Læger uden Grænser: EU-støttede overgreb og chikane på Middelhavet må stoppe
Læger uden Grænsers redningsskib tilbageholdes i 20 dage for at bryde instrukser fra den libyske kystvagt og bringe nødstedtes liv i fare under en redningsaktion på Middelhavet. Organisationen afviser og peger på, at det er en manøvre for at holde dem fra at redde liv.
”Denne tilbageholdelse er det seneste eksempel på hykleriet fra EU og dets medlemslande, som gør alt, hvad der står i deres magt for at straffe dem, der er involveret i redninger på Middelhavet, samtidig med at de selv er medskyldige i voldelige pushbacks af tusinder af mennesker til Libyen hvert år.”
Sådan lyder det fra Juan Matias Gil, repræsentant for Læger uden Grænsers arbejde på Middelhavet. Han kommer med en stærk opfordring til, at blokaden af NGO’ers redninger til søs øjeblikkeligt stoppes.
Fordømmer sanktion
Reaktionen kommer, efter at Læger uden Grænsers redningsskib, Geo Barents, har fået karantæne og må ligge i havn i Italien i 20 dage uden at kunne redde liv på Middelhavet. De italienske myndigheder står bag tilbageholdelsesordren og begrunder den med, at skib og besætning ikke har overholdt instrukser fra den libyske kystvagt under en redning i sidste weekend og dermed har udsat nødstedte for livsfare.
Men det afviser Læger uden Grænser på det kraftigste og fordømmer sanktionen og Italiens systematiske samarbejde med den libyske kystvagt. Et samarbejde om at forhindre mennesker i at søge sikkerhed og beskyttelse i Europa.
”De samme myndigheder, som vi beskyldes for at være ulydige imod - den Italien-støttede libyske kystvagt - var dem, der satte folks liv i fare den dag. Alligevel er vi dem, der er blevet sanktioneret blot for at opfylde vores juridiske pligt til at redde liv til søs,” siger Gil.
Libysk kystvagt blokerede redning
16. marts kom Læger uden Grænsers hold 146 nødstedte mennesker til undsætning, som var ombord på en træbåd i internationalt farvand. Halvdelen var kommet i sikkerhed på Geo Barents, og redningen var fortsat i gang, da den libyske kystvagts patruljebåd – doneret til Libyen af den italienske regering i 2023 – ankom og forsøgte at stoppe redningen. Kystvagten forsøgte at tvinge sig ombord på en af Læger uden Grænsers redningsbåde og truede overlevende og personale med anholdelse og tvangstilbagesendelse til Libyen.
”Det var forfærdeligt, for familier var blevet skilt. Jeg stod med en 10-årig pige, hvis forældre stadig var tilbage i båden, og en ældre kvinde, hvis mand med Parkinsons heller ikke var kommet i sikkerhed på vores båd endnu. Det var nogle intense timer, for de frygtede, at deres familier blev sendt tilbage til Libyen,” fortæller danske Anni Fjord, som er medicinsk teamleder på Geo Barents.
I over to timer forsøgte det libyske patruljefartøj at blokere redningen og risikerede livet for adskillige mennesker. Til sidst fik Læger uden Grænser dog lov til at få alle nødstedte ombord på Geo Barents.
Kriminalisering af NGO’er er beskidt politisk taktik
Tilbageholdelsen af Geo Barents markerer tyvende gang, at et humanitært redningsskib er blevet tilbageholdt, siden en ny italiensk lov trådte i kraft i begyndelsen af 2023. Den forsøger bevidst at hindre NGO’ers livreddende arbejde.
"I de seneste år er NGO'er blevet chikaneret og kriminaliseret af europæiske regeringer, herunder Italien. Denne adfærd er en beskidt politisk taktik for at forhindre folk i at komme til europæiske kyster for enhver pris,” siger Juan Matias Gil.
Læger uden Grænser opfordrer kraftigt til, at italienske myndigheder nu og her uhindret lader NGO’er redde liv til søs og til, at EU og dets medlemslande standser støtten til den libyske kystvagt og myndigheder, som ikke overholder menneskerettighederne.
”Endnu en gang er det de mennesker, som forsøger at flygte fra Libyen, der betaler den største pris, når endnu et redningsskib forhindres i at redde liv til søs,” lyder det fra Gil.
Læger uden Grænser har anket tilbageholdelsen i retten.
Baggrund:
Siden 2017 har EU og Italien brugt mindst 59 millioner euro på at forsyne og træne den libyske kystvagt til at stoppe mennesker på vej mod Europa. I stedet for at investere i redningskapacitet eller koordinere med NGO’ers redningsfartøjer for at bringe folk i sikkerhed har EU valgt at støtte og deltage i den tvungne tilbagesendelse af mennesker til Libyen, hvor de udsættes for fysisk og seksuel vold, tvangsarbejde og afpresning.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon, Læger uden Grænser
Tlf:29702979Om Læger uden Grænser
Læger uden Grænser er verdens største medicinske, humanitære nødhjælpsorganisation. Ca. 65.000 medarbejdere redder hvert år millioner af liv verden over. Vi hjælper ofre for krige, konflikter og katastrofer, men kæmper også for adgang til livsvigtig medicin og behandling.
Følg pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Læger uden Grænser (MSF)
Blokade tvinger Læger uden Grænser til at standse behandling af underernærede børn i lejr i Sudan18.10.2024 12:15:00 CEST | Pressemeddelelse
5.000 børn med akut underernæring i Zamzam-lejren i det nordlige Darfur i Sudan kan ikke længere få behandling. Det er en konsekvens af, at landets stridende parter blokerer vejene til området, og derfor kan Læger uden Grænser og andre ikke få mad, medicin og andre vigtige forsyninger ind. I slutningen af september løb Læger uden Grænser tør for forsyninger, så blandt andre 2.900 børn med alvorlig akut underernæring nu må undvære behandling. Det er kun på organisationens hospital med 80 senge, at man fortsat kan tage imod patienter. Og det er begrænset til de børn, som er i størst risiko for at dø. ”Der er et meget presserende behov for, at der kommer langt flere forsyninger som mad og ernæringsbehandling ind til en befolkning, som i øjeblikket er i en katastrofal situation," siger Michel-Olivier Lacharité, som leder Læger uden Grænsers akutberedskab i Sudan. De seneste uger er der kommet begrænsede forsyninger ind, men det er alt for lidt til at kunne dække de massive behov hos de man
Læger uden Grænser: Uden hjælp dør tusinder af børn i blokeret lejr i Sudan inden for få uger19.9.2024 10:06:43 CEST | Pressemeddelelse
FN og andre internationale aktører må sætte alt ind på at få mad og livsvigtige forsyninger ind til den blokerede og sultende befolkning bl.a. i Zamzamlejren i Norddarfur nu og her, lyder det fra Læger uden Grænser. Ellers risikerer tusindvis af børn at miste livet til underernæring.
Psykolog bliver ny forperson for Læger uden Grænser16.9.2024 11:43:26 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden valgte Læger uden Grænser ny bestyrelse. Denne gang med udskiftning på formandsposten, som de seneste otte år har været besat af læge Heidi Christensen.
Weekendens angreb illustrerer dehumaniseringen af civile i Gaza13.6.2024 10:11:40 CEST | Pressemeddelelse
De seneste angreb i Gaza har skabt uacceptable lidelser for alt for mange civile palæstinensere. Ifølge Læger uden Grænser illustrerer det en tydelig ligegyldighed over for menneskeliv.
Læger uden Grænser skifter navn27.5.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Læger uden Grænser skifter navn til Læger MED Grænser for at sætte fokus på, hvordan EU sætter begrænsninger for organisationens arbejde og nægter lægehjælp til mennesker på flugt på europæisk jord.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum