The Beatles & K.B. Hallen – 60 Years Ago Today
2.4.2024 10:00:00 CEST | Friendly PR | Pressemeddelelse
- En musikalsk hyldest i ord, toner & billeder.
Den 4. juni 2024 er 60-års dagen for The Beatles’ historiske optræden i K.B. Hallen i København. Verdens største band væltede byen med deres epokegørende besøg og forandrede datidens livescene i hovedstaden for evigt.

The Beatles & K.B Hallen – 60 Years Ago Today er en stor og kærlig tribute for Beatles fans i alle aldre og finder naturligvis sted i K.B. Hallens historiske scene, på selve 60-årsdagen. Aftenen er bygget op i to dele:
Først, en veloplagt særudgave af den populære podcast, Elsker The Beatles*, til lejligheden i talkshowform live på scenen. Vært og Beatles-ekspert Niels Harild får besøg af fire af nutidens store fans, nemlig historiefortæller og sangskriver Nikolaj Muldkjær, den danske sanger, sangskriver, producer og rapper m.m. Lars Pedersen, kendt som Chief 1, samt en af dansk poprocks mest originale sangskrivere, tekstforfattere og helt store stemmer, Katinka Bjerregaard – begge bl.a. kendt fra Toppen af Poppen på TV 2. Desuden deltager guitarist og producer Simon Ask, som er Katinkas faste musikalske samarbejdspartner. De to giver på aftenen deres musikalske fortolkning af enkelte personlige favoritter fra Beatles-bagkataloget.
Sidst, men ikke mindst, får showet en helt unik backstage-øjenvidneberetning, fra den legendariske tidl. forsanger Jørgen Krabbenhøft, Hitmakers, som varmede op til koncerten 4. juni for 60 år siden. Talkshowet rummer desuden historiske klip fra DR’s arkiver fra dagen.
Aftenens efterfølgende koncert er med verdens bedste Beatles Tribute, engelske The Bootleg Beatles. De spiller til lejligheden helt ekstraordinært den originale set-liste fra K.B.-koncerten i 1964, suppleret af 2. sæt, som er en ”Best of”-tribute, i selskab med fem symfonikere. The Bootleg Beatles er i gang med deres store UK-turné og er fløjet ind til lejligheden. Bag sig har de bl.a. Glastonbury festivalen, udsolgte koncerter i Royal Albert Hall samt i Det Kongelige Teater, når de lander i K.B. Hallen.
Holdet bag arrangementet er smash!bang!pow! anført af Eventdirektør, englænder med Beatles i blodet og K.B. Hallens tidl. mangeårige arrangementsdirektør - Keith Lemmon. smash!bang!pow! står bag mere end 300 livekoncerter i København og i Danmark hvert år. Ambitionen er at sprænge rammerne for talent, såvel som at skabe rammer for fællesskaber omkring kærligheden til de musikalske rødder, der har dannet fundamentet for at de næste generationer af artister kan vokse frit i dag.
Derfor hylder smash!bang!pow! The Beatles d. 4. juni for alt det, de repræsenterer i populærkulturens verdenshistorie og for det musikalske oprør, de startede og stadig står for i dag.
Billetter sælges via Billetlugen.dk og koster 450,- / 540,- / 630,- + gebyr.
- Podcasten "Elsker The Beatles" har eksisteret i snart fem år. I over 115 episoder har målet for de timelange episoder været at komme ind under huden på de mange passionerede Beatles-fans der findes i Danmark - kendte og ukendte, unge og gamle. Podcasten udkommer hver anden uge, og har også plads til udenlandske medvirkende; forfattere - og senest sanger, bassist og guitarist Hamish Stuart, der spillede i Paul McCartneys band i seks år.
Kontakter
Rune MortensenFriendly PR
Tlf:+45 26246509rune@friendlypr.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Friendly PR
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Friendly PR
Danmark Music Group styrker danskejet alternativ til globale musikgiganter9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark Music Group vil styrke det danskejede og uafhængige alternativ for labels og artister, som ønsker global distribution uden at være en del af de største musikgiganters infrastruktur.
Loveland Music Festival offentliggør fuldt program – ført an af Bill Frisell, Charles Lloyd, Zeena Parkins, Craig Taborn og Jakob Bro på Bremen Teater den 30. nov- 2. dec.20.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Loveland Music & Bremen Teater præsenterer fuldt program til den anden udgave af den internationale musikfestival, hvor kunstnere som mesterguitaristen Bill Frisell, Björk-harpenisten Zeena Parkins, den virtuose ECM-pianist Craig Taborn og jazzlegenden Charles Lloyd slår sig ned i København og mødes i forskellige konstellationer på den tre dage lange Loveland Music Festival 2026.
Hard Rock Rising giver Københavns musikalske talenter chancen for at gå globalt10.8.2026 14:50:16 CEST | Pressemeddelelse
Drømmer du om at tage din musik ud over Københavns grænser? Hard Rock Cafe Copenhagen inviterer bands, soloartister, DJs og nye musikalske talenter til at deltage i Hard Rock Rising 2026 - en global musikkonkurrence, hvor nye artister kan vinde 10.000 dollars, en professionel recording session i Los Angeles og en plads på scenen til Hard Rock Live Orlando.
Benjamin Hav er tilbage med ny musik og sommertour efter X Factor-succes22.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter halvandet års pause fra egne udgivelser er Benjamin Hav tilbage med ny musik. I dag udkommer singlen “Portugal”, som samtidig markerer begyndelsen på et nyt musikalsk kapitel frem mod hans hidtil største koncert nogensinde i Parken Stadion den 3. juli 2027.
Medina modtager Musikforlæggernes Ærespris9.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For 14. gang overrækkes Musikforlæggernes Ærespris til en dansk musikpersonlighed, der har gjort sig særligt bemærket i dansk musik. Gennem årene er prisen bl.a. gået til navne som Lars Ulrich, Anne Linnet, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Boel, Sebastian og Marilyn Mazur. Nu annonceres dette års æresprismodtager: Medina. Prisen overrækkes til Carl Prisen 2026, der løber af stablen onsdag den 15. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

