Skoleklasse i Roskilde ved mest om privatøkonomi
22.3.2024 07:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
8.K på Klostermarksskolen i Roskilde har vundet Pengequizzen 2024, som markerer afslutningen på årets Pengeuge. Ud over titlen som Danmarksmestre i privatøkonomi modtager 8.K en præmie på 10.000 kroner til klassekassen - og mulighed for at deltage i den europæiske pengequiz til april.
Hvert år i uge 11 afholder Finans Danmark Pengeuge. Her modtager grundskolernes ældste klasser undervisning i finansiel forståelse, mens bankansatte gæsteunderviser i klasser landet over. Pengeuge afsluttes hvert år med en quiz, hvor skolerne dyster mod hinanden på viden om privatøkonomi, renter og digital sikkerhed.
I år gik 8.K på Klostermarksskolen i Roskilde af med sejren. Ikke alene var de bedst i deres egen region på Sjælland, men også i hele landet, hvor de var oppe imod andre dygtige klasser. Det udløser en kontant præmie på 10.000 kroner til klassekassen.
”Pengeuge er sat i verden for at sikre, at vores børn og unge får en solid finansiel forståelse og et godt greb om basal privatøkonomi, så de står rustet til ungdomslivet, der venter lige om hjørnet. Det bidrager Pengequizzen også til, samtidig med at vi skaber en sjov konkurrence for eleverne, som helt sikkert motiverer dem i deres læringsproces,” siger PA- og Kommunikationsdirektør i Finans Danmark, Stine Luise Goll.
Undervisning i hele landet
Mens tæt på 700 klasser har haft besøg af en gæsteunderviser i uge 11, så fik mere end 100.000 elever undervisning i det materiale Finans Danmark har udarbejdet i samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening og undervisningsforlaget Forstå. Det vil sige, at knap halvdelen af alle udskolingselever i Danmark modtog undervisning i privatøkonomi i sidste skoleår.
8.K fra Roskilde sluttede altså øverst på skamlen til dette års Pengequiz, mens fire andre klasser vandt i hver af landets øvrige regioner: 8.Q fra Kirkebakkeskolen i Vejle, 8.B fra Lem Stationsskole i Lem, 8.A fra Lundergårdskolen i Hjørring og 8.Z fra Hendriksholm Skole i Rødovre. De modtager alle en præmie på 5.000 kroner til klassekassen.
Turen går til Europa
Eleverne fra 8.K får nu mulighed for at stille op mod de dygtigste elever fra hele Europa, når der i april er Europæisk Pengequiz arrangeret af European Bank Federation (EBF). Her skal klasserne dyste på paratviden i et quizformat, der minder om den danske pengequiz.
"Finansiel forståelse står højt på dagsordenen i Europa, hvor vi ser, at både EU-Kommissionen og OECD har skabt politisk momentum for denne vigtige dagsorden. Den Europæiske Pengequiz er et initiativ, som vi har bakket op om i en årrække og vi hepper selvfølgelig på 8.K, hvis de tager til Bruxelles og dyster med de andre klasser," siger Stine Luise Goll.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Færre huse til salg – men store regionale forskelle på boligmarkedet9.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort de nyeste tal for boligmarkedet for oktober 2026.
Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 20272.11.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2027.
Rekordlav andel af boligejernes ydelser ender i restance30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark har netop offentliggjort de nyeste tal for, hvor stor en del af boligejernes ydelser der ikke er blevet betalt senest 3½ måned efter termin. Opgørelsen dækker både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder samt fritidshuse.
Finans Danmark advarer: Faresignaler hos fire ud af ti finfluencere22.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end hver tredje unge investor har fulgt råd fra finfluencere på sociale medier. En undersøgelse viser imidlertid mange brodne kar, og Finans Danmark advarer mod profiler, der lokker med luksusliv, falske følgere og hurtige gevinster.
Boligkøbere optager flere lån – og fast rente er igen i fremgang21.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne optog 16.200 nye lån til køb af ejerboliger i tredje kvartal 2026 – det højeste antal siden tredje kvartal 2021. Fremgangen var størst i Nordjylland, Østjylland og Nordsjælland, mens antallet faldt i København by. Samtidig vælger flere boligkøbere igen fast rente - andelen af fastforrentede lån er steget med 7,1 procentpoint på et år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum