Den rigeste procent ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede formue
Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringens plan om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsskifte af virksomheder vil primært komme de allerrigeste til gode og skubbe yderligere til den store ulighed.
ULIGHED
Den mest velhavende ene procent af danskerne ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstdata fra 2022.
”Uligheden er enorm, når det kommer til formuer i Danmark,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er meget, at den rigeste procent ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue. Til sammenligning tjener top-1-procent kun ni procent af de samlede indkomster,” siger Sune Caspersen.
Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.
Særligt unoterede aktier fylder meget i de rigestes formuer
En stor del af den rigeste procents formueandel står i unoterede aktier. Et aktieselskabs aktier skal ikke nødvendigvis handles på en børs. Handles aktierne ikke på en børs, kaldes de unoterede aktier.
Unoterede aktier omfatter primært ejerandele i familieejede virksomheder. Det vil sige virksomheder som for eksempel Lego, Danfoss og Ecco.
Det er relativt nyt, at det er muligt at indregne unoterede aktier i formueopgørelsen. Forbedringer i datakilderne betyder, at Danmarks Statistik i samarbejde med Nationalbanken de seneste to år med større sikkerhed har kunnet komme med et skøn over unoterede aktiers værdi på personniveau.
Tidligere opgørelser viste, at den rigeste procents andel af den samlede formue var på cirka 14 procent. Men der har været tale om et mørketal. Medregner man de unoterede aktier løber andelen altså op i omkring 25 procent.
”De unoterede aktier har en kæmpemæssig betydning for uligheden i Danmark. Det viser, at de allerrigeste i mange tilfælde får deres midler fra familieejede virksomheder, der måske endda er gået i arv. Og de er langt rigere, end vi tidligere har haft tal for,” siger Sune Caspersen.
Sænkelse af arveafgift på generationsskifter vil forgylde de allerrigeste
Unoterede aktier, der går i arv i en familie, bliver i dag beskattet under reglerne for bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder, også kendt som arveafgiften.
Skattesatsen er 15 procent, men regeringen har bebudet i regeringsgrundlaget, at den vil sænke satsen til 10 procent. Det koster en halv milliard kroner. Derudover vil regeringen bruge en halv milliard kroner på en ny model for værdiansættelse af virksomheder, hvilket også vil komme virksomhedsejerne til gode.
”Hvis man vil bekæmpe uligheden i Danmark, er en sænkelse af arveafgiften den forkerte vej at gå. I virkeligheden er det en skattelempelse, der primært går til milliardærarvinger,” Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Formuerne udviklede sig negativt i 2022 både for dem med store og mindre formuer. Det skyldes dels den høje inflation, der udhulede den reale værdi af formuerne, men også kursfald på aktie- og obligationsmarkederne, der også påvirkede pensionsformuerne.
- De 10 procent mest velhavende danskere har i gennemsnit en nettoformue på cirka 11 millioner kroner, mens den næstrigeste tiendedel har en gennemsnitlig nettoformue på godt 3 millioner kroner. Det store spring skyldes, at formuerne er meget ulige fordelt og koncentreret på få hænder.
- En af forklaringerne på de store formueforskelle er, at formueopbygning er aldersbetinget. Men selv når man renser for alder, er formueforskellene markante.
- Den rigeste procent af danskerne sidder på 25,5 procent af den samlede formue. Det er en smule mindre end året før. Det kræver en nettoformue på mindst 16,5 millioner kroner at være en del af den mest velhavende procent af danskerne.
- Unoterede aktier i blandt andet familieejede virksomheder har stor betydning for formueuligheden. Derfor er det bekymrende, at regeringen agter at lempe arveafgiften ved overdragelse af aktier og anparter i familieejede virksomheder til næste generation. Det risikerer at øge uligheden og den sociale arv.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere får under 02 i dansk og matematik i alle landsdele6.5.2024 07:10:28 CEST | Pressemeddelelse
Andelen af folkeskoleelever i 9. klasse, der ikke består dansk og matematik er steget i 2023 sammenlignet med årene før coronakrisen, men der er store geografiske forskelle, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se tallet for din kommune og landsdel.
Fremskrivning: Hver femte faglærte når pensionsalderen inden 20356.5.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
176.000 faglærte forventes at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet frem mod 2035, viser fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Udviklingen vil være en væsentlig motor til yderligere mangel på faglært arbejdskraft i de kommende år. Det understreger vigtigheden af bedre balance i uddannelsespolitikken, siger analysechef.
Analyse: Elektrikere kan forvente at tjene tre millioner kroner mere end humaniora-kandidater1.5.2024 04:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige indkomst for faglærte i løbet af et arbejdsliv er steget relativt til akademikere de seneste 25 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Faglærte inden for teknik og byggeri tjener mest, og elektrikerne er stukket af fra humaniora-kandidaterne.
Beskæftigelsesfremgang i de fleste brancher det seneste år20.4.2024 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen er steget betydeligt det seneste år – mest i industrien og inden for vidensservice, der dækker over blandt andet juridisk bistand, revision og ingeniørvirksomhed, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er stor forskel på, om udviklingen drives af danske statsborgere eller udenlandsk arbejdskraft – både herboende og pendlere.
Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum