Den rigeste procent ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede formue

ULIGHED

Den mest velhavende ene procent af danskerne ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue.

Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstdata fra 2022.

”Uligheden er enorm, når det kommer til formuer i Danmark,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

”Det er meget, at den rigeste procent ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue. Til sammenligning tjener top-1-procent kun ni procent af de samlede indkomster,” siger Sune Caspersen.

Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.

Særligt unoterede aktier fylder meget i de rigestes formuer

En stor del af den rigeste procents formueandel står i unoterede aktier. Et aktieselskabs aktier skal ikke nødvendigvis handles på en børs. Handles aktierne ikke på en børs, kaldes de unoterede aktier.

Unoterede aktier omfatter primært ejerandele i familieejede virksomheder. Det vil sige virksomheder som for eksempel Lego, Danfoss og Ecco.

Det er relativt nyt, at det er muligt at indregne unoterede aktier i formueopgørelsen. Forbedringer i datakilderne betyder, at Danmarks Statistik i samarbejde med Nationalbanken de seneste to år med større sikkerhed har kunnet komme med et skøn over unoterede aktiers værdi på personniveau.

Tidligere opgørelser viste, at den rigeste procents andel af den samlede formue var på cirka 14 procent. Men der har været tale om et mørketal. Medregner man de unoterede aktier løber andelen altså op i omkring 25 procent.

”De unoterede aktier har en kæmpemæssig betydning for uligheden i Danmark. Det viser, at de allerrigeste i mange tilfælde får deres midler fra familieejede virksomheder, der måske endda er gået i arv. Og de er langt rigere, end vi tidligere har haft tal for,” siger Sune Caspersen.

Sænkelse af arveafgift på generationsskifter vil forgylde de allerrigeste

Unoterede aktier, der går i arv i en familie, bliver i dag beskattet under reglerne for bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder, også kendt som arveafgiften.

Skattesatsen er 15 procent, men regeringen har bebudet i regeringsgrundlaget, at den vil sænke satsen til 10 procent. Det koster en halv milliard kroner. Derudover vil regeringen bruge en halv milliard kroner på en ny model for værdiansættelse af virksomheder, hvilket også vil komme virksomhedsejerne til gode.

”Hvis man vil bekæmpe uligheden i Danmark, er en sænkelse af arveafgiften den forkerte vej at gå. I virkeligheden er det en skattelempelse, der primært går til milliardærarvinger,” Sune Caspersen.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

• Formuerne udviklede sig negativt i 2022 både for dem med store og mindre formuer. Det skyldes dels den høje inflation, der udhulede den reale værdi af formuerne, men også kursfald på aktie- og obligationsmarkederne, der også påvirkede pensionsformuerne.

• De 10 procent mest velhavende danskere har i gennemsnit en nettoformue på cirka 11 millioner kroner, mens den næstrigeste tiendedel har en gennemsnitlig nettoformue på godt 3 millioner kroner. Det store spring skyldes, at formuerne er meget ulige fordelt og koncentreret på få hænder.

• En af forklaringerne på de store formueforskelle er, at formueopbygning er aldersbetinget. Men selv når man renser for alder, er formueforskellene markante.

• Den rigeste procent af danskerne sidder på 25,5 procent af den samlede formue. Det er en smule mindre end året før. Det kræver en nettoformue på mindst 16,5 millioner kroner at være en del af den mest velhavende procent af danskerne.

• Unoterede aktier i blandt andet familieejede virksomheder har stor betydning for formueuligheden. Derfor er det bekymrende, at regeringen agter at lempe arveafgiften ved overdragelse af aktier og anparter i familieejede virksomheder til næste generation. Det risikerer at øge uligheden og den sociale arv.

Læs analysen her