Dyrenes Beskyttelse: Luftbro med levende krabber er en rigtig skidt idé
Grønlandske kæmpekrabber er for første gang fløjet levende til auktion i Danmark. Det fejres af fiskere og flyselskab, men det sker på bekostning af krabberne, mener Dyrenes Beskyttelse.
Levende snekrabber fra Grønland skal fremover sælges på auktion i Danmark. De første 560 krabber landede i sidste uge, meddeler flyselskabet Air Greenland. Det kaldes "et historisk skridt for fiskeriet", men det er et skridt i den forkerte retning, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Vi ønsker ikke behandle dyr på den her måde, hvor alt tyder på, at man kun anser dyret for at være en vare, når det transporteres levende for at opnå en højere pris, siger biolog hos Dyrenes Beskyttelse Nicolaj Lindeborgh.
Det er ikke nyt, at havdyr leveres levende til restaurationer og forbrugere, hvilket blandt andet gør sig gældende for hummere. Men det er forbundet med gene for dyrene, og der bør derfor ikke etableres faste flyvninger med levende krabber mast sammen i flamingokasser.
Hos Air Greenland var medarbejderne spændt på, om krabberne i det hele taget ville klare turen. Men hos flyselskabet er man begejstret over, at kun 13 af krabberne døde på turen.
- Vi har været spændte på, om krabberne ville klare turen. Krabberne ankom til fiskeauktionen i Hanstholm, og her var der kun 13 døde krabber ud af 500 kilo, og det er over al forventning, lyder det fra Air Greenlands cargo sales manager, Søren Støvhase Nørsø.
Den tankegang vækker ikke begejstring hos Dyrenes Beskyttelse.
- Det er uacceptabelt, at man sender dyr afsted på en rejse, hvor det lyder til, at man ikke engang forventer, at de overlever. Man kan med rette forestille sig, at turen dermed heller ikke har været spor rar for dem, der rent faktisk overlevede, forklarer Nicolaj Lindeborgh og fortsætter:
- Krabber kan både føle smerte og stress. Netop stress er med stor sandsynlighed dødsårsagen for krabberne, der bliver bragt i en situation, der er en helt anden end deres naturlige miljø i vandet. Fangsten og placeringen i en lille flamingokasse, hvor den er stuvet sammen med sine artsfæller og skal flyves i flere timer til København, før den køres videre til Hanstholm, akkumulerer sig alt sammen til en ubehagelig og for nogle dødelig, stressfyldt oplevelse for dyret.
Men hos fiskeauktionen i Hanstholm forventer auktionsmesteren, at importen fortsætter, og at levende kongekrabber kan blive de næste til at tage turen, fremgår det af nyhedssitet Fiskerimagasinet.
Nicolaj Lindeborgh fraråder at udføre de planer.
- De døde krabber er kun en indikator for, hvor hård turen er for alle krabberne, og vi kender kun dødstallet frem til auktionshuset. Krabberne transporteres efterfølgende videre til restauration eller private forbruger, hvor de opbevares, indtil de skal anvendes og får en ende på deres pinsler.
- Alt i den her proces er forbundet med dyrevelfærdsmæssige problemer. Derfor bør Krabben bør aflives hurtigst muligt efter fangsten af hensyn til dens tarv.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Organisationer bekymrede for kæledyr: Stop salget af nikotinposer29.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at de små hvide snusposer bliver mere populære, ender flere og flere af dem på gaden og i naturen. Her kan de i værste tilfælde tage livet af hunde og andre dyr, der spiser dem. Det får nu en række organisationer til at råbe politikerne op. Og idéen om et politisk indgreb har tilsyneladende folkelig opbakning.
Organisationer i opråb: Stenbideren skal fredes nu27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i streg anbefaler DTU Aqua, at fiskeriet efter stenbidere stoppes. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF står samlet om at kræve, at fødevareministeren i år følger anbefalingen, så de truede danske bestande får en chance for at genetablere sig.
Regeringen dropper besparelser på dyrepolitiet efter massivt pres22.11.2024 10:34:23 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at regeringen har valgt at trække de planlagte besparelser på dyrepolitiet tilbage. Det står klart efter, at regeringen sammen med SF og Radikale Venstre har præsenteret finansloven for 2025.
Hunde overdraget til dyreinternat for sidste gang21.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fem hunde er overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Hundene kommer fra et hjem, hvor organisationen tidligere har overtaget hunde fra, men da den tidligere ejer nu er på plejehjem, kommer der ikke flere hunde fra dette hjem.
Pas på hundepoterne, når vejene saltes20.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum