Generationsskifte i Silkeborg: FK Auto har fået ny ejer

Mads Simonsen har netop overtaget FK Auto i Silkeborg. Overtagelsen var den perfekte løsning for begge parter, og den nye indehaver ser frem til at videregive traditionen for god service og kundekontakt
Den 1. januar fik FK Auto i Silkeborg ny ejer. Nu står Mads Simonsen i spidsen for værkstedet, som han har overtaget fra sin tidligere chef Finn Kristiansen, der har drevet forretningen i mere end 20 år.
Selv har Mads Simonsen haft sin gang på værkstedet i snart et helt årti. Han har set værkstedet vokse sig større og større på Priorsvej i hjembyen Silkeborg, hvor han også er født og opvokset. Nu er det blevet hans tur til at overtage, og selvom han aldrig havde forestillet sig, at han skulle skrive værkstedsejer på visitkortet, kunne han ikke sige nej, da muligheden opstod.
“Jeg må indrømme, at jeg ikke havde turde springe ud i det her projekt, hvis jeg skulle starte fra bunden. Men det her er den absolut bedste løsning, hvor jeg har fået en god mulighed for at lande løbende. Og så gav det mening for Finn, der var nået til et punkt, hvor han gerne ville gå ned i tid. Han har kunnet give værkstedet videre til en, som både han og kunderne føler sig tryg ved,” fortæller Mads Simonsen, der dermed har haft en nem og glidende overgang til rollen som indehaver.
Fremtiden er større og grønnere
Værkstedskunderne har højst sandsynligt ikke mærket den store forskel siden ejerskiftet. Det har nemlig været vigtigt for Mads Simonsen, at overtagelsen er forløbet roligt og trygt for både medarbejdere og kunder.
“Det er en tryghedssag at få lavet en bil. Derfor har jeg ikke lavet mange ændringer endnu, men jeg vil gerne vise, at den gode service og kundekontakt stadig er kernen i vores forretning og drivkraft,” konstaterer Mads Simonsen, der alligevel har sat sig nye mål FK Autos fremtid:
“Mit langsigtede mål er at blive et større værksted med flere ansatte. Lige nu er vi fire, der går på værkstedet, men jeg ser et stort potentiale i at drømme stort. For at være ærlig, så har vi ikke gjort meget for at reklamere for os selv de seneste år, og det vil jeg gerne sætte fokus på.”
Derfor ser den nye værkstedsejer det som en stor sikkerhed, at han overtager netop et AutoMester E+ værksted.
“Jeg kan virkelig mærke, at jeg har en kæde i ryggen, og det skaber en endnu større tryghed for mig i overtagelsen. Før jeg startede på værkstedet, kiggede jeg også langt efter AutoMester, fordi det bare virkede en tand mere professionelt,” siger Mads Simonsen.
Tilbage i 2021 blev FK Auto et såkaldt AutoMester E+ værksted. Det betyder blandt andet, at værkstedet kan tilbyde service på el- og hybridbiler.. Det er en del af forretningen, som den nyudklækkede indehaver synes, er vigtigt at bibeholde:
“Det er vigtigt, at vi er med fremme i førerfeltet på den grønne udvikling. Der er mange, der gerne vil tage grønnere valg i deres hverdag, og der vil vi gerne kunne hjælpe dem i deres beslutning og tage højde for fremtidens biler.”
Som en del af omstillingen til AutoMester E+ værksted har personalet blandt andet taget en el- og hybridtekniker-uddannelse, ligesom værkstedet er blevet el- og hybridcertificeret.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Mangel på mekanikere kræver handling: AutoMester satser på de unge20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 110 lærlinge samles d. 20. maj i Horsens, når AutoMester inviterer deres lærlinge til en hel dag i fællesskabets tegn. “Med vores lærlingenetværk sikrer vi, at vores unge mekanikere får en følelse af, at de aldrig står alene,” lyder det fra AutoMesters kædechef
Tredje generation er grøn: Løgstrup Auto er AutoMester E+12.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man er tredje generation, kan man let få en berøringsangst af frygt for at ændre ved noget, der er mange følelser omkring. Rasmus Slej Mikkelsen, der ejer Løgstrup Auto, har det lige modsat, nu hvor han er blevet AutoMester E+: “Man skylder næsten at udvikle værkstedet, så det også har en plads i fremtiden”
Blev AutoMester E+ i april - nu strømmer det til med kunder5.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er flere ting, der er med til at sikre succes for Taha Nema og hans værksted TS Autoteknik. Det gælder både hans høje karakterer, hans tommelfingerregler for god service - og sidst men ikke mindst, at han er blevet AutoMester E+. “Jeg kan tydeligt se forskel,” fortæller han
Fra millionordrer til motorhjelm: “Ibo” er stolt værkstedsejer31.3.2025 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan umiddelbart være svært for de fleste at forstå, hvorfor man skifter en velbetalt stilling i Novo Nordisk ud med at blive værkstedsejer. Men for 35-årige Ibrahim Ittaouil fra Glostrup handler det om et behov for at skabe med hænderne, kærligheden til det gode håndværk og ikke mindst relationen med de lokale kunder. Det lærte han for alvor, da livet slog fra sig
Fra hobbyværksted til prisvindende kæde: BCN Autocenter er AutoMester17.3.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det startede i et lille hobbyværksted, hvor en ung Mustafa Bicen rodede med biler sammen med sin far. I dag, i en alder af 33, står han som ejer af BCN Autocenter i Taastrup – nu som en del af den prisvindende AutoMester-kæde, kendt for sit høje serviceniveau og tillid fra kunderne
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum