Sloth Auto lytter til den lokale efterspørgsel: Har dog selv et opråb

Miljøvenlige tiltag og bæredygtighed er på de flestes læber i disse år - også bilejernes. Derfor har det lokale værksted i Gilleleje opgraderet forretningen til at være AutoMester E+, hvilket betyder, at de har introduceret en række nye løsninger, der er lidt grønnere end normen i branchen
Sloth Auto har været fast inventar i Gilleleje siden 1977 og er i det hele taget et kendt navn i byen, hvor de sponserer Bakkefesten, Kulturhavnen og Græsted Veterantræf. I år har de taget et skridt, som ejer Karsten Ormsby vurderer, vil fremtidssikre værkstedet. Drømmen er nemlig at kunne reparere biler i mange år fremover:
“Vi har oplevet en større efterspørgsel på grønnere løsninger, service på el- og hybridbiler og på at håndtere miljøaffaldet. Og så må man jo gøre noget,” mener den 33-årige værkstedsejer, der overtog forretningen i 2021.
Værkstedet, der er en del af AutoMester-kæden, er blevet opgraderet til AutoMester E+, der bl.a. indebærer bedre service på el- og hybridbiler, forsvarlig håndtering af miljøaffald og et plantet træ for hvert service på bilen.
“Som en del af AutoMester er vi med helt i front. Og jeg tror også, det er derfor, at nytilflyttere i byen føler, at de allerede kender os for noget godt,” vurderer Karsten Ormsby, der dog gerne indrømmer, at de ikke er i mål:
“Jeg ved godt, at bilbranchen jo aldrig kan blive 100 procent grøn. Men jeg har det sådan, at hvis ikke jeg gik ind i det her samarbejde, så ville der jo ikke ske noget. Og det er nogle gode tiltag, og så er vi flere værksteder, der har forpligtet os til at gøre noget. Det kan man vel godt være stolt af.”
Den seneste tid har værkstedet investeret i nyt udstyr og kurser for lærlingen og de fire mekanikere, så de blev klar til det nye skifte i februar og kan følge med bilparkens udvikling. For som Karsten Ormsby siger:
“Hvis vi ikke udvikler os, så afvikler vi os, er det ikke sådan? Så selvom det vigtigste stadig er, at vores kunder som altid kan regne med, at servicen er god, og at man får det, man betaler for til aftalt tid og pris, så har vi selvfølgelig også fokus på at følge med tiden.”
Går frem på miljø men halter på et andet punkt
Udover at yde deres bidrag til et mindre klimaaftryk, er Sloth Auto som nyt AutoMester E+-værksted også optaget af digitalisering, arbejdsmiljø og diversitet. Og netop sidstnævnte er noget, der ligger værkstedsejeren på sinde - i en sådan grad, at han ønsker hjælp fra de lokale:
“Jeg kunne godt tænke mig en kvindelig lærling eller svend. Men sådan nogle kender jeg desværre ikke i området. Og det er en skam, for der er mange mænd i faget, og hånden på hjertet, så er det altid godt at få nogen ind, der er dygtige til det, de laver, men det har bare en positiv indvirkning på stemningen, at det samtidig er en kvinde.”
Om AutoMester E+
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med mere end 30 år på bagen. Den prisvindende kæde favner næsten 400 værksteder fordelt i hele Danmark, og 1100 mekanikere har deres logo på brystet hver eneste dag. De investerer i de nyeste teknologier og tilbyder service og reparation af alle slags biler, uanset mærke og årgang.
Siden 2019 er mere end 160 værksteder desuden blevet opgraderet til at være AutoMester E+. Det lille E+-mærke betyder bl.a., at de også håndterer el- og hybridbiler, samt at de sikrer korrekt håndtering af batterier og andet miljøaffald. Derudover er AutoMester E+-kunderne sikret vejhjælp og vejledning om miljørigtig kørsel. Alt sammen med ét klart formål: At gøre bilbranchen lidt mere grøn og bekvemmelig, end den var i går.
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Mangel på mekanikere kræver handling: AutoMester satser på de unge20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 110 lærlinge samles d. 20. maj i Horsens, når AutoMester inviterer deres lærlinge til en hel dag i fællesskabets tegn. “Med vores lærlingenetværk sikrer vi, at vores unge mekanikere får en følelse af, at de aldrig står alene,” lyder det fra AutoMesters kædechef
Tredje generation er grøn: Løgstrup Auto er AutoMester E+12.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man er tredje generation, kan man let få en berøringsangst af frygt for at ændre ved noget, der er mange følelser omkring. Rasmus Slej Mikkelsen, der ejer Løgstrup Auto, har det lige modsat, nu hvor han er blevet AutoMester E+: “Man skylder næsten at udvikle værkstedet, så det også har en plads i fremtiden”
Blev AutoMester E+ i april - nu strømmer det til med kunder5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere ting, der er med til at sikre succes for Taha Nema og hans værksted TS Autoteknik. Det gælder både hans høje karakterer, hans tommelfingerregler for god service - og sidst men ikke mindst, at han er blevet AutoMester E+. “Jeg kan tydeligt se forskel,” fortæller han
Fra millionordrer til motorhjelm: “Ibo” er stolt værkstedsejer31.3.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan umiddelbart være svært for de fleste at forstå, hvorfor man skifter en velbetalt stilling i Novo Nordisk ud med at blive værkstedsejer. Men for 35-årige Ibrahim Ittaouil fra Glostrup handler det om et behov for at skabe med hænderne, kærligheden til det gode håndværk og ikke mindst relationen med de lokale kunder. Det lærte han for alvor, da livet slog fra sig
Fra hobbyværksted til prisvindende kæde: BCN Autocenter er AutoMester17.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det startede i et lille hobbyværksted, hvor en ung Mustafa Bicen rodede med biler sammen med sin far. I dag, i en alder af 33, står han som ejer af BCN Autocenter i Taastrup – nu som en del af den prisvindende AutoMester-kæde, kendt for sit høje serviceniveau og tillid fra kunderne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum