Diabetesforeningen: Ny aftale styrker kampen mod amputationer
21.3.2024 13:29:43 CET | Diabetesforeningen | Pressemeddelelse
Fodterapeuternes nye overenskomst sætter fokus på forebyggelsen og behandlingen af diabetiske fodsår. Og det glæder Diabetesforeningen.
Fodterapeuternes nye overenskomst er et skridt i den rigtige retning – men ikke et fuldendt bolværk mod amputationer hos mennesker med diabetes.
Det mener Diabetesforeningen, efter at Danske Fodterapeuter og Danske Regioner har indgået en ny overenskomstaftale, der bl.a. giver fodterapeuterne mulighed for at efteruddanne sig i diabetes og afsætter penge til regionale projekter med sårbeskæring uden egenbetaling.
– Fodterapi er en afgørende del af diabetesbehandlingen og ikke mindst i forebyggelsen af amputationer. Derfor er vi glade for det løft af fodterapeuternes faglighed inden for diabetes, som aftalen indeholder. Vi ser også positivt på, at man vil undersøge muligheden for at fjerne den økonomiske barriere, som skaber ulighed og afholder mange mennesker med diabetes fra at komme til fodterapeut og få sårbeskæring – vi kæmper videre for at gøre det til virkelighed. Sårbeskæring uden egenbetaling er en lille investering, der nedsætter risikoen for amputation markant, siger Eva Tingkær, vicedirektør i Diabetesforeningen.
– Vi står foran en stille sundhedskatastrofe, hvor det skønnes, at 467.000 danskere vil leve med diabetes i 2030. Det stiller også større krav til fodterapeuternes kapacitet. Derfor er det godt, at den samlede økonomiske ramme til fodterapi stiger. Men vi skal fortsat sikre os, at rammen tager højde for det hastigt voksende antal mennesker med diabetes og ruster fodterapeuterne til at kunne forebygge og behandle diabetiske fodsår, der er den hyppigste årsag til de amputationer, vi for alt i verden skal undgå, siger hun.
Samtidig er det Diabetesforeningens håb, at alle fem regioner i en national ordning og på den anden side af overenskomstaftalen sørger for, at deres patienter kan få direkte adgang fra fodterapeut til specialiseret sårbehandling på hospitalet.
I dag skal patienterne i tre ud af fem regioner forbi deres praktiserende læge for at få en henvisning. Det er en unødig barriere, som kan få fatale følger og i sidste ende føre til en amputation.
Derudover er der brug for at gøre noget ved de lange ventelister, der skyldes manglen på fodterapeuter. Diabetesforeningen opfordrer derfor til at øge optaget på fodterapeutuddannelsen som en af løsningerne på de grundlæggende udfordringer i sundhedsvæsnet, som den demografisk udvikling medfører.
Fakta:
- Ifølge diabetestal.nu fik cirka 600 mennesker med diabetes sidste år en amputation.
- Sundhedsstyrelsen estimerede i 2011, at en amputation i gennemsnit koster en halv million kroner, præcist mellem 407.900 og 597.300 kr. Til sammenligning er regionernes gennemsnitlige udgift pr. patient til fodterapi 861 kr. om året.
- Op til 30 procent af alle danskere, der har fået foretaget en benamputation, dør inden for de første 30 dage efter amputationen. Efter et år er op til hver anden død.
- Mennesker med diabetes har 10-30 gange højere amputationsrisiko sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Nøgleord
Kontakter
Claus BøggildPressechefDiabetesforeningen
Tlf:63129012Tlf:22828437clb@diabetes.dkLinks
Om Diabetesforeningen
Diabetesforeningen kæmper for at komme diabetes til livs. Opdage sygdommen i tide. Forebygge at den udvikler sig. På sigt at kunne helbrede den. Og hver dag løfte livskvaliteten for dem med sygdommen inde på livet. Diabetesforeningen begyndte sit virke i 1940 og har omkring 90.000 medlemmer. Hovedsædet ligger i Glostrup.
Følg pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Diabetesforeningen
Danskerne spiser markant mindre frugt og grønt – organisationer opfordrer til at fjerne momsen24.2.2026 10:39:44 CET | Pressemeddelelse
Ny kostundersøgelse viser, at danskerne bevæger sig længere væk fra kostråd om frugt og grønt. Det får nu en bred alliance til at kræve politisk handling: Fjern momsen på frugt og grønt
Dansk studie dokumenterer: Hjemmetest kan finde skjult type 2-diabetes21.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et dansk studie dokumenterer som det første i verden, at hjemmetest kan bruges som målrettet opsporing for type 2-diabetes, og at det kan betale sig for samfundet. For hver krone, samfundet investerer i screening, er der 1,28 kr. at spare. Studiet er nu publiceret i et internationalt videnskabeligt tidsskrift.
Ny analyse: Diabetes koster samfundet mindst 13 milliarder kroner årligt29.1.2026 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Diabetes har store omkostninger. Både for den enkelte og for samfundet. Vi skal sætte langt mere systematisk ind med forebyggelse og teknologi, mener Diabetesforeningen.
Diabetesforeningen: Sundhedskrisen kalder på grønt lys til nulmoms på frugt og grønt nu28.1.2026 10:26:33 CET | Pressemeddelelse
Når politikerne vil gøre fødevarer billigere, bør de sætte ind der, hvor det gavner både pengepung og sundhed: Fjern momsen på frisk og frossen frugt og grønt nu. Det vil give lavere priser, styrke folkesundheden og redde op mod 3.200 liv hvert år.
Diabetesforeningen: Historisk gennembrud for mennesker med type 2-diabetes24.1.2026 19:39:56 CET | Pressemeddelelse
Ny aftale om kronikerpakker sikrer afgørende rettigheder for mennesker med kroniske sygdomme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum