DIF get2sport er finalist til stor EU-ligestillingspris
26.3.2024 07:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Indsatsen for at hjælpe flere piger i udsatte boligområder til idræt opnår international anerkendelse. Alene sidste år steg antallet af piger i get2sport-foreninger med næsten 20 procent.

Siden 2005 har Danmarks Idrætsforbund (DIF) arbejdet målrettet med at understøtte idrætsforeninger i udsatte boligområder for at få flere børn og unge ind i foreningerne. I dag er DIF get2sport med støtte fra Nordea-fonden til stede i 53 boligområder i 25 kommuner, og særligt blandt pigerne har det været en stor succes.
Det kaster nu en indstilling af sig til #BeInclusive EU Sport Awards 2023, hvor 88 projekter har været indstillet, og hvor DIF get2sport er blandt de tre finalister i ligestillingskategorien:
”Vi er virkelig stolte af de resultater, vi har opnået de seneste to årtier i de udsatte boligområder. Det har krævet et stort opsøgende arbejde at få særligt pigerne med ind i de positive fællesskaber omkring idrætten. Derfor er nomineringen et stort og velfortjent skulderklap til de medarbejdere og frivillige ude i kommunerne og foreningerne,” siger Frans Hammer, der er næstformand I DIF.
Stærke pigemiljøer
Det er fortsat drengene, der udgør hovedparten af medlemmerne i get2sport-foreningerne. Men gennem de senere år er der sket en markant fremgang blandt pigerne. Alene fra 2021 til 2022 kom der 19 procent flere piger i foreningerne.
Det skyldes en målrettet indsats på at skabe gode træningsmiljøer og noget at spejle sig i for de unge piger.
”Flere steder ser vi faktisk nu, at der er flere piger end drenge tilmeldt på for eksempel vores fodboldskoler. Det skyldes i høj grad, at vi er lykkes med at skabe gode og trygge miljøer med flere kvindelige trænere og rollemodeller, og at vi har en god dialog med forældrene, så de er trygge ved at sende deres piger af sted til træning og til stævner,” siger Frans Hammer.
Med støtte fra Nordea-fonden håber man at kunne sætte yderligere fart på indsatsen i de kommende år og blive endnu klogere på, hvad der virker.
De tre finalister i ’Be equal’-kategorien:
- Danmarks Idrætsforbund (Denmark): DIF get2sport
- Verein für Fraueninteressen e.V. (Germany): JUNO - a voice for refugee women: move + meet (integration through sport)
- Ženski Nogometni Klub Osijek (Croatia): Princesses in Cleats
Om DIF get2sport
- Har eksisteret siden 2005
- Sikrer et velfungerende idrætsforeningsliv ved at aflaste de frivillige kræfter i idrætsforeninger i de udsatte boligområder
- Samarbejder med 25 kommuner, 53 boligområder og 75 idrætsforeninger over hele landet
- Nordea-fonden støtter pige- og evalueringsindsatsen med 19 millioner fra 2023-2025
- Midlerne skal blandt andet bruges til at få flere piger i get2sport-foreningerne gennem opsøgende indsatser hos forældrene, mikrofodboldskoler for de mindste børn og sociale aktiviteter for både børn og voksne
Nøgleord
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.700 idrætsforeninger og godt 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Bekymrende Rusland-afgørelse30.10.2026 14:24:56 CET | Pressemeddelelse
Den internationale sportsdomstol, CAS, har besluttet, at Rusland alligevel skal have lov til at deltage ved ishockey-VM i Tyskland, der først i det nye år afvikles i Tyskland. Det er en bekymrende afgørelse, som DIF's formand er uenig i.
Otte danske atleter drager til ungdoms-OL i Dakar30.10.2026 07:08:00 CET | Pressemeddelelse
Når den olympiske ild tændes i Dakar den 31. oktober, er det startskuddet til ungdoms-OL med deltagelse af otte danske atleter. Legene markerer samtidig første gang i historien, at en olympisk begivenhed afholdes på det afrikanske kontinent.
Forening i Roskilde er i finalen om Idrættens Sociale Pris 202627.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sønderlundskvarterets Idrætsforening i Roskilde (SIF) er blandt de tre finalister til Idrættens Sociale Pris 2026. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden. SIF er nomineret for sit arbejde med at give flere børn og unge adgang til idrættens fællesskaber.
VSK Aarhus i finalen om Idrættens Sociale Pris 202627.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fodboldklubben VSK Aarhus er blandt de tre finalister til Idrættens Sociale Pris 2026. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden. Klubben er nomineret for sit omfattende sociale arbejde, hvor fodbolden bruges til at skabe fællesskaber, styrke trivslen og åbne nye muligheder for mennesker, der møder særlige udfordringer i livet.
Sørby Esport i finalen om Idrættens Sociale Pris 202627.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sørby Esport er blandt de tre finalister til Idrættens Sociale Pris 2026. Bag prisen står Danmarks Idrætsforbund (DIF) og Grundfos Fonden. Sørby Esport er nomineret for sit arbejde med at bruge gaming til at skabe fællesskaber, styrke trivslen og åbne nye muligheder for børn og unge, der kan have svært ved at finde plads i traditionelle idrætstilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum