Bevilling til nyt projekt om mindfulness for uddannelseslæger
Kvindesygdomme og Fødsler har modtaget 146.000 kr. fra Region Midtjyllands initiativmidler til projekt om mindfulness for hospitalets uddannelseslæger.

Regionshospitalet Horsens har med afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler i spidsen modtaget 146.000 kr. fra Region Midtjyllands initiativmidler til et projekt om mindfulness for hospitalets uddannelseslæger.
Det nye projekt med mindfulness-træning af sundhedsprofessionelle har fokus på at optimere stresshåndtering og øge trivslen på arbejdspladsen.
- Træningen går ud på at opøve evne for at være bevidst om sig selv og i sin væren og gøren i samspil med omgivelsernes krav. De næste 18 måneder vil hospitalet udbyde tre 8-ugers forløb med plads til 15 uddannelseslæger på hvert. Vi vil samle trivselsdata før og efter for at undersøge effekt, fortæller Susanne Greisen, som er projektleder og uddannelsesansvarlig overlæge på Kvindesygdomme og Fødsler.
Vejlederne på projektet 'Mindfulness-trænings bidrag til stress reduktion og professionel udvikling for uddannelseslæger' er Marie Storkholm, cheflæge, PhD, og Berit Toftegaard, som er PhD og uddannelseskoordinerende overlæge. Hun fortæller at det at være sundhedsprofessionel kræver en særlig situationsbestemt opmærksomhed.
- At være en kompetent læge indebærer håndtering af alle 7 lægeroller - ikke blot den lægefaglige rolle. De mere komplekse er rollen som kommunikator, samarbejder, leder og administrator og professionel. Vi har hver især en rygsæk med os i arbejdet med kolleger og patienter, og vores tidligere erfaringer, værdier og antagelser har betydning for, hvordan vi håndterer vores patienter, forklarer Berit Toftegaard.
- Hvis vi er bevidste herom, er det mere sandsynligt, at betydningen bliver positiv. Det kræver mod og tillid til egen dømmekraft at arbejde med kritisk syge patienter. Man skal kunne bevæge sin opmærksomhed fra det konkrete til en overordnet plan, så man rettidig opdager, når man har brug for hjælp til at løse en opgave.
Marie Storkholm har allerede god erfaring med mindfulness-træning i sin afdeling. Hun fortæller, at Mindfulness har været et tværfagligt tilbud, som har været interventionen i PhD-studerende Randi Karkov Knudsens projekt 'Mindfullness og compassion i en sundhedsfaglig kontekst'.
Fakta om initiativmidlerne
- Initiativmidlerne er rettet mod udvikling af kvaliteten af yngre lægers videreuddannelse i Region Midtjylland.
- Region Midtjylland ønsker aktivt at understøtte den forsatte kvalitetsudvikling af yngre lægers videreuddannelse.
- Regionen afsætter derfor initiativmidler med en årlig finansiering på 1 mio. kr.
- Pengene er øremærket initiativer, forskning og projekter inden for området mhp. at udvikle kvaliteten indenfor lægers videreuddannelse.
Kontakter
Susanne GreisenUdannelsesansvarlig overlægeKvindesygdomme og Fødsler
susagrei@rm.dkMarie Højriis StorkholmCheflæge, Kvindesygdomme og Fødsler
Tlf:61 26 38 49marie.storkholm@rm.dkBerit Skjødeberg ToftegaardUddannelseskoordinerende overlæge, Akutafdelingen
Tlf:78 42 52 92bertof@rm.dkRegionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens er et af fem akuthospitaler i Region Midtjylland og områdehospital for ca. 233.000 indbyggere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder. Hospitalet varetager akut og planlagt behandling samt uddannelse, udvikling og forskning og omfatter desuden Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscenter Brædstrup.
Regionshospitalet Horsens har hvad der svarer til 1.628 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens skifter adresse28.5.2025 14:42:06 CEST | Pressemeddelelse
Regionshospitalet Horsens skifter pr. 3. juni 2025 adresse til Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, mens Regionspsykiatrien Horsens nye officielle adresse er Strandpromenaden 35K, 8700 Horsens.
Samtaler om det, der giver livet kvalitet1.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dialyseafsnittet indfører livssamtaler som et led i den tidlige palliation. Det er en samtale mellem patienten og en kontaktsygeplejerske om livskvalitet.
Første skridt i retning af en fælles visitation for psykiatri og somatik24.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionspsykiatrien Horsens og Akutafdelingen har i fællesskab taget det første skridt i retning af en fælles visitation og senere enfælles akutmodtagelse.
Skoleelever og hospitalets forskere møder hinanden22.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i videnskabsfestivalen Forskningens Døgn åbnede vi 22. april dørene for flere end hundrede sjetteklasses elever fra lokalområdet.
Et menneskeligt ansigt på fremtidens sygepleje10.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi har netop gennemført hospitalets første symposium med udgangspunkt i referencerammen Fundamentals of Care.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum