS-Trading: Leverandør af VVS-artikler til især byggemarkeder og andre detailhandlere.
KJV A/S: Leverandør af skærende værktøjer, transmissioner, værktøj, tekniske artikler, værktøjsmaskiner og automationsløsninger til især jern- og maskinindustrien.
Bacher Work Wear: Leverandør af arbejdstøj, profiltøj og uniformer til dansk erhvervsliv.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Ny direktør skal styrke kultur og organisation hos Ahlsell19.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Lotte Odgaard Jacobsen er ny People & Culture Director hos Ahlsell Danmark. Hun træder samtidig ind som en del af virksomhedens øverste ledelse.
Ahlsell Danmark henter ny markedsdirektør11.2.2026 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Kristian Snog Folmann har sat sig i stolen som Category & Market Director hos Ahlsell Danmark og indtræder samtidig i virksomhedens øverste ledelse.
Ahlsell udnævner ny salgschef10.2.2026 08:58:05 CET | Pressemeddelelse
Ny salgschef for Industri, Region Øst, vil omsætte Ahlsells værditilbud til konkret effekt for industrikunderne på Sjælland.
Ahlsell henter salgsdirektør i egne rækker10.2.2026 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark har udnævnt Peder Pedersen som salgsdirektør for Industri. Konkret værdiskabelse i industrien i form af fx mindre tid på indkøb, lavere lagerbinding og bedre datagrundlag er omdrejningspunktet for den nye salgsdirektør.
Ahlsell får platin i bæredygtighed2.2.2026 09:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsell har endnu en gang opnået platinvurdering fra EcoVadis og placerer sig dermed i den globale Top-1% indenfor bæredygtighed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum