AutoMester Danmark

Vrøgum Auto er nu en del af AutoMester E+

Del
Værkstedsejer af Vrøgum Auto, Jacques Johansen, glæder sig over nu at have E+ skiltet oppe
Værkstedsejer af Vrøgum Auto, Jacques Johansen, glæder sig over nu at have E+ skiltet oppe

I den sydvestjyske by, Oksbøl, ligger det lokale værksted Vrøgum Auto, der siden 2006 har været en del af Danmarks største værkstedskæde, AutoMester. At værkstedet per 1. februar 2024 har opnået E+ status betyder blandt andet, at værkstedet har den grønne omstilling for øje og også servicerer el- og hybridbiler.

I 2016 overtog Jacques Johansen Vrøgum værksted fra sin mester, Henrik Christensen. Ifølge den 51-årige Jacques Johansen lå det i kortene, at hans mester ville overdrage sit værksted til ham, da han var den af de ansatte, der havde været der længst, og dermed kendte værkstedet bedst. Jacques Johansen startede nemlig sin karriere i autobranchen som lærling i 1991 på netop Vrøgum Auto, hvor han trofast har haft sin gang lige siden. Nu er det tid til forandring.

Efter 18 år som en del af AutoMester-kæden, opgraderer Vrøgum Auto til AutoMester E+. Ifølge værkstedsejeren skal opgraderingen ses som en investering i fremtidens autobranche såvel som i den grønne omstilling:

“Vi er blevet en del af AutoMesters E+ koncept, fordi vi gerne vil være med til at fokusere mere på miljøet og signalere tydeligt til vores kunder, at vi også har helt tjek på det med el-og hybridbiler. Det er vigtigt at tage del i denne udvikling, og jeg er ikke i tvivl om, at dette er den rette beslutning,” fortæller Jacques Johansen.

Afslutningsvis fortæller den erfarne værkstedsejer, at det nyopsatte E+ skilt allerede har ført til en del positive tilkendegivelser fra kunderne samt samtaler kunder og ansatte imellem om, hvad forandringen indebærer.

Om AutoMester E+

Miljøet lider, og bilerne har en del af skylden. Mens bilproducenterne arbejder på højtryk for at udvikle nye og mere CO2-neutrale løsninger, vil AutoMester som Danmarks største værkstedskæde gerne gå forrest i at passe bedre på klimaet. Derfor lancerede AutoMester i 2019 konceptet under navnet AutoMester E+, der handler om at gøre hverdagen lettere for deres kunder og samtidig holde fokus på grøn omstilling og servicering af fremtidens el- og hybridbiler.

Det grønne E står blandt andet for el- og hybridbiler, e-handel og energibevidsthed. Foruden service og reparation af el- og hybridbiler tilbyder AutoMester E+ blandt andet også online booking, service- og reparationsaftaler, E+ Vejhjælp, vejledning omkring grønnere kørsel og meget mere.

Nøgleord

Kontakter

Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988

Billeder

Om Automester

AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer. 

Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark

104 år gammelt værksted sætter strøm til virksomheden6.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Tommy’s Auto v/ Jens F. Jensen, der er et kendt navn i Vester Skerninge, bliver nu AutoMester E+. Det er forbrugernes garanti for, at de kan håndtere el- og hybridbiler, og at de kontinuerligt arbejder for at træffe valg, der er lidt mere klimavenlige end alternativet. Mest af alt handler det dog om de gode relationer og stærke fællesskaber, mener ejer I en tid præget af hastighed og teknologisk forandring er der stadig enkelte bastioner, der på en og samme tid følger med og samtidig står fast. Sådan et sted er Tommy’s Auto v/ Jens F. Jensen, der har været en del af lokalsamfundet i mere end et århundrede. “Jeg er født her på stedet. Min farfar startede firmaet som et cykelværksted, der også udlejede biler, og så overtog min far, der også var mekaniker, og gjorde det til et autoværksted. Så jeg er tredje generation,” beretter 68-årige Jens F. Jensen, der overtog værkstedet i 1996. Han har derfor set det vokse fra et lille cykelværksted til det velrenommerede autoværksted, det er i dag

Lokale mekanikere fejrer ét års jubilæum: “Startede i -14 grader”1.5.2024 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse

Kun et år efter DMO Biler slog dørene op, bliver de nu AutoMester E+. Det er forbrugernes garanti for, at de kan håndtere el- og hybridbiler, og at de kontinuerligt arbejder for at træffe valg, der er lidt mere klimavenlige end alternativet. “Folk tror jo, det er som i amerikanske film, hvor vi er smurt ind i olie,” oplever ejer DMO Biler i Fjerritslev kan fejre deres første fødselsdag i Gøttrup d. 1. maj. Dagen markerer ikke blot deres et-års jubilæum som værksted, i det der tidligere var en tandlægemøbelfabrik, men også deres indtræden som AutoMester E+. “Vi har stadig samme gode service. Nu har vi bare også nogen i ryggen. Og det giver nogle gode muligheder, både for os men også for vores kunder,” mener 37-årige Martin Olesen, der er udlært mekaniker og medejer af firmaet. Han bliver bakket op af sin kompagnon, 27-årige Daniel Madsen, der er vokset op i en familie, hvor næsten alle mændene var mekanikere: “Vi vil gerne være dem, folk kigger på og siger “De vil sgu noget”. Vi er jo b

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye