Den rigeste procent ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede formue
Den mest velhavende ene procent af danskerne besidder 25,5 procent af den samlede nettoformue i Danmark, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Regeringens plan om at sænke bo- og gaveafgiften på generationsskifte af virksomheder vil primært komme de allerrigeste til gode og skubbe yderligere til den store ulighed.
ULIGHED
Den mest velhavende ene procent af danskerne ejer mere end en fjerdedel af danskernes samlede nettoformue.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistiks indkomstdata fra 2022.
”Uligheden er enorm, når det kommer til formuer i Danmark,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Det er meget, at den rigeste procent ejer en fjerdedel af den samlede nettoformue. Til sammenligning tjener top-1-procent kun ni procent af de samlede indkomster,” siger Sune Caspersen.
Nettoformuen består af reale aktiver som bolig og bil, finansielle aktiver som bankindestående og værdipapirer og pensionsopsparing fratrukket al registreret gæld som for eksempel realkredit-, bank og SU-lån.
Særligt unoterede aktier fylder meget i de rigestes formuer
En stor del af den rigeste procents formueandel står i unoterede aktier. Et aktieselskabs aktier skal ikke nødvendigvis handles på en børs. Handles aktierne ikke på en børs, kaldes de unoterede aktier.
Unoterede aktier omfatter primært ejerandele i familieejede virksomheder. Det vil sige virksomheder som for eksempel Lego, Danfoss og Ecco.
Det er relativt nyt, at det er muligt at indregne unoterede aktier i formueopgørelsen. Forbedringer i datakilderne betyder, at Danmarks Statistik i samarbejde med Nationalbanken de seneste to år med større sikkerhed har kunnet komme med et skøn over unoterede aktiers værdi på personniveau.
Tidligere opgørelser viste, at den rigeste procents andel af den samlede formue var på cirka 14 procent. Men der har været tale om et mørketal. Medregner man de unoterede aktier løber andelen altså op i omkring 25 procent.
”De unoterede aktier har en kæmpemæssig betydning for uligheden i Danmark. Det viser, at de allerrigeste i mange tilfælde får deres midler fra familieejede virksomheder, der måske endda er gået i arv. Og de er langt rigere, end vi tidligere har haft tal for,” siger Sune Caspersen.
Sænkelse af arveafgift på generationsskifter vil forgylde de allerrigeste
Unoterede aktier, der går i arv i en familie, bliver i dag beskattet under reglerne for bo- og gaveafgiften for erhvervsvirksomheder, også kendt som arveafgiften.
Skattesatsen er 15 procent, men regeringen har bebudet i regeringsgrundlaget, at den vil sænke satsen til 10 procent. Det koster en halv milliard kroner. Derudover vil regeringen bruge en halv milliard kroner på en ny model for værdiansættelse af virksomheder, hvilket også vil komme virksomhedsejerne til gode.
”Hvis man vil bekæmpe uligheden i Danmark, er en sænkelse af arveafgiften den forkerte vej at gå. I virkeligheden er det en skattelempelse, der primært går til milliardærarvinger,” Sune Caspersen.
Analysens hovedkonklusioner
- Formuerne udviklede sig negativt i 2022 både for dem med store og mindre formuer. Det skyldes dels den høje inflation, der udhulede den reale værdi af formuerne, men også kursfald på aktie- og obligationsmarkederne, der også påvirkede pensionsformuerne.
- De 10 procent mest velhavende danskere har i gennemsnit en nettoformue på cirka 11 millioner kroner, mens den næstrigeste tiendedel har en gennemsnitlig nettoformue på godt 3 millioner kroner. Det store spring skyldes, at formuerne er meget ulige fordelt og koncentreret på få hænder.
- En af forklaringerne på de store formueforskelle er, at formueopbygning er aldersbetinget. Men selv når man renser for alder, er formueforskellene markante.
- Den rigeste procent af danskerne sidder på 25,5 procent af den samlede formue. Det er en smule mindre end året før. Det kræver en nettoformue på mindst 16,5 millioner kroner at være en del af den mest velhavende procent af danskerne.
- Unoterede aktier i blandt andet familieejede virksomheder har stor betydning for formueuligheden. Derfor er det bekymrende, at regeringen agter at lempe arveafgiften ved overdragelse af aktier og anparter i familieejede virksomheder til næste generation. Det risikerer at øge uligheden og den sociale arv.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Akademikere har to år længere på pension end ufaglærte3.10.2024 07:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Mandlige akademikere har knap 15 leveår på pension, mens ufaglærte mænd har knap 13 år, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Forskellen er næsten lige så stor blandt kvinder. Analysen er en genberegning af en opgørelse fra Pensionskommissionens afrapportering med nye data og fokus på personer, der er en del af arbejdsstyrken.
Analyse: Lavere renter vil gavne mest i byggeriet11.9.2024 17:36:36 CEST | Pressemeddelelse
Forud for ECB’s rentemøde torsdag viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), at et rentefald vil gavne mest i byggeriet. Hver gang renten ændres med 1 procentpoint, kan bygge og anlægsbranchen forvente en ændret bruttoværditilvækst på 3,5 procent to år senere. Beskæftigelsen påvirkes dog mest i servicebranchen.
Hver anden akademiker arbejder efter pensionsalderen9.9.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
48 procent af akademikerne arbejdede et år efter folkepensionsalderen i 2022, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er en langt større andel end blandt ufaglærte og faglærte. Samtidig er hårdt fysisk arbejdsmiljø netop langt mere udbredt blandt kortuddannede end blandt akademikere.
Geografiske forskelle: 43.000 unge er uden job og uddannelse - se tallet for din kommune og landsdel21.8.2024 07:13:54 CEST | Pressemeddelelse
Der er markante geografiske forskelle på, om de unge mellem 15 og 24 år kommer i gang med job eller uddannelse, viser analyse af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Særligt i kommunerne Lolland og Langeland er andelen af unge uden job og uddannelse høj, mens andelen er lavest i de store byer.
Prognose: Dansk økonomi stabiliserer sig på et højt niveau i de kommende år19.8.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) forventer en mere afdæmpet, men stadig positiv vækst i BNP i de kommende år. Dansk økonomi står historisk stærkt, hvilket i høj grad skyldes medicinalindustrien. Væksten forventes at aftage, men store private opsparinger, udsigt til lavere renter og genåbningen af Tyra-feltet vil have positive indvirkninger på den samlede økonomiske aktivitet. Beskæftigelsen forventes at falde en smule frem mod 2025, men stige igen i 2026. Ledigheden ventes at stige svagt til cirka 100.000 personer i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum