Norlys’ køb af Telia Danmark er nu gennemført
Telia Danmark er nu en del af Danmarks største energi- og telekoncern Norlys. Med en fuldt dækkende teleforretning er Norlys klar til at skabe ny konkurrence til gavn for kunderne.
Energi- og telekoncernen Norlys er nu også en mobiloperatør. Købet af Telia Danmark er netop gennemført, og Telia Danmarks cirka 1,9 millioner kundeforhold og 800 medarbejdere er nu en del af Norlys-koncernen.
- Det er fantastisk glædeligt, at vi nu står med nøglerne i hånden. Det her er en dag, vi har set frem til og forberedt os på længe. Norlys-brandet får en helt ny relevans som leverandør af en fuld palet af energi- og teleprodukter til hjemmet og virksomheden, siger Claus Flyger Pejstrup, der er koncerndirektør i Norlys med ansvar for slutkundeforretningen.
I september underskrev Norlys en aftale med Telia Company om købet af Telias danske forretning, der også omfatter et 50 procent ejerskab af Danmarks største mobilnet, TT-netværket. Senere i september stemte et stort flertal af Norlys’ repræsentantskab ja til købet, og i februar godkendte konkurrencemyndighederne handlen, som i dag er gennemført.
- Vi er nu fuldt konkurrencedygtige på teleområdet med mobil, tv og internet på både fiber og 5G. Norlys får en markant landsdækkende markedsposition, som vil skubbe til konkurrencen og bringe os tættere på kunderne – blandt andet overtager vi 31 butikker, som på sigt kan sælge hele vores produktportefølje, siger Claus Flyger Pejstrup.
Ejerskiftet ændrer ikke på den kortere bane noget for kunderne i Telia Danmark, som fortsætter med deres eksisterende produkter og vilkår.
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPressekonsulentNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern med 3.500 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg, København og en række mindre byer. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til flere end 1,7 millioner husstande og virksomheder. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi blandt andet landets største elnet og landets største fibernet samt aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading, som handler med energi. Vi ejer også halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Danskerne brugte rekordmeget strøm i 202410.1.2025 08:54:26 CET | Pressemeddelelse
Strømforbruget var ikke det eneste, der satte rekord i 2024, også priserne faldt til det laveste niveau i flere år.
Norlys åbner ny lynladepark ved Engesvang9.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag d. 10. januar åbner Norlys en ny lynladepark ved Engesvang, hvor elbilister kan nyde et pusterum i grønne arealer. For at markere åbningen vil det være muligt at lade bilen helt op lynhurtigt og for bare 0 kroner.
Unikt samarbejde bag den første offentlige ladestander til ellastbiler i Hovedstaden8.1.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys og Interroll, der producerer transportmateriel, åbner i begyndelsen af januar den første offentlige ladestander til ellastbiler i Storkøbenhavn.
Norlys har opsat 8 nye ladeudtag hver dag i 202427.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Norlys opbygger et landsdækkende ladenetværk og har sat mere end 3.000 nye offentlige ladeudtag i drift over hele landet i løbet af i år.
Julens store rejsedage giver mere aktivitet ved ladestanderne23.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når danskerne tager på ferie og bevæger sig rundt i landet, bliver der travlt ved de mange offentlige ladestandere rundt omkring i landet, viser erfaringerne fra Norlys.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum