Auto Ekstra åbner nyt AutoMester E+ værksted

Den 6. marts åbner Auto Ekstra endnu et AutoMester E+ værksted i Horsens. Det nye værksted har plads til at servicere varevogne og tilbyder også erhvervsaftaler i nærområdet. Ifølge værkfører Brian Olesen er begge værksteder en del af landets største værkstedskæde for at kunne tilbyde det bedste til både bil og bilist
Auto Ekstra ligger på Nørretorv i Horsens, hvor de har tilbudt reparation af benzin- og dieselbiler i over 40 år. Tilbage i sommeren 2022 blev Auto Ekstra en del af landets største værkstedskæde som AutoMester E+ værksted. Det betyder blandt andet, at værkstedet i dag også tilbyder service på el- og hybridbiler.
Allerede nu er tiden inde til endnu flere forandringer. Den 6. marts åbner Auto Ekstra nemlig et spritnyt værksted på Norgesvej, der ligger under 10 minutter i bil fra det oprindelige værksted.
“Vi har simpelthen fået så travlt og ønsker ikke at skulle sige nej til nogen kunder. Det gamle værksted skal blive mere et servicecenter, og så skal det nye værksted med højt til loftet kunne klare det tunge arbejde, ” fortæller værkfører Brian Olesen, der har arbejdet som mekaniker i snart 30 år.
Det nye værksted åbner i smørhullet mellem Horsens boligkvarter og erhvervsområde, og hvis man spørger Brian Olesen, er det den helt ideelle placering. Det intet mindre end 600 kvadratmeter værksted har nemlig plads til både privatbiler og varevogne, og målet er at kunne servicere erhvervslivet såvel som de private bilister.
En del af noget større
Siden den 1. juni 2022 har Auto Ekstra være en del af AutoMester-kæden, der består af over 400 værksteder og mere end 1100 dedikerede mekanikere. Brian Olesen nyder at være en del af et nyt, stort sparringsnetværk. Derudover han har oplevet særligt én stor fordel ved at være en del af AutoMester, når det kom til åbningen af det nye værksted:
“AutoMester ved lige præcis, hvad vores kunder gerne vil have, og de har været et fantastisk bindeled til nye kunder. Bare fordi vi åbner et nyt værksted, betyder det jo ikke, at alle kunder komme løbende. Det kræver noget markedsføring. Jeg er god til at lave biler og give en god pris på en reparation, men alt det andet er jeg ikke så god til. Her har det været fantastisk at have AutoMester i ryggen.”
Speederen i bund på den grønne omstilling - med bil og bilist i fokus
Ifølge Brian Olesen er det kun naturligt, at det nye værksted også åbner som et AutoMester E+ værksted:
“Vi ser kun grund til at holde den grønne stil, så det nye værksted skal selvfølgelig også kunne servicere de biler, der indgår i fremtidens bilbranche. Og så har værkstedet også plads til hele to ladestandere. Det betyder, at vi kan hjælpe vores kunder til at få hverdagen til at hænge sammen og tage et grønnere valg”.
Ifølge Brian Olesen er det særligt håndteringen af sikkerheden, der gør det mere avanceret at arbejde med elbiler. Som en del af omstillingen til AutoMester E+ værksted på det første værksted på Nørretorv tog han blandt andet en el- og hybridtekniker-uddannelse, ligesom begge værksteder er el- og hybridcertificerede.
Derudover vil Auto Ekstra gerne gøre det endnu nemmere at være kunde hos dem. Derfor har de sørget for en fleksibel løsning med sms-koder til porten på Norgesvej. På den måde harman mulighed for nemt og trygt at aflevere og hente sin bil, når det bedst passer og ikke kun indenfor værkstedets åbningstider.
Den 3. marts holder Auto Ekstra åbent hus, hvor både nye og gamle kunder er inviteret til at komme forbi og se det nye værksted på Norgesvej 1A.
Om AutoMester E+
Miljøet lider, og bilerne har en del af skylden. Mens bilproducenterne arbejder på højtryk for at udvikle nye og mere CO2-neutrale løsninger, vil AutoMester som Danmarks største værkstedskæde gerne gå forrest i at passe bedre på jorden. Derfor lancerede AutoMester i 2019 konceptet under navnet AutoMester E+, der handler om at gøre hverdagen lettere for deres kunder og samtidig sikre grøn omstilling og servicering af fremtidens el- og hybridbiler.
Det grønne E står blandt andet for el- og hybridbiler, e-handel og energibevidsthed. Foruden service og reparation af el- og hybridbiler tilbyder AutoMester E+ blandt andet også online booking, service- og reparationsaftaler, vejledning omkring grønnere kørsel og miljøforbedringer på benzin- og dieselbiler samt el- og hybrid lånebiler og ladestandere.
Nøgleord
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Claus’ værksted brændte - nu er han tilbage30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KP Biler brændte ned for to år siden. Siden da har Claus Pedersen drevet forretningen videre hos en god kollega. Nu er han tilbage på hjemmebane i et nyt og miljørigtigt værksted. “Det kunne kun lade sig gøre, fordi alle kunder fulgte med”
Populært værksted skifter hænder og bliver AutoMester E+24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søren Johannsen Automobiler i Tønder får nye ejere efter næsten 32 år. En menneskealder for de to nye ejere på bare 21 og 29 år
Bonde Auto har vokseværk: Større lokaler og E+ giver muligheder16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bonde Auto er flyttet ind i det gamle Volkswagen-værksted i Haderslev. Det har givet mere plads til at håndtere blandt andet elbiler, erhvervslivet - og så en kendis’ gamle bil
Mangel på mekanikere kræver handling: AutoMester satser på de unge20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 110 lærlinge samles d. 20. maj i Horsens, når AutoMester inviterer deres lærlinge til en hel dag i fællesskabets tegn. “Med vores lærlingenetværk sikrer vi, at vores unge mekanikere får en følelse af, at de aldrig står alene,” lyder det fra AutoMesters kædechef
Tredje generation er grøn: Løgstrup Auto er AutoMester E+12.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man er tredje generation, kan man let få en berøringsangst af frygt for at ændre ved noget, der er mange følelser omkring. Rasmus Slej Mikkelsen, der ejer Løgstrup Auto, har det lige modsat, nu hvor han er blevet AutoMester E+: “Man skylder næsten at udvikle værkstedet, så det også har en plads i fremtiden”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum