Greve Kommune

Invitation til åbent borgermøde om fremtidens velfærd

Del

Greve Kommune har nedsat en velfærdsborgersamling, som inviterer alle borgere til at bidrage med input til fremtidens velfærd og give input til det videre arbejde. Der bliver mulighed for at høre om de foreløbige ideer og give sit besyv.

Seks forskellige mennesker sidder og står omkring et stort stykke papir,. hvor der står "forebyggelse" øverst.
De 36 borgere i velfærdsborgersamlingen arbejder på at finde en ny måde at sikre fremtidens velfærd i Greve Kommune, og den 3. april er vi alle sammen inviteret med. Greve Kommune

Greve Kommune inviterer borgere, foreninger og alle andre aktører til åbent borgermøde onsdag den 3. april om, hvordan kommunen skal fremtidssikre og prioritere velfærden. 

Åbent borgermøde

Det åbne borgermøde er en del af kommunens velfærdsborgersamling. Men hvor velfærdsborgersamlingens øvrige møder er lukkede, er det åbne borgermøde en mulighed for at alle kan få indblik i arbejdet, ligesom deltagerne kan komme med deres input til borgersamlingen.

Formand for Plan- og Tryghedsudvalget, Marc Genning, byder velkommen til det åbne borgermøde:

“På det åbne møde får alle mulighed for at høre om de idéer og tiltag, som velfærdsborgersamlingen indtil videre har arbejdet med. Samtidig vil jeg opfordre alle borgere til at bidrage med deres egne tanker, idéer og spørgsmål. I byrådet tror vi på, at de bedste løsninger opstår, når vi lytter til hinandens perspektiver og samarbejder om at finde veje fremad”, siger han.

Velfærd i fremtiden

I velfærdsborgersamlingen er 36 repræsentativt udvalgte borgere i gang med at drøfte det pres, som kommunens ældrepleje, skoler, børnepasning og al anden velfærd er under, og hvordan velfærden kan sikres i fremtiden. 

Det åbne borgermøde er det tredje møde i velfærdsborgersamlingen, hvor de øvrige møder er lukkede. 

I juni skal velfærdsborgersamlingen komme med sine anbefalinger til byrådet i Greve, som derefter skal arbejde videre med dem.

Velfærdsborgersamlingen er besluttet af partierne bag Greve Kommunes budgetforlig, og borgersamlingen bliver afviklet i samarbejde med demokratirådgivere fra We Do Democracy og Komponent - Kommunernes Udviklingscenter.

Det praktiske

Tid og sted: Onsdag den 3. april kl. 18.30-20.00 i Plenumsalen på Greve Gymnasium. Dørene åbner kl. 18.20.

Programmet:

18.30 Officiel velkomst og præsentation af det kernespørgsmål, som byrådet har bedt borgersamlingen om at besvare v. Marc Genning, medlem af byrådet og formand for Plan- og Tryghedsudvalget.

18.35 Introduktion til aftenens program, borgersamlingens arbejde og hvordan deltagerne kan bidrage til borgersamlingens arbejde v. We Do Democracy.

18.45 Workshop og input til de foreløbige anbefalinger. Borgersamlingens medlemmer fortæller om arbejdet indtil nu, og deltagerne kan give feedback på de foreløbige anbefalinger og komme med input til det videre arbejde.

19.40 Opsamling og plenumsnak.

20.00 Afrunding og tak for i aften. 

Arrangementet kræver ingen tilmelding. Der vil være kaffe, te, vand og kage.

Efter det åbne borgermøde vil borgersamlingens medlemmer mødes med byrådets medlemmer og arbejde videre med borgersamlingens anbefalinger.

Læse mere om velfærdsborgersamlingen på kommunens hjemmeside greve.dk/velfærdsborgersamling

Kontakter

Billeder

Seks forskellige mennesker sidder og står omkring et stort stykke papir,. hvor der står "forebyggelse" øverst.
De 36 borgere i velfærdsborgersamlingen arbejder på at finde en ny måde at sikre fremtidens velfærd i Greve Kommune, og den 3. april er vi alle sammen inviteret med.
Download
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye