Kend bilens advarselslamper
16.11.2018 14:16:34 CET | AutoMester Danmark | Pressemeddelelse

Alle biler er udstyret med forskellige advarselslamper, som man skal være opmærksom på, når de lyser.
Det er dog ikke alle, som nødvendigvis indikerer, at der er noget alvorligt galt. Det kan dog blive ganske alvorligt, hvis man helt ignorerer lamperne og ikke sætter sig ind i, hvad de betyder og gør noget ved det.
Lyser de rødt, gult eller grønt?
Det er bestemt ikke ligegyldigt, hvilken farve advarselslampen i bilen har. Se herunder hvad farverne betyder, og hvad du skal gøre, hvis du ser advarselslamper lyse rødt, gult eller grønt.
| Rød – Stop! Du bør holde ind til siden, så snart det er muligt. Rød lampe indikerer, at der er en alvorlig fejl. Kontakt autohjælp eller dit værksted med det samme. |
| Gul – Tag handling! Du bør undersøge fejlen. Gul lampe indikerer, at der er en mindre alvorlig fejl. Undersøg fejlen i instruktionsbogen eller kontakt dit værksted, når du kommer hjem. |
| Grøn – Kræver ingen handling! Grøn lampe indikerer blot information, som er nyttig for dig at vide. |
| Bremser Lyser dette symbol, er der enten lav bremsevæske eller bremserne er nedslidte. Håndbremsen kan i nogle tilfælde også være trukket. Ring til dit værksted, hvis lampen fortsætter med at lyse, når du har kontrolleret håndbremsen først. Du kan på Auto-Mesters blog også se mere om, hvordan du opdager bremsefejl i tide. |
| Batteri Lyser dette symbol, er der enten en fejl-funktion eller batteriet er løbet tør. Det kan skyldes, at generatoren ikke virker eller problemer med strømforsyningen. Slå elektronisk udstyr fra som radio og aircondition, inden du kører til dit værksted. |
| Olie Hvis dette symbol lyser, er der enten lavt olietryk eller bilen mangler motorolie. Hvis der er for lidt olie på bilen, risikerer du store skader på motoren. Stop bilen og hold ind til siden – efter 10 min. kan du måle oliestanden i bilen og evt. fylde ny motorolie på. Husk at det er ekstremt vigtigt at påfylde den motorolie, som passer til netop din bil. |
| Dæktryk Her indikeres forkert dæktryk. Det kan give et skævt slid på dækket og der-med en længere bremselængde og større brændstofforbrug. Du bør derfor kontrollere trykket i alle dæk og få det reguleret. Det kan dit værksted hjælpe med. |
| Kølervæske Dette symbol indikerer, at temperaturen i motoren enten er for høj eller, at bilen mangler kølervæske. Stop bilen hvis symbolet lyser rødt og hold ind til siden for at undgå unødvendige motorskader. Kontakt herefter dit værksted. Du kan også selv kontrollere bilens kølervæskeniveau for at se, om den mangler kølervæske. |
| ABS (Anti Block System) Der en fejl med bilens ABS-system. Det kan også skyldes, at der er en fejl på ESP-funktionen. I de fleste tilfælde virker bremserne stadig, men sandsynligvis uden hjælp fra ABS. Kør derfor til dit værksted og få det undersøgt og udbedret. |
| ESP (Anti-skrid) Lyser dette symbol, er stabiliseringsprogrammet aktivt. Det kan skyldes, at der enten er vådt eller glat underlag under bilen. Undgå derfor nødbremsning, tag i stedet foden fra gaspedalen for at sænke farten. |
| Airbag Her indikeres, at der enten er fejl med bilens airbag eller selestrammer. I nogle tilfælde kan det også skyldes en barne-autostol på forsædet. |
| Sikkerhedssele En eller flere passagerer har ikke spændt sikkerhedsselen. Symbolet forsvinder så snart, alle passagerer har sele på. |

Udover advarselslamperne, er der også en del andre lamper, der kan lyse. Eksempelvis når bilen mangler brændstof, når de lange lys er tændt osv. Det er blot vigtigt at være opmærksom og reagere, hvis instrumentbrættet lyser med diverse lamper, så du kan køre sikkert videre.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
29-årig mekaniker overtager det gamle Auto Ekstra: Har længe været en drøm21.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jesper Boisen overtager AutoMester-værkstedet på Nørretorv. Det bliver et værksted for alle typer biler - og hvor det vigtigste er sikkerhed og den gode relation. Det markeres med åbent hus, hvor byen er inviteret
“Han er en af vores egne”: Ny kædechef kommer selv fra værkstedsgulvet18.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Han er 48 år, far til tre og langt fra “den klassiske direktørtype”. Det mener han selv er en af sine største styrker, nu hvor han skal lede AutoMester med ca. 370 værksteder bag sig
115 unge mekanikere samles til actionfyldt dag - men en alvorlig udfordring ligger bag5.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
115 unge fra værksteder over hele landet mødes d. 5. maj ved Strøjer Samlingen ved Assens på Fyn til en dag med bl.a. lasergame, teambuilding og eksklusive biler. Men udover den gode stemning er der også en større dagsorden: Branchen mangler unge. “Hvis ikke vi har dem, har vi ikke noget AutoMester,” mener nyansat kædechef
“Du bliver aldrig til noget”: I dag er det hans drivkraft23.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lærer mente ikke, at han ville blive til noget. I dag driver han et værksted med loyale og tilfredse kunder og gør klar til fremtidens bilpark som AutoMester E+. Drivkraften har hele tiden været at bevise, at han godt kan
Han bor ved siden af værkstedet og værner om lokalsamfundet16.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Christian Bostrup bor få meter fra sit værksted i Løkken. Siden han blev værkstedsejer i 2020, har han holdt fast i personlig betjening, lokale relationer - og troen på, at små byer kun fungerer, hvis man støtter hinanden
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum