Furesø Kommune

Furesø Byråd enigt om at frede Bregnerød Nord

Del

Furesø Byråd prioriterer at bevare smuk natur og rekreative værdier. Enigt byråd har sendt fredningsforslag til Fredningsnævnet.

Furesø Byråd er enige og at frede Bregnerød Nord
Furesø Byråd er enige og at frede Bregnerød Nord Carsten Juel og Birgitte Bang Ingrisch

Furesø Kommune har i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening lavet et forslag til fredning af Bregnerød Nord. På byrådsmødet den 19. marts 2024 blev det enstemmigt besluttet at sende dette forslag til Fredningsnævnet. Det sker ud fra et fælles ønske om at bevare og forbedre områdets unikke landskabelige, biologiske og kulturhistoriske værdier samt dets rekreative interesser.

Varig landskabelig sammenhæng

Med en ny fredning vil det ca. 83 hektar store område blive forbundet med Stavnsholtkile-fredningen mod øst og Allerød Lergrav-fredningen mod nord, hvilket sikrer en varig landskabelig og naturmæssig sammenhæng mellem de fredede områder og Natura 2000-områder.

"Det har været en glæde at føre en konstruktiv dialog med lodsejere og borgerforeningen i Bregnerød om udformningen af dette fredningsforslag. I Natur og Klima har vi arbejdet ihærdigt for at imødekomme lodsejernes bekymringer ved en kommende fredning, samtidig med at vi sikrer områdets værdier for fremtiden. Vi ser nu frem til, at forslaget behandles af Fredningsnævnet og håber på et positiv udfald," siger Lene Munch-Petersen (A), formand for det politiske udvalg Natur og Klima

"Fredningsforslaget understreger vores kommunes engagement i at bevare og beskytte vores naturskatte. Ved at frede Bregnerød Nord bevarer vi ikke blot et smukt landområde, vi sikrer også en vigtig rekreativ ressource for vores borgere, siger Øjvind Vilsholm (Ø), næstformand for Natur og Klima.

Forslaget vil nu blive behandlet af Fredningsnævnet. Heri indgår en høring. Furesø Kommune ser frem til det kommende resultat.

Kontakter

Claus TorpBy- og kulturdirektør

Center for Borgerservice, Kultur og Erhverv, Center for Kommunale ejendomme og Anlæg, Center for By og Miljø.

Tlf:7216 5858clt1@furesoe.dk

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

"Vi har lavet et Skovmus-pindsvin-blad!" - Legen er centrum i overgangen mellem børnehave og skole19.4.2024 10:19:21 CEST | Pressemeddelelse

En klar forårsdag i april tog 5 børnehavebørn fra Børnehuset Ryet til Hareskoven. De skal snart starte i Lille Værløse FFO. På skovturen mødtes de med børn fra andre børnehaver, som også skal starte i FFO’en. Turen i skoven var en del af et forløb, som hjælper børnene med at forberede sig på det nye, der venter, og give en tryg overgang fra børnehave til FFO og skole.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye