Over 10.000 bøder på seks måneder: Ny lov møder fortsat opbakning
30.3.2024 10:00:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Efter der i oktober sidste år blev indført nye skærpede miljøzoner i fem af landets største kommuner, er der blevet uddelt over 10.000 bøder til bilister, der har overtrådt reglerne. Det viser nye tal, som Miljøministeriet har udleveret til Gjensidige. Samtidig viser en ny undersøgelse pæn opbakning til loven.

Nye skærpede miljøzonekrav førte 1. oktober sidste år til, at det blev ulovligt at køre ind i fem af landets største kommuner i dieselbil uden partikelfilter.
Målet med de nye regler var, at partikelforureningen skulle mindskes i Aarhus, Aalborg, Odense, København og på Frederiksberg, så borgerne i byerne kunne få renere luft.
Men de nye regler har ikke kun påvirket luftkvaliteten positivt, de har også udløst en indtægt til staten på over 15 millioner kroner på seks måneder, fordi der er udskrevet flere end 10.000 bøder på 1500 kroner til bilister, der har overtrådt forbuddet.
Det viser en ny oversigt, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Men de mange bøder er ikke nødvendigvis et udtryk for, at et stort antal bilister i dieselbiler vælger at se stort på den nye lovgivning. I stedet bunder en del af overtrædelserne formentlig i både uvidenhed og usikkerhed om de nye regler, vurderer Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.
"Det er kun et halvt år siden, at de nye regler trådte i kraft, og det er mit indtryk, at mange ejere af dieselbiler enten ikke har været opmærksomme på reglerne, eller at de måske har troet, at de ikke var omfattet af dem. Og derfor tror jeg, at antallet af bøder vil falde den kommende tid,” siger hun.
Trods de mange bøder er der generelt set bred opbakning blandt danskerne til de nye skærpede miljøzonekrav. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Her svarer flere end hver tredje af de adspurgte, at de ser positivt på de nye regler, mens knap hver femte mener, de nye regler er for skrappe.
Samtidig mener hver fjerde, at reglerne bør strammes yderligere, så der eksempelvis skal være helt forbud mod at køre i dieselbiler i landets største kommuner.
Bliv klogere på reglerne
Man kan blive klogere på reglerne for de nye miljøzoner ved at besøge Miljøzoner.dk.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.008 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af YouGov for Gjensidige i februar 2024.
|
Hvad er din holdning til de nye skærpede miljøzoner, der blev indført i landets fem største byer 1. oktober 2023? |
|
|
Meget negativ |
7% |
|
Negativ |
10% |
|
Hverken positiv eller negativ |
29% |
|
Positiv |
21% |
|
Meget positv |
14% |
|
Ved ikke |
18% |
|
Mener du, at man bør skærpe kravene til miljøzonerne yderligere end de nuværende regler, så det fx skal være helt forbudt for dieselbiler eller fragt- og lastbiler, der kører på diesel, at køre ind i miljøzonerne? |
|
|
Ja |
24% |
|
Nej |
46% |
|
Ved ikke |
31% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Nu kommer årsopgørelsen: Det skal danskerne bruge deres penge tilbage i skat på19.3.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at danskerne vil bruge de penge, de får tilbage i skat, på opsparing og en mere robust hverdag – ikke på at øge forbruget.
Trods mål om udfasning: Hver dag bliver der installeret 12 nye gasfyr i danske boliger17.3.2026 07:44:00 CET | Pressemeddelelse
Selv om Danmark på sigt vil udfase gas som varmekilde i boliger, bliver der fortsat installeret tusindvis af nye gasfyr. Nye tal viser, at der sidste år blev sat 4.358 gasfyr op i danske hjem. Men den nuværende udvikling i gaspriserne kan være en anledning til, at man overvejer at undersøge andre muligheder.
Stor stigning: Stadig flere sager om puffbars i tolden15.3.2026 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Trods klare sundhedsrisici så fortsætter puffbars og e-cigaretter med at strømme ind over grænsen, hvor der de seneste to år er sket knap en fordobling af indrapporterede sager. Det viser nye tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Hver femte dansker kæmper med søvnproblemer10.3.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker har brug for hjælp til at få en god nats søvn og det fører til brug af forskellige søvnhjælpemidler. Særligt melatonin er blevet et hit blandt danskerne, hvilket nye tal fra Sundhedsdatastyrrelsen bekræfter.
Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten2.3.2026 11:55:27 CET | Pressemeddelelse
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum