Ny udstilling på Designmuseum Danmark viser sjældent udstillede japanske træsnit
22.3.2024 11:59:40 CET | Designmuseum Danmark | Pressemeddelelse
Billeder af smukke kvinder og heroiske krigere i kamp kan dette forår opleves på Designmuseum Danmark. Udstillingen I KRIG OG KÆRLIGHED viser nøje udvalgte træsnit fra museets store samling af japansk kunsthåndværk og fortæller historien om træsnittet – et nyt medie i datidens Japan, som spredte underholdning og ideologi, og som var med til at fostre den såkaldte ’japanisme’, der fik stor indflydelse på dansk design.

Alle kneb gælder som bekendt i krig og kærlighed. Det velkendte ordsprog og de store eksistentielle temaer om kærlighed og krigsførelse som både historiebøgerne, litteraturen og kunsten har beskæftiget sig med gennem århundreder, danner overskriften for en ny udstilling på Designmuseum Danmark, der viser 64 træsnit fra museets samling af østasiatisk kunst, deriblandt træsnit, som her udstilles for første gang.
Samuraier og smukke kvinder
I KRIG OG KÆRLIGHED giver et sjældent kig ind i en periode i Japans historie, hvor shogunen herskede og landet var isoleret fra omverdenen. I udstillingen kan publikum opleve idealiserede billeder af kvinder fra den såkaldte Edo-periode (1600-1868), hvor Tokugawa-shogunatet regerede fra hovedstaden Edo, i dag Tokyo – samt billeder af samuraier og moderne grafiske krigsbilleder fra Meiji-perioden (1868-1912), hvor det feudale styre under shogunen var erstattet af et konstitutionelt monarki under kejser Meiji, og hvor landet åbnede sig op mod omverdenen.
En idealiseret virkelighed
De berømte japanske ukiyo-e træsnit var en af Edo-periodens fremmeste kunstformer. Det særlige udtryk i disse træsnit idealiserede hverdagen for datidens prostituerede eller fungerede som visuel propaganda i form af krigsbilleder med nationalistiske og patriotiske undertoner. Publikum i samtiden så ikke trykkene, der blev produceret i store oplag, som udtryk for fin kunst, men nærmere som underholdning eller aktuelle nyheder. Da Japan åbnede sine grænser for omverdenen i midten af 1800-tallet, blev mange af trykkene eksporteret til Vesten og opkøbt af kunstnere og institutioner, heriblandt Designmuseum Danmark.
Dansk design med inspiration fra Japan
I 2015 viste Designmuseum Danmark den populære udstilling Learning from Japan, der viste genstande fra museets japanske samling, deriblandt træsnit, side om side med dansk kunsthåndværk, design, arkitektur og grafik med inspiration fra Japan. Med I KRIG OG KÆRLIGHED er det første gang i nyere tid, at museet dedikerer en hel udstilling til det japanske træsnit – en unik mulighed for at blive klogere på et traditionsrigt, håndværksbåret kunstmedie, der blandt andet har relationer til den japanske manga-tegneserie, og som derudover har haft stor indflydelse på den vestlige verdens kunst og design.
Udstillingen er kurateret af kunsthistoriker og lektor Asato Ikeda, Fordham University, New York City og kunsthistoriker og lektor Gunhild Ravn Borggreen fra Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
Der udgives et mindre katalog til udstillingen, og i juni udkommer bogen Begærets billeder: Visuel kultur i japanske træsnit af Gunhild Ravn Borggreen, som udgives på Strandberg Publishing.
I KRIG OG KÆRLIGHED kan opleves på Designmuseum Danmark fra den 26. april 2024 til den 5. januar 2025.
Invitation til pressevisning
Onsdag den 24. april kl. 10 inviterer Designmuseum Danmark pressen til preview af udstillingen. De to kuratorer Asato Ikeda og Gunhild Ravn Borggreen giver en introduktion til I KRIG OG KÆRLIGHED i udstillingen. Asato Ikeda taler på engelsk. Tilmelding er nødvendig. Frist for tilmelding er fredag den 19. april til presseansvarlig Lea Bolvig: lbo@designmuseum.dk
Nøgleord
Kontakter
Lea BolvigPresseansvarligDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 30 45 67 18lbo@designmuseum.dkMille Maria Steffen-Nielsen SmithKommunikationsschefDesignmuseum Danmark
Tlf:+45 93 83 84 15mms@designmuseum.dkBilleder








Links
Om Designmuseum Danmark
Designmuseum Danmark er et af Nordens centrale udstillingssteder for dansk og international industriel design, kunstindustri og kunsthåndværk.
Følg pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Designmuseum Danmark
Henrik Vibskov indtager designmuseet i stor udstilling til september2.7.2026 08:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Den anerkendte danske designer og kunstner Henrik Vibskov har i mere end 25 år formet og udviklet sit helt eget særegne, dragende univers, hvor musik, scenografi, kostumer, installationer og mode konstant krydser spor og befrugter hinanden på overraskende og undersøgende måder. Til september indtager Vibskov Designmuseum Danmark med en stor, sanselig udstilling, der tager den besøgende med på en oplevelsesrig rejse gennem designerens univers.
Ny udstilling giver indblik i grafisk design, der har formet Danmark27.5.2026 09:41:11 CEST | Pressemeddelelse
Gennem fire årtier har designbureauet Kontrapunkt sat et markant aftryk på Danmark og formet den visuelle fortælling for bl.a. banker, ministerier og museer. I en ny udstilling, der åbner på Designmuseum Danmark under designfestivalen 3daysofdesign, kan publikum komme helt tæt på udvalgte brand-cases og få et unikt indblik i historien bag kendte institutioners visuelle identitet.
Forunderlige værker af Nikoline Liv Andersen i ny udstilling på Designmuseum Danmark17.4.2026 09:39:55 CEST | Pressemeddelelse
Til maj venter en udstilling på Designmuseum Danmark, der viser helt nye værker skabt af den anerkendte tekstil- og beklædningskunstner Nikoline Liv Andersen. Her kan publikum træde indenfor i et sanseligt landskab, hvor drømme og fortællinger om liv og død væves sammen i spektakulære, broderede værker, der går i dialog med designmuseets righoldige samling.
To nye udstillinger med japansk fortegn åbner på designmuseet i februar15.1.2026 11:37:13 CET | Pressemeddelelse
Til februar venter der en stor oplevelse for alle design- og Japan-interesserede på Designmuseum Danmark: JAPAN MODERN POSTER viser de ypperste eksempler på japansk grafisk design – fra efterkrigstiden til i dag – gennem flere end 100 plakater, og samtidig viser museet en mindre udstilling med sjældent viste træsnit af den berømte japanske kunstner Katsushika Hokusai, der levede fra 1760 til 1849.
Prisvindende tegnestue i ny LABORATORIUM-udstilling på designmuseet18.12.2025 11:04:42 CET | Pressemeddelelse
I starten af det nye år åbner Designmuseum Danmark den tredje udstilling i serien LABORATORIUM, som tager publikum med helt ind i ’det kreative maskinrum’ hos en designer eller kunsthåndværker. I denne udstilling kan den besøgende komme helt tæt på designprocessen bag udvalgte møbler af den velrenommerede tegnestue Foersom & Hiort-Lorenzen, der samtidig med udstillingens åbning hædres med Designrådets Ærespris 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum