ARKEN Museum for Samtidskunst

Spektakulær udstilling med Anish Kapoor på ARKEN bliver Skandinaviens største

Del

Udstillingen ”Anish Kapoor – UNSEEN”, som åbner 11. april 2024, bliver den største visning i Skandinavien af den internationale verdensstjerne Anish Kapoor. Som én af samtidskunstens førende skikkelser gennem de seneste 40 år er Kapoor kendt for at udstille på de mest toneangivende institutioner verden over – og nu også på ARKEN Museum for Samtidskunst på Vestegnen. 

Anish Kapoor, Memory, 2008 I. Foto Mathias Schormann © Anish Kapoor. All rights reserved, DACS VISDA 2024
Anish Kapoor, Memory, 2008 I. Foto Mathias Schormann © Anish Kapoor. All rights reserved, DACS VISDA 2024 Anish Kapoor, Memory, 2008 I. Foto Mathias Schormann © Anish Kapoor. All rights reserved, DACS VISDA 2024

Den verdensberømte britisk-indiske kunstner Anish Kapoor udstiller nu for første gang i Skandinavien en række monumentale skulpturer og installationer. Udstillingen, der breder sig over størstedelen af bygningsarealet på ARKEN Museum for Samtidskunst, vil omfatte hovedværker såsom Memory, der er skabt af 24 tons corténstål, samt det banebrydende Descent into Limbo (1992). Udstillingen Anish Kapoor – UNSEEN er den mest omfangsrige i museets historie. 

Direktør Marie Nipper udtaler: 

Vi er meget stolte af, at Anish Kapoor har valgt at indgå i et tæt samarbejde med ARKEN om at præsentere nogle af hans mest imponerende – og teknisk udfordrende – værker her på museet. Enkelte steder har vi måttet bygge ARKEN om eller ligefrem bryde gulvet op for at få plads til de omfattende værker. Publikum kan glæde sig, fordi de derfor aldrig vil have set den samme udstilling noget sted i verden før – og museet ligner heller ikke sig selv.” 

Rækken af værker viser den store spændvidde i Anish Kapoors kunstneriske praksis, idet den udforsker modsætninger og grænselande mellem lys og mørke, lethed og masse, det synlige og det usynlige. Som kunstner er Anish Kapoor internationalt anerkendt for at være en slags forvandlingens mester, der bruger greb som spejling, farve, dybde og tilsyneladende vægtløshed til at ændre vores opfattelse af materialer, objekter og rum – ja, selv synet på os selv som mennesker.

Anish Kapoors værker besidder en insisterende fysisk tilstedeværelse og fremmer dermed en vigtig genopdagelse af den fysiske verden, som vi her kan sanse med hele kroppen og bearbejde i vores kreative bevidsthed. Det skaber en samlet kropslig og mental oplevelse – noget, der er vigtigere end nogensinde i en tid, hvor så mange ting opleves digitalt og på afstand. Det kommer publikum til selv at erfare på ARKEN, mener direktør Marie Nipper. 

Anish Kapoor skaber kunstværker, som går i kroppen på én både fysisk og følelsesmæssigt. Og vi håber at skabe en kunstoplevelse, som publikum aldrig glemmer.” 

Tak til A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Statens Kunstfond og Furi Appel og Gunnar Niskers Fond til Almennyttige Formål, som har gjort udstillingen mulig. 

ANISH KAPOOR – UNSEEN 11.04.24 – 20.10.24 

Presserum: https://www.arken.dk/presse 

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Anish Kapoor, Memory, 2008 I. Foto Mathias Schormann © Anish Kapoor. All rights reserved, DACS VISDA 2024
Anish Kapoor, Memory, 2008 I. Foto Mathias Schormann © Anish Kapoor. All rights reserved, DACS VISDA 2024
Download

Kunst og arkitektur i verdensklasse

ARKEN har en af Skandinaviens fineste samlinger af samtidskunst.

ARKENs samling indeholder flere end 400 værker. Det er dansk, nordisk og international samtidskunst primært fra perioden efter 1990.

Følg pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra ARKEN Museum for Samtidskunst

Monumental verdenskunst og kritisk slagkraft på ARKEN i 202414.12.2023 14:54:14 CET | Pressemeddelelse

Publikum kan glæde sig til at opleve britisk-indiske Anish Kapoor – en af verdens førende samtidskunstnere – på ARKEN Museum for Samtidskunst i 2024. Den store soloudstilling med monumentale skulpturer og installationer er Anish Kapoors første i Skandinavien. Også den helt nye danske samtidskunst og værker i stor skala af Ursula Reuter Christiansen er på udstillingsprogrammet. Den klimakritiske fransk-schweiziske Julian Charrière vises for første gang i en solopræstation i Danmark.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye