Forpjuskede ræve: Sådan tjekker du, om det er skab
Skab kan være en ubehagelig sygdom for ræve, der kan dø af sygdommen i løbet af få måneder. I april ser nogle ræve forpjuskede ud, men det betyder ikke nødvendigvis, at de har skab.

En død som følge af kulde og vægttab er desværre ofte udgangen for en skabssmittet ræv, der undervejs oplever parasitterne fremkalde en så slem irritation, at dyret klør pelsen af sig selv og ødelægger hårsækkene.
Selvom symptomerne kan være voldsomme, så er der ræve, der kommer sig over sygdommen. Derfor sender Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 ikke nødvendigvis reddere afsted med det samme.
- Det er desværre for ræven og andre dyr en del af naturens gang, at de bliver syge. For ræven er den særligt udsat overfor skab, men det sker heldigvis, at den kommer sig over det, forklarer Peter Gravlund Nielsen, der er biolog og ansvarlig for vildtplejen hos Dyrenes Beskyttelse og fortsætter:
- Derfor rykker vi ikke ud, før det vurderes, at ræven har tabt kampen til sygdommen, da vi ønsker, at ræven får mulighed for at komme sig, før vi skrider til aflivning.
Derudover oplever Vagtcentralen 1812, at folk her i forårsmånederne henvender sig med ræve, de mistænker for at være ramt af skab. Det skyldes, at ræven skifter pels i denne periode og derfor ser forpjusket ud og det kan ligne et symptom på skab.
Hvis du spotter en ræv, som du mistænker for at være smittet, så kan du derfor observere dyret for at se, om den virker afkræftet og ikke flytter sig, hvis man nærmer sig den.
- En ræv, der er ramt af skab, vil ofte klø sig ganske meget, da parasitterne irriterer huden. Er ræven hårdere ramt, vil den til slut ligge ubevægelig og kan ligefrem ryste af kulde, uddyber Peter Gravlund Nielsen og fortsætter:
- Her kan man ringe til 1812 og den eneste rigtige hjælp vil desværre ofte være at ende rævens lidelser.
Fakta: Det er tegnene på ræveskab
1. En ’hullet’ pels som resultat af, at ræven har kløet sig kraftigt.
2. Ræven klør sig selv meget.
3. Hvis ræven har været smittet i noget tid, vil den blive mindre mobil og lægge sig ned.
4. En meget syg ræv vil desuden begynde at fryse og ryste.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse: Sejr for ålen, men torsken kan ikke vente2.7.2025 16:02:09 CEST | Pressemeddelelse
En bred forligskreds om fiskeriaftalen har lyttet til de grønne organisationer og udpeget store beskyttede områder, samtidig med ålen beskyttes bedre.
Skrald fra sommerens fester bliver dødsfælder for dyrene27.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens mange festivaler og udendørsarrangementer betyder hvert år mere skrald i den danske natur. Skraldet skæmmer ikke blot landskabet, men kan også være livsfarligt for vilde dyr. Dyrenes Beskyttelse opfordrer danskerne til at rydde op efter sig, når festen er forbi.
Landbrugets løftebrud: Fortsat 25.000 døde pattegrise om dagen26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal afslører status quo i dansk svineproduktion. Hver dag dør over 25.000 pattegrise i Danmark – det samme niveau som sidste år, trods løfter om forbedringer. Dyrenes Beskyttelse kritiserer den manglende handling og efterlyser konkret regulering frem for frivillige hensigtserklæringer.
Opråb til hundeejere: Disse halsbånd må du ikke længere bruge25.6.2025 14:33:44 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juli bliver pighalsbånd forbudt for hundeejere i Danmark. Dyrenes Beskyttelse glæder sig over de nye regler og minder om, at stødhalsbånd allerede har været ulovlige i mange år – selvom de stadig formodes brugt i det skjulte.
Pak hækkesaksen væk lidt endnu – og red liv i din have23.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For fugleunger, insekter og pindsvin er haven et sted, hvor de kan finde ro, skjul og føde - men hvert år går de en farlig sommer i møde med skarpe sakse og hækkeklippere. Dyrenes Beskyttelse advarer derfor haveejere imod at klippe hækken for tidligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum