KL Auto ApS er blevet AutoMester E+

Siden 2004 har KL Auto i den sønderjyske by Padborg været en del af landets største værkstedskæde, AutoMester. At det lille lokale værksted nu er trådt ind i det nye år ved at blive en del af AutoMester E+, medfører bl.a. et øget fokus på klimavenlige tiltag og servicering af el- og hybridbiler.
Flere og flere danskere udskifter benzin- og dieselbilerne med el- og hybridbiler. Sammenligner man salget af elbiler i juli 2023 med samme tidspunkt i 2022, ser man en stigning på hele 81%, og i 2023 kørte intet mindre end 187.800 elbiler rundt på de danske veje. Interessen er stigende, udviklingen går stærkt og fremtidsforskere peger på, at hver anden dansker vil eje eller leje en el- eller hybridbil i 2030.
Denne udvikling har Karsten Larsen, værkstedsejer af KL Auto, haft in mente længe, hvorfor han også er glad for opgraderingen til AutoMester E+, der trådte i kraft januar 2024.
“Man bliver nødt til at følge med udviklingen,” fortæller værkstedsejeren, der har godt og vel 50 års erfaring fra autobranchen, og fortsætter: “Den bedste måde jeg kan sørge for, at vi ikke falder bagud, er at stige om bord på AutoMesters E+ koncept. Jeg har fuld tiltro til, at det vil stille værkstedet godt i den tid, vi befinder os i lige nu, i den nærmeste fremtid og også til den tid, hvor vores mekaniker Rasmus Nielsen skal overtage værkstedet efter mig.”
Udover Karsten Larsen og Rasmus Nielsen har værkstedet også et par praktikanter på deltid. Rasmus har arbejdet side om side med Karsten i 10 gode år. Udover at fremtidssikre værkstedet til Rasmus, bidrager det at blive AutoMester E+ også til at tiltrække kunder med el- og hybridbiler, hvilket er særligt vigtigt at skilte med, når det gælder nye potentielle kunder.
“Vores stamkunder ved for det meste, at vores færdigheder rækker udover benzin- og dieselbiler. Men når det kommer til strøgkunder og nye potentielle kunder, er det ekstra vigtigt at skilte med alt det, vi kan være behjælpelige med,” udtaler den 66-årige værkstedsejer og understreger, at det er en del af god kundeservice.
Om bord på den grønne omstilling
Siden 2004 har værkstedet på Okslundvej 6 været en del af AutoMester-kæden, der består af knap 400 værksteder og mere end 1100 dedikerede mekanikere. At værkstedet per 1. januar 2024 er blevet en del af kædens E+ koncept, tilføjer et ekstra lag til de fordele, der hører med til at have det velkendte brand i ryggen.
“Jeg ved jo fra erfaring, at AutoMester er en yderst velfungerende værkstedskæde. Men ligeså vigtigt er det, at navnet signalerer en høj grad af kvalitet og dermed også sikkerhed og tryghed for kunderne. Derfor har medlemskabet hjulpet med vores markedsføring på en måde, vi kan stå inde for. De fleste kunder kender nemlig AutoMester-navnet og forbinder det med god og pålidelig service,” udtaler værkstedsejeren, hvis værksted har en flot score på 4,8 ud af 5 på Trustpilot.
På den baggrund er Karsten Larsen ikke i tvivl om, at AutoMesters E+ koncept er den helt rette måde for det sønderjyske værksted at stige om bord på den grønne omstilling.
“Jeg er tryg ved konceptet, dels fordi det er AutoMesters koncept, og dels fordi det har hele pakken: Øget fokus på servicering af el- og hybridbiler samt det rette udstyr og sikkerhed i den forbindelse, de rette samarbejdspartnere, E+ Vejhjælp og vejledning og uddannelse om mere bæredygtig kørsel,” afslutter værkstedsejeren.
Om AutoMester E+
Miljøet lider, og bilerne har en del af skylden. Mens bilproducenterne arbejder på højtryk for at udvikle nye og mere CO2-neutrale løsninger, vil AutoMester som Danmarks største værkstedskæde gerne gå forrest i at passe bedre på klimaet. Derfor lancerede AutoMester i 2019 konceptet under navnet AutoMester E+, der handler om at gøre hverdagen lettere for deres kunder og samtidig holde fokus på grøn omstilling og servicering af fremtidens el- og hybridbiler.
Det grønne E står blandt andet for el- og hybridbiler, e-handel og energibevidsthed. Foruden service og reparation af el- og hybridbiler tilbyder AutoMester E+ blandt andet også online booking, service- og reparationsaftaler, E+ vejhjælp, vejledning omkring grønnere kørsel og meget mere.
Kontakter
Lena Britt Pedersen
Marketing Manager
lena.pedersen@automester.dk
63418988
Billeder
Om Automester
AutoMester er Danmarks største værkstedskæde med næsten 400 værksteder. Den prisvindende kæde investerer i grønnere tiltag og nye teknologier, mens de tilbyder service og reparation af alle slags biler - uanset mærke, model og årgang. Fordi det skal være enkelt at være bilejer.
Følg pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AutoMester Danmark
Claus’ værksted brændte - nu er han tilbage30.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KP Biler brændte ned for to år siden. Siden da har Claus Pedersen drevet forretningen videre hos en god kollega. Nu er han tilbage på hjemmebane i et nyt og miljørigtigt værksted. “Det kunne kun lade sig gøre, fordi alle kunder fulgte med”
Populært værksted skifter hænder og bliver AutoMester E+24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søren Johannsen Automobiler i Tønder får nye ejere efter næsten 32 år. En menneskealder for de to nye ejere på bare 21 og 29 år
Bonde Auto har vokseværk: Større lokaler og E+ giver muligheder16.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bonde Auto er flyttet ind i det gamle Volkswagen-værksted i Haderslev. Det har givet mere plads til at håndtere blandt andet elbiler, erhvervslivet - og så en kendis’ gamle bil
Mangel på mekanikere kræver handling: AutoMester satser på de unge20.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 110 lærlinge samles d. 20. maj i Horsens, når AutoMester inviterer deres lærlinge til en hel dag i fællesskabets tegn. “Med vores lærlingenetværk sikrer vi, at vores unge mekanikere får en følelse af, at de aldrig står alene,” lyder det fra AutoMesters kædechef
Tredje generation er grøn: Løgstrup Auto er AutoMester E+12.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når man er tredje generation, kan man let få en berøringsangst af frygt for at ændre ved noget, der er mange følelser omkring. Rasmus Slej Mikkelsen, der ejer Løgstrup Auto, har det lige modsat, nu hvor han er blevet AutoMester E+: “Man skylder næsten at udvikle værkstedet, så det også har en plads i fremtiden”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum