DI: Godt, at regeringen vil fremme brugen af AI i det offentlige
21.3.2024 13:17:54 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, roser regeringens beslutning om at nedsætte en digital taskforce, der skal sætte fart på brugen af kunstig intelligens i den offentlige sektor.

- Vi har hårdt brug for, at der bliver sat gang i nogle helt konkrete projekter med kunstig intelligens, der løser administrative opgaver i det offentlige. Derfor er det rigtig positivt, at regeringen nedsætter en digital taskforce, der får til opgave at udbrede brugen af kunstig intelligens i f.eks. landets kommuner. Det er et konkret og proaktivt initiativ, som vi i erhvervslivet fuldt ud bakker op om, siger Andreas Holbak Espersen, chef for digitaliseringspolitik i DI.
DI har tidligere foreslået konkrete initiativer til at fremme anvendelsen af kunstig intelligens, herunder at en ny digital taskforce skal implementere konkrete løsninger i udvalgte pionerkommuner, hvor kunstig intelligens tages i anvendelse i den kommunale forvaltning for at frigøre ressourcer.
Brug for politisk ambitioner
- Vi har manglet politiske ambitioner og visioner for den konkrete anvendelse af kunstig intelligens. Med en digital taskforce kan vi få sat skub i den nødvendige fornyelse og effektivisering af den offentlige sektor og på den måde både investere i fremtiden og styrke vores position som digitalt foregangsland, siger Andreas Holbak Espersen.
- Med en digital taskforce, der gør det rigtigt, kan anvendelsen af AI blive en kæmpe mulighed for at gøre Danmark til et endnu bedre sted både at leve og drive virksomhed ud fra, siger Andreas Holbak.
Frigør arbejdskraft
DI har foreslået regeringen at udpege en række AI-pionerkommuner, hvor man centralt fra politisk hold udpeger relevante arbejdsgange og/eller sagsområder, som skal håndteres med AI. Formålet skal være at vise vejen til reel frigørelse af arbejdskraft med nålestikoperationer ved hjælp af kunstig intelligens.
- Hvis taskforcen skal blive en succes, er det afgørende, at den bliver nedsat med de nødvendige tekniske, juridiske, organisatoriske og fagspecifikke ressourcer. Fra erhvervslivets side ser vi rigtig meget frem til samarbejdet om at levere de bedste AI-løsninger, siger Andreas Holbak Espersen.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Danish.Care opruster den politiske indsats med ansættelse af Head of Public Affairs10.8.2026 15:09:13 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) styrker nu den politiske interessevaretagelse for virksomhederne indenfor hjælpemiddel- og velfærdsteknologi med ansættelsen af Charlotte Enevoldsen som Head of Public Affairs. Ansættelsen sker som led i foreningens nye samarbejde med Dansk Industri (DI) og en ambition om at sætte endnu større politisk fokus på teknologiens rolle i fremtidens sundheds- og ældreområde.
DI: Stærkt signal at Vattenfall investerer i dansk havvind4.8.2026 10:21:53 CEST | Pressemeddelelse
- At Vattenfall vælger at investere i Danmark, sender et stærkt signal om tilliden til det danske marked, siger Troels Ranis, vicedirektør i DI.
DI: Medvind til STEM-fagene er godt nyt for erhvervslivet27.7.2026 18:01:27 CEST | Pressemeddelelse
AI øger behovet for tekniske og digitale kompetencer og bl.a. derfor er det stigende optag på STEM-uddannelserne uden ledighedsudfordringer godt nyt for virksomhedernes innovation og konkurrencekraft, mener DI’s underdirektør.
DI: Kommissionen balancerer klimaambitioner og konkurrencekraft i nyt kvote-forslag17.7.2026 13:21:02 CEST | Pressemeddelelse
EU-Kommissionens forslag til revision af EU's CO2-kvotesystem (ETS) sender et vigtigt signal til de virksomheder, der de kommende år skal investere milliarder i den grønne omstilling og deres langsigtede konkurrencekraft, lyder det fra DI.
Ny direktør for biosolutions i Dansk Industri8.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en periode som konstitueret direktør bliver Pernille Rype Elley nu permanent direktør for DI Biosolutions og European Biosolutions Coalition
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum