Som det første forbund i verden sætter DIF esportsforeninger i bevægelse
11.4.2024 07:00:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
DIF sætter i de kommende år med støtte fra A.P. Møller Fonden fokus på fysisk aktivitet i esportsforeningerne. De første 22 forløb er allerede ved at blive rullet ud, og der er store forventninger til, at det kan få endnu flere børn og unge til at bevæge sig.

Som det første nationale idrætsforbund i verden sætter Danmarks Idrætsforbund (DIF) nu ind med bevægelsesforløb målrettet esportsforeninger.
Stadig flere idrætsforeninger har taget gamingdelen af ungdomskulturen til sig og tilbyder esport. De nye forløb skal øge både trivsel og sundhed i gamingfællesskaberne og give nye målgrupper lyst til idræt og bevægelse.
”I vores esportsforeninger har vi en mulighed for at give gode oplevelser med idræt og bevægelse til en målgruppe, der måske ikke ellers ville komme i idrætsforeningerne. Vi har virkelig ramt en nerve med tilmeldinger fra hver tredje forening, vi har kontaktet. De vil rigtig gerne inkludere fysisk aktivitet, hvis det bare bliver gjort relevant og interessant for medlemmerne ved for eksempel at kombinere med spil på skærmen,” siger Christian Cramer, der er esportskonsulent i DIF.
Esportsindsatsen er en del af ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, der er støttet af A.P. Møller Fonden.
Koblet til træningen
Én af de foreninger, der skal have hjælp til at integrere bevægelse i deres tilbud er Vesthimmerland Esport. Her har spillerne på sandkasseholdet ifølge træner Henrik Thomsen taget godt imod den nye og mere aktive træning.
”Vi har virkelig været udfordrede på at både plads og idéer, så jeg var lidt skeptisk til at starte med og tænkte ’hvad er nu det for noget?’ Men jeg må sige, at det har været meget positivt, og det har skabt en helt anden ro og fokus særligt i den sidste del af træningen. Det er simpelt, og det virker godt, fordi det er koblet så godt til selve spillet. Så vi kommer helt sikkert til at køre videre med det selv,” siger Henrik Thomsen.
De nye bevægelsesforløb har allerede fået international bevågenhed, idet blandt andet det tyske forbund DOSB har efterspurgt input om erfaringerne fra Danmark.
Fakta om esport:
- Hver tredje dansker gamer (Dansk Industri)
- Ca. hvert andet medlem af esportsforeninger er ikke medlemmer af andre foreninger (Novo Nordisk Fonden)
- Hver tredje esportsforening, som DIF har kontaktet, har takket ja til et bevægelsesforløb
Fakta om Fremtidens Idræt for Børn og Unge:
- A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har bevilget 85 mio. kr. til projektet ’Fremtidens Idræt for Børn og Unge’, der er udviklet af og drives af Danmarks Idrætsforbund.
- ‘Fremtidens idræt for børn og unge’ er et ambitiøst og omfattende projekt, som løber frem til og med 2027.
- Danmarks Idrætsforbund er paraplyorganisation for 62 danske specialforbund.
- Under Danmarks Idrætsforbund er der i runde tal 6.000 børne- og ungdomsforeninger og 800.000 medlemmer under 18 år.
- FIBU rummer flere projekter omhandlende: øget kapacitet, sunder fællesskaber, involvering og rekruttering samt synlighed og videndeling.
- Se mere om programmet: www.dif.dk/bornogunge
Nøgleord
Kontakter
Jonas HjortdalPolitisk kommunikationskonsulent
Tlf:60559849johj@dif.dkDIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Folketingskandidater besøger vigtig idrætsindsats for unge uden job og uddannelse18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets Anders Kühnau og Venstres Gert Bjerregaard besøger i dag Startblokken i Aarhus. Indsatsen hjælper unge på kanten af job og uddannelse videre i livet ved at trække på viden, kræfter og erfaringer fra idrættens verden. Bag indsatsen står Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Team Danmark og DIF indgår partnerskab med Club La Santa12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Team Danmark, DIF og sportsresortet Club La Santa på Lanzarote har indgået et treårigt partnerskab, der skal give danske eliteatleter stærke træningsfaciliteter og styrke uddannelsen af trænere i dansk idræt.
Fond sikrer Idrættens Sociale Pris11.3.2026 07:25:16 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden står bag Idrættens Sociale Pris, der de seneste tre år er blevet uddelt i forbindelse med Sportsgallaen på DR. Nu forlænger de to parter samarbejdet om prisen.
Flere idrætsforeninger kaster sig ind i miljøkampen for at tjene penge til klubkassen3.3.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flasker og dåser ender for ofte i skraldespanden rundt omkring på idrætsanlæg og i sportshaller. For at komme problemet til livs, har DIF og Dansk Retursystem indgået et partnerskab, der har fået 250 idrætsforeninger til at samle dåser og flasker ind – og bruge pantpengene til klubkassen. Succesen har nu fået parterne til at forlænge samarbejdet.
18-årig svømmer er Årets Fund i dansk idræt 202525.2.2026 14:14:45 CET | Pressemeddelelse
En prominent navneliste bliver nu udvidet med svømmeren Martine Damborg, der i dag har modtaget Danmarks ældste idrætspris, Årets Fund, som uddeles af Politiken, Danmarks Idrætsforbund og Team Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum