Dyrene skal ikke tage skraldet
Dyrenes Beskyttelse oplever for tiden flere henvendelser på dåvildt, der har fået viklet geviret ind i bånd og skrald. Det kan ende med at koste dyret livet.
Lidt snor fra en halmballe, en løs tråd fra en hestefold eller et jordbærnet, der blæser væk fra haven. Det kan vel ikke forvolde så meget skade – eller hvad?
Jo, lyder svaret fra schweisshundefører Leif Stonor, der flere gange har oplevet at komme ud til dåvildt, der er blevet viklet ind i træer eller artsfæller på grund af efterladt skrald.
- Det var et skrækkeligt syn at se hjorten springe rundt nede i vandet. I starten troede jeg, at den hang fast i et træ, men det viste sig, at det var en anden død hjort, den hang sammen med.
- Den kæmpede forgæves for at komme fri og op ad vandløbet, men den kunne selvfølgelig ikke få sin døde makker med, forklarer Leif Stonor, der lykkedes med at få skåret den levende hjort fri, så den kunne leve videre.
Han plejer at have fire-fem sager med fastviklet dåvildt på et helt år, men de seneste to uger alene er han rykket ud hele ni gange.
Dåvildt er af natur nysgerrigt og smider geviret i forårsmånederne, hvilket kan medføre, at det klør. Derfor går dyret og roder i alt, det finder på sin vej. Bliver geviret først viklet ind i bånd, snor eller net, som er efterladt i naturen, kan skæbnen være ganske grum.
Dåvildtet gnubber sig ofte op ad træer og risikerer derfor at blive bundet fast til træet. Og ender det med at stå og stange gevirerne sammen med en artsfælle, sker det altså, at de to dyr bliver viklet sammen. Begge dele medfører dødelig udgang som følge af sult og tørst, hvis dyrene ikke findes i tide.
Problemet blev også belyst i P4 Sjælland onsdag morgen, hvor Teamchef for Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral, Lars Holse, deltog.
Han kunne fortælle, at der allerede har været 40 lignende sager om dåvildt i 2024, ligesom han minder om det store mørketal af dyr, der ikke bliver fundet i tide, da de når at miste livet til mødet med skrald, før de bliver fundet.
- Det er ikke helt urealistisk at komme til livs. Hvis vi putter halmsnor, net og skrald i lukkede sække. Hvis vi piller trådene ned, når hestefoldene ikke længere anvendes og placerer det, så det ikke blæser væk. Hvis vi deponerer affald korrekt, så skulle det gerne undgå at havne i naturen, forklarer Lars Holse.
Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 oplever ofte dyr, der er kommet i nød på grund af skrald efterladt i naturen. Nogle dyr spiser skraldet, andre kommer til at hænge fast i det, men fælles er, at et simpelt stykke skrald kan være livsfarligt for de vilde dyr.
Derfor har Lars Holse en klar opfordring til alle, der opholder sig i det fri og medbringer ting, der ikke hører til i naturen:
- Vi skal rydde op efter os selv, så de vilde dyr ikke skal tage skraldet for os.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Oldenår giver mange mus: Sådan håndterer du dem dyrevenligt26.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
2023 var et oldenår, og det giver flere mus. Har de sneget sig ind i dit hjem, og vil du gerne af med dem, men på en dyrevenlig måde? Så har Dyrenes Beskyttelse en guide klar til dig.
Dyreinternater er bekymrede: Kaniner fylder inden højsæsonen25.4.2024 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere dyreværnssager i april har fyldt landets dyreinternater op med kaniner. Det er bekymrende, da højsæsonen står for døren, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
Ny rapport: 222.620 dyr blev brugt til forsøg i Danmark24.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af dyr, der bruges til forsøg i Danmark, steg til 222.620 dyr i 2022, viser rapport fra Dyreforsøgstilsynet. En rigtig trist udvikling, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse, der appellerer til at anvende forskning uden dyr.
Tre rottweilerhvalpe fra slem dyreværnssag er nu klar til adoption22.4.2024 14:17:20 CEST | Pressemeddelelse
Tre rottweilerhvalpe fra en dyreværnssag på Fyn er klar til få nye hjem. De resterende hunde fra sagen var desværre så plagede af fysiske skavanker, at de måtte nødaflives. Video viser de overlevende hvalpe i fuld vigør.
Mand idømt 30 dages fængsel i grov vanrøgtsag19.4.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En landmand fra Sydsjælland er dømt til 30 dages betinget fængsel og må ikke beskæftige sig med kreaturer i tre år. Dommen faldt flere år efter den første af mange anmeldelser fra Dyrenes Beskyttelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum