LEGO House

Læring gennem Leg skal være en mulighed for alle: KultureCity® Sensory Inclusive™ certificering gør LEGO® House tilgængelig for endnu flere

Del
  • LEGO® House opdateres løbende for at blive endnu mere tilgængelig og inkluderende for alle gæster, inklusive dem, der lever med fysiske handicap eller særlige sensoriske behov. 

  • LEGO House var den første danske attraktion til at implementere Solsikkesnoren, og nu tager oplevelseshuset de næste skridt mod endnu større inklusion og tilgængelighed.  

  • LEGO House opnår som den første attraktion i Norden KultureCity® Sensory Inclusive™ Certification, så endnu flere kan lære og udvikle færdigheder gennem leg. 

LEGO House har forbedret husets Oplevelseszoner og udstillinger, og medarbejderne er blevet uddannet til at skabe en mere tilgængelig og inkluderende oplevelse for alle.
LEGO House har forbedret husets Oplevelseszoner og udstillinger, og medarbejderne er blevet uddannet til at skabe en mere tilgængelig og inkluderende oplevelse for alle.

LEGO® House, Billund d. 2. april, 2024: Et besøg i LEGO House, Home of the Brick, i Billund, er den ultimative LEGO oplevelse for mange LEGO fans. Derfor har det også været en integreret del af husets mission siden åbningen i 2017 at gøre oplevelsen lige tilgængelig for alle. For LEGO House er det derfor en fortløbende proces at sikre, at alle besøgende føler sig velkommen og kan færdes ubesværet i LEGO House. I år er der foretaget nye, langsigtede initiativer for at forbedre tilgængeligheden yderligere.  

LEGO House har blandt andet forbedret husets Oplevelseszoner og udstillinger, og medarbejderne er blevet uddannet til at skabe en mere tilgængelig og inkluderende oplevelse for alle. Det gælder blandt andre besøgende med fysiske handicap, såsom begrænset mobilitet samt personer der er sensorisk sensitive som for eksempel autistiske gæster eller gæster med ADHD eller PTSD. Forbedringerne gavner også gæster med syns- eller høretab. 

"Det er vigtigt at sikre, at alle LEGO fans føler sig velkomne og mødt under deres besøg i LEGO House. Det er en sag, der virkelig står mit hjerte nær. Mine personlige erfaringer med at opfostre en autistisk datter betyder, at jeg kan relatere til de overvejelser og bekymringer, som forældre i lignende situationer kan stå over for, når de besøger attraktioner som vores," siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør for LEGO House. 

At Læring gennem Leg skal være en mulighed for alle, er et centralt princip i LEGO Koncernens filosofi. Læring gennem Leg styrker færdigheder, der fremmer positivitet, innovation og forandring. Færdigheder, der styrkes i LEGO House i husets fire Oplevelseszoner, ni legepladser og et LEGO museum, der alle understøtter udviklingen af de fem nøglefærdigheder: de fysiske, sociale, følelsesmæssige, kognitive og kreative færdigheder. 

Opnår international certificering som den første attraktion i Norden 

LEGO House er den allerførste attraktion i Norden, der opnår Sensory Inclusive-certificeringen af KultureCity, en international nonprofitorganisation, som arbejder for at forbedre tilgængeligheden for personer med øget sensitivitet og andre særlige behov.  
 
"Vi er stolte af at være den første attraktion i Norden, der opnår KultureCity-certificeringen, og vi håber, at det vil gøre en positiv forskel for besøgende, som ellers kunne føle sig usikre og tøve med at besøge os. For os ligger certificeringen i naturlig forlængelse af Solsikkesnoren. Mens Solsikkesnoren primært bruges som et signal til andre gæster eller personale om, at man kan have brug for ekstra støtte, tid eller tålmodighed, så er initiativerne, der følger med KultureCity-certificeringen konkrete og inkluderer fysiske hjælpemidler. Et centralt element er træningen, som klæder os på til at skabe de bedste betingelser for, at vi kan tilbyde en fantastisk oplevelse for alle vores gæster," siger Kathrine Kirk Muff

LEGO House har opnået certificeringen fra KultureCity ved at uddanne medarbejderne og tilbyde særlige KultureCity Sensory-tasker, der er udstyret med hjælpemidler, som besøgende kan låne med sig rundt i huset. Tasken indeholder blandt andet støjreducerende hovedtelefoner, der hjælper med at reducere miljøstøj for støjfølsomme. Fidgets, der hjælper med at regulere følelser samt visuelle humørkort, der støtter kommunikation.

Herudover har LEGO House også optimeret flere fysiske forhold i oplevelseshuset. Her er der for nylig blevet installeret et multifunktionelt toilet med lift, skiftebord og brusefaciliteter. Det nye toilet gør det muligt for en ny gruppe gæster og deres familier at besøge LEGO House. 

History Collection er opdateret

History Collection er det officielle LEGO museum i LEGO House. Her kan gæster udforske den mere end 90 år lange LEGO historie samt opleve ikoniske LEGO sæt.  

Som noget nyt for 2024-sæsonen har History Collection nu en engagerende, interaktiv tidslinje med animationer, der understøttes af både lyd, blindeskrift og tegnsprog for at give alle besøgende mulighed for at udforske LEGO historien. 

For at skabe en mere håndgribelig forbindelse til LEGO Koncernens fortid, er der placeret fysiske modeller langs tidslinjen, der gør det muligt for besøgende at røre ved og på den måde opleve ikoniske LEGO produkter, såsom anden af træ, den gule borg og LEGO minifiguren. Disse tilføjelser skal løfte oplevelsen for alle gæster, men især for personer, der har nedsat hørelse eller syn.  

null
KultureCity Sensory-tasken indeholder blandt andet støjreducerende hovedtelefoner, der hjælper med at reducere miljøstøj for støjfølsomme. Fidgets, der hjælper med at regulere følelser samt visuelle humørkort, der støtter kommunikation.
null

___

Til redaktionen 

Om KultureCity  

KultureCity® blev etableret i 2014 og er en aktiv nonprofitorganisation, der går forrest i inklusionsbevægelsen, og bliver ved med at skabe opmærksomhed omkring vigtigheden af at skabe en mere tilgængelig og inkluderende verden for personer, der er sensorisk sensitive og lever med usynlige handicap (som 1 ud af 4 lever med). 

På bare 10 år har KultureCity certificeret over 1.800 steder som Sensory Inclusive, uddelt næsten en million Sensory -tasker, gjort over 150 livebegivenheder sensorisk inkluderende samt reddet 48 liv gennem KultureCity® Førstehjælp-uddannelsen. KultureCity’s engagement i inklusion strækker sig ud over de fysiske rammer. Organisationen samarbejder aktivt med centrale personer, virksomheder og samfund for at fremme bevidstheden om og forståelsen af usynlige handicap. KultureCity® samarbejder med førende organisationer som NFL, NBA, MLB og FIFA for at gøre deres arrangementer sensorisk inkluderende. På baggrund af igangværende initiativer, partnerskaber og et passioneret fællesskab er KultureCity® fokuseret på at skabe en blivende forståelse af nødvendigheden af inklusion. Læs mere her. 

 
Solsikkesnoren 

Solsikkesnoren er et globalt anerkendt koncept, hvor personer med usynlige handicap kan signalere, at de kan have brug for ekstra støtte eller forståelse. Ved at bære solsikkesnoren signalerer personerne til personale og andre gæster, at de kan have brug for assistance, tålmodighed eller særlige hensyn. LEGO House var i 2021 den første attraktion, der tilbød Solsikkesnoren for at øge inklusionen og skabe et mere støttende miljø for gæster og ansatte med usynlige handicap. Læs mere her. 

 
Sprogbrug 

Vi sætter identiteten forrest (autistisk barn) snarere end personen forrest (barn med autisme), når vi nævner autistiske personer. Vi anerkender, at der globalt set inden for autismesamfundet ikke er en klar konsensus, og mange synspunkter er der endnu ikke forskning bag når det gælder foretrukkent sprogbrug. Der er dem, der foretrækker at sætte personen forrest (Dwyer, 2022). Ved at sætte identiteten forrest søger men at bevæge sig væk fra sprog, der kan sygeliggøre neurologisk forskellighed (Botha, Hanlon & Williams 2021). Man anerkender i stedet autisme som en grundlæggende del af personens identitet. 

___

Om LEGO House

LEGO® House, Home of the Brick, er det ultimative oplevelsescenter i Billund – hvor LEGO klodsen blev til. 12.000 m2 stort og fyldt med 25 millioner LEGO klodser, LEGO vandfald og kæmpestore dyr og planter. LEGO House rummer oplevelser for børn i alle aldre, der gerne vil udvikle sig kreativt og udforske de uendelige muligheder for Læring gennem Leg med LEGO klodsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

"Det er vigtigt at sikre, at alle LEGO fans føler sig velkomne og mødt under deres besøg i LEGO House. Det er en sag, der virkelig står mit hjerte nær. Mine personlige erfaringer med at opfostre en autistisk datter betyder, at jeg kan relatere til de overvejelser og bekymringer, som forældre i lignende situationer kan stå over for, når de besøger attraktioner som vores," siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør for LEGO House.
"Det er vigtigt at sikre, at alle LEGO fans føler sig velkomne og mødt under deres besøg i LEGO House. Det er en sag, der virkelig står mit hjerte nær. Mine personlige erfaringer med at opfostre en autistisk datter betyder, at jeg kan relatere til de overvejelser og bekymringer, som forældre i lignende situationer kan stå over for, når de besøger attraktioner som vores," siger Kathrine Kirk Muff, administrerende direktør for LEGO House.
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra LEGO House

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGO House

Udforsk universet med ny udstilling i LEGO® House23.4.2024 08:00:51 CEST | Pressemeddelelse

Fra 23. april til 17. juni står LEGO® House i rummets tegn med mulighed for at dykke ned i universets gåder og bygge sine egne fantasifulde rumfartøjer. Rumtemaet er skabt i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet som en gratis udstilling på LEGO Square, hvor alle gæster kan blive klogere på rummet – og med indgang kan man fortsætte rejsen i resten af huset. Rumtemaet går hånd-i-hånd med husets fokus på at formidle Læring gennem Leg, så besøgende kan slippe deres kreativitet løs med LEGO klodsernes uendelige muligheder.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye