Et skæbneår for det amerikanske demokrati - foredrag på Hovedbiblioteket i Viborg
2.4.2024 10:15:55 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 16. april vil Niels-Bjerre Poulsen analysere den aktuelle politiske situation i USA og tage os igennem nogle af de faktorer, som til mange iagttageres overraskelse har svækket det amerikanske demokrati

2024 kan meget vel blive et skæbneår i amerikansk politik. Op gennem den amerikanske historie har USA været betragtet som et særdeles stabilt forfatningsbaseret demokrati. Den opfattelse har gradvist ændret sig de seneste par år.
Nok er USA fortsat verdens førende supermagt, og den amerikanske økonomi fortsat et lokomotiv for verdensøkonomien, men på begge politiske fløje kan man nu finde en udbredt opfattelse af, at den politiske polarisering mellem de to store partier, demokrater og republikanere, har nået et niveau, hvor det er sværere for mange at bevare tilliden til demokratiets bærende institutioner. Samtidig vinder konspirationsteorier og autoritære ideer frem i en del af den amerikanske befolkning, hvilket har gjort det endnu sværere at holde sammen på nationen. Nogle taler ligefrem om, at USA befinder sig i en ”kold borgerkrig”.
Niels Bjerre-Poulsen
Tirsdag d. 16. april er der nu mulighed for at blive klogere på situationen, når Niels-Bjerre Poulsen analyserer den aktuelle politiske dagsorden i USA. Niels Bjerre-Poulsen er cand. mag. i Historie og Amerikanske Studier fra Københavns Universitet, og ph.d. i amerikansk historie fra University of California, Santa Barbara. Han er ansat som lektor på Center for Amerikanske Studier, Syddansk Universitet, og er forfatter til en lang række bøger og artikler om amerikansk historie, politik og samfundsforhold i USA.
Foredraget arrangeres i samarbejde med Viborg Folkeuniversitet og finder sted på Hovedbiblioteket i Viborg d. 16. april kl. 19.00. Billetter à 100 kr. + gebyr købes på viborg.dk.
Kontakter
Jesper Mørup Handberg, Viborg Bibliotekerne
jhc@viborg.dk, 87 87 34 52
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
’Højtlæsning til kaffen’22.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Bibliotek inviterer til hygge med fortællinger, fællesskab og kaffe
MusikMandag med fællessang, djævleintervaller og mozartkugler: Oplev, hvad der kan ske, når musik og litteratur mødes17.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mandag d. 5/10 kan du blive klogere på de mange steder, hvor musik og litteratur inspirerer, påvirker og beriger hinanden, når Viborg Bibliotekerne afholder arrangementet Litterære toner
Foredrag i Gudenåhuset om rigsfællesskabets fortid og fremtid15.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Folkeuniversitet dykker ned i det aktuelle emne tirsdag den 29. september kl. 19.00
Vicky Knudsen går tæt på fuglenes verden til BemærkeUgen på Viborg Bibliotekerne9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Viborg Bibliotekernes nye temauge BemærkeUgen byder på foredrag, film og meget mere, der giver inspiration og stof til eftertanke. Årets tema er fugle, og der er arrangementer flere steder i Viborg Kommune
Oplev Finn Nørbygaard i Gudenåhuset d. 22. september8.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I erindringsforedraget "Mine op- og nedture - og hvad jeg lærte af det" fortæller Finn Nørbygaard ærligt, eftertænksomt og underholdende om sit liv
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

