Aarhus Universitet Technical Sciences

Danske spildevandsanlæg leder masser af medicinrester ud i naturen: Nu er løsningen der

Del

Forskere fra Aarhus Universitet har demonstreret, at det er muligt at fjerne mere end 95 procent af de aktive stoffer fra medicinresterne i spildevandet, inden det ledes ud i naturen. I dag fjerner vi kun omkring 20 procent.

Omkring 20 procent af medicinrester fra hovedpinepiller, psykofarmaka og penicillin bliver ikke taget af spildevandsanlæggenes filtre og løber ud i naturen. Det kan risikere at påvirke både små og store dyr. Heldigvis er der en løsning klar, der kan fjerne næsten det hele
Omkring 20 procent af medicinrester fra hovedpinepiller, psykofarmaka og penicillin bliver ikke taget af spildevandsanlæggenes filtre og løber ud i naturen. Det kan risikere at påvirke både små og store dyr. Heldigvis er der en løsning klar, der kan fjerne næsten det hele Colourbox.com

Når du ligger i sengen med en slem halsbetændelse og tager den penicillin, som din læge har ordineret, leder du, måske helt uden at vide det, medicinrester ud i naturen.

Din krop optager nemlig ikke al penicillinen i pillerne. Noget af det udskilles gennem din urin eller afføring og ender i kloakken, hvor det til sidst rammer spildevandsanlæggene. Her opfanges og uskadeliggøres en lille del af det, men resten strømmer ud i naturen, hvor det i værste tilfælde kan påvirke dyre- og planteliv.

Det forklarer professor Kai Bester fra Institut for Miljøvidenskab som står bag ny forskning, der har kortlagt, hvor mange medicinrester, som ender i naturen – og hvad vi kan gøre for at forhindre det.

- Tusindvis af stoffer fra medicinalindustrien ryger gennem spildevandsanlæggene og ender i naturen. Heldigvis findes nogle af stofferne i så små mængder, at vi vurderer, at det ikke udgør et problem. Andre er mistænkt for at have uønskede effekter i naturen.

- Og for de stoffer, der udgør et potentielt problem, har vi fundet frem til to effektive teknologier til at fjerne dem, inden de skylles ud i naturen.

Sammen med en række kolleger fra Sverige og Tyskland installerede og testede Kai Bester de to teknologier på spildevandsanlægget i Hillerød.

- Hvor det kun er omkring 80 procent af medicinresterne, der bliver fjernet ved almindelige spildevandsanlæg, kunne vi med de to teknologier installeret fjerne over 95 procent. Og det gode er, at teknologien ikke er specielt dyr. Den vil måske koste forbrugerne et par hundrede kroner på vandregningen. Ikke mere.

- Men vi er helt ikke klar endnu. For at få det hele til at køre med en fornuftig økonomi, kræver det lidt mere arbejde.

null
Det er på spildevandsanlægget her ved Hillerød Forsyning, forskerne har været med til at installere de nye filtre. Filtrene fjerner over 95 procent af medicinresterne. Hillerød Forsyning

Ozon og aktivt kul er nøglen

De to teknologier, som Kai Bester og hans kolleger installerede og testede i Hillerød‚ var ikke spritnye opfindelser. Tværtimod har vi længe vidst – og i andre sammenhænge brugt – ozon og aktivt kul til at rense for kemikalier, forklarer han.

Men teknologierne har ikke været systematisk undersøgt i forhold til at fjerne medicinrester fra spildevand. Altså før nu.

- Først blæste vi ozongas gennem spildevandet. Fordi ozon er et meget reaktivt stof, reagerede det med de aktive stoffer i medicinen. Det fik molekylerne til at knække over og blive uskadeliggjort.

- Vi kunne måle, at ozonen uskadeliggjorde omkring 95 procent af molekylerne. De tilbageværende, som jo stadig var et problem, behandlede vi derefter med aktivt kul.
Kullet fjernede de sidste aktive stoffer, så spildevandet, der kom ud på den anden side, var stort set renset for problematiske medicinrester, siger han.

Disse stoffer kunne fjernes fra spildevandet

I forsøget havde forskerne valgt 34 lægemidler ud, som typisk findes i spildevandet. Lægmidlerne er fundet i forskellige koncentrationer i spildevandet 82 forskellige steder i Europa. De er med andre ord ret udbredte.  

Blandt de 34 lægemidler var en stor del af dem forskellige former for antibiotika såsom ciprofloxacin. Der var smertestillende medicin som tramadol og ibuprofen, og der var antidepressiva som citalopram. 

Med ozon og aktivt kul lykkes det at fjerne størstedelen af disse typer medicin fra spildevandet – og det nedsætter risikoen for, at naturen tager skade.

Medicinrester kan påvirke fiskene

Når medicinresterne skyller ud i naturen, kan det i visse tilfælde skade dyrene. Nogle fisk tager eksempelvis skade af kemikalierne, fortæller Kai Bester.

- Vi ved, at gigtmedicinen diclofenac har effekter på immunforsvar i gællerne hos fisk. Desuden ved vi, at nogle af de aktive stoffer, der er i forskellige former for psykofarmaka, har effekter på fisks adfærd.

- Umiddelbart kan man jo tænke: “Gladere fisk, er det et problem?” Men effekten er ikke nødvendigvis den samme som hos os mennesker. Nogle gange ændrer det fiskenes bevægelsesmønstre, og det kan gøre, at de bliver et hyppigere bytte. På den måde forandrer økosystemet sig langsomt.

En række af stofferne har også effekter på alger. Både for få og for mange alger kan have store konsekvenser for vandmiljøet og føre til iltsvind eller mangel på føde til fisk og smådyr.

- Heldigvis kan vi løse disse problemer med de nye teknologier for en fornuftig pris. Det er godt nyt for fiskene, siger han.

null
De medicinrester, der skyller ud i vandløb og fjorde og bugter, kan have negative effekter på dyrelivet. Gigtmedicin påvirker immunforsvaret i gællerne hos fisk, og psykofarmaka kan have en påvirkning på fisks adfærd. Colourbox.com

Teknologien er nem at implementere

Når forskerne i første omgang samarbejdede med spildevandsanlægget i Hillerød, skyldes det, at anlægget skal gøres klar til at rense spildevand fra det nye supersygehus, der bygges i byen. De var derfor åbne overfor nye måder at rense vandet for medicinrester.

- De ville gerne være partnere i et projekt og teste det af. De står jo selv med nogle udfordringer, når det nye sygehus åbner. Derfor var det helt oplagt for dem, siger Kai Bester.

Hillerød er ikke det eneste sted i landet, hvor de er ved at eksperimentere. Også i Køge og Aarhus bliver lignende teknologier afprøvet.

- Køge og Aarhus kører tests på at rense med ozon. Desuden er Slagelse vist også på nippet til det. Der er altså ved at ske noget, selvom det faktisk ikke lovpligtigt at gøre det, slutter han.

Bag om forskningen

Studietype:
Eksperimentelt feltstudie

Ekstern finansiering:
Studiet har modtaget finansiering fra INTERREG Baltic Sea Region via projekt CW Pharma and CWPharma2.

Interessekonflikt:
Forskerne erklærer, at der ikke er nogen interessekonflikter i forbindelse med studiet.

Link til videnskabelig artikel:
Ecotoxicological mixture risk assessment of 35 pharmaceuticals in wastewater effluents following post-treatment with ozone and/or granulated activated carbon

Kontakter

Jeppe Kyhne KnudsenJournalist og videnskabsformidler Faculty of Technical Sciences

Tlf:93508148jkk@au.dk

Links

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences

Erfaren institutleder bliver ny prodekan for talentudvikling og internationalisering29.5.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Medarbejderne er den absolut vigtigste ressource, når Faculty of Technical Sciences ved Aarhus Universitet skal levere fremragende forskning til gavn for den grønne omstilling og samfundet generelt. Det er udgangspunktet for Michelle H. Williams, der efter 13 år som institutleder på Institut for Fødevarer er nyudnævnt prodekan for talentudvikling og internationalisering.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye