Bilsalg: Privatleasing stiger markant
Andelen af privatleasede biler er vokset markant i marts måned sammenlignet med samme måned sidste år. Andelen af solgte elbiler fortsætter med at stige.

I et bilmarked, der er præget af stor usikkerhed, vælger danskerne i stigende grad privatleasing. I marts måned udgjorde andelen af privatleasing 24 procent, der er en markant fremgang i forhold til sidste års 14 procent.
”Danskerne vælger i højere grad privatleasing som finansiering til deres bilkøb. Det giver tryghed omkring privatøkonomien i en omskiftelig tid i bilbranchen, hvor priserne har bevæget sig meget over de seneste måneder" siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
1. kvartal på stabilt niveau
Marts måned bød med 16.874 nyregistrerede biler på en lille tilbagegang i bilsalget og dermed blev første kvartal afsluttet med en lille tilbagegang sammenlignet med sidste år. Der blev indregistreret 36.935 biler i 1. kvartal, hvilket er 8 procent færre end sidste år.
”Vi glæder os over, at bilsalget i 1. kvartal har ligget på nogenlunde samme niveau som i 2023. Sidste år bød på markante fremgange måned for måned, så det er meget positivt, at det bilsalget holder trit i 2024, ” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
God start for elbiler
Elbilerne har udgjort 41 procent i første kvartal 2024 mod 30 procent i 1. kvartal 2023. Fremgangen er sket på trods af en lavere elandel i januar, som et resultat af midlertidigt højere afgifter på elbiler. Det illustrerer, at afgiftsniveauet har stor betydning for elbilsalget:
”Elbiler bliver hurtigt mere udbredte i det danske landskab, hvilket er til stor gavn for den grønne omstilling. Dog er de rette politiske forudsætninger vigtige, og de kommende afgiftsstigninger i 2026 kan medføre en hård opbremsning i elbilsalget. Politikerne bør have det lange lys på og holde afgifterne i ro, så elbilernes popularitet ikke kompromitteres”, siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.
De Danske Bilimportører udsender hver måned en pressemeddelelse om bilsalget i Danmark på baggrund af data fra bilstatistik.dk
Pressefoto
Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkKristine VindKonsulentDe Danske Bilimportører
Tlf:31369066kbv@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi varetager bilbranchens interesser over for politikere, myndigheder og den danske befolkning, mens vi holder samfundet opdateret ved hjælp af relevant data og information.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Sommerens biler: Cabrioleter i Danmark8.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mere end 30.000 cabrioleter i den danske bilbestand, der kan rulle kalechen ned og lukke sommervejret ind de næste par måneder. Mobility Denmark ser nærmere på danskernes smag i cabrioletbiler.
Gode råd til køreferie i elbil3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilien? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
4 ud af 5 nye personbiler til private i første halvår kørte på el1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede personbiler lå i første halvår lige over sidste års niveau. Samtidig er elbilerne blevet mere populære i 2025, og mere end 80 procent af nye personbiler til private kørte på el i årets første 6 måneder.
Forsigtig fremgang for bilsalg i EU25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var en lille fremgang at spore i antallet af nyregistrerede personbiler i EU i maj 2025. Andelen af elbiler blandt nye biler er fortsat beskeden, men vokser.
Fremgang i Nordens bilsalg, men usikkerhed lurer i Danmark17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nordiske nyregistreringstal viste pæn fremgang i maj, særligt i Danmark og Norge. I Danmark skaber forhandlingerne om bilafgifterne dog usikkerhed for de kommende måneders salg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum