Ny vicedirektør for RUC Økonomi og Campus
21.3.2024 14:00:00 CET | Roskilde Universitet | Pressemeddelelse
René Niehues Birch tiltræder 1. april.

Som ny vicedirektør for RUC Økonomi og Campus får René Niehues Birch ansvar for at udvikle og sikre kvalitet og effektivitet i økonomi- og campusområdet på Roskilde Universitet.
René Niehues Birch har mange års erfaring med ledelse i staten og på universitetsområdet, og dermed får Roskilde Universitet en leder, som kan sikre økonomisk sammenhæng mellem forskning, uddannelse og innovation på tværs af universitetet.
René Niehues Birch kommer fra en stilling som afdelingschef i ATP.
Universitetsdirektør Henrik Zobbe ser frem til samarbejdet:
"Jeg er meget glad for, at René har sagt ja til jobbet. Jeg kender ham som en utrolig fagligt stærk profil og med en god og naturlig værdibaseret tilgang til ledelse og ledelsesrollen. Derudover har han stor erfaring med de problemstillinger, vi arbejder med nu og fremadrettet. Det bliver godt," siger direktør Henrik Zobbe.
René Niehues Birch har tidligere i sin karriere været økonomichef på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet - SCIENCE i godt ti år, og før det havde han flere stillinger i den nuværende Landbrugsstyrelse i Fødevareministeriet - heriblandt som budgetchef og regnskabschef.
”Jeg er utrolig glad for at få muligheden for at arbejde på RUC. Jeg er drevet af sammenhængen mellem kernefagligheden og administrationen på universitetsområdet. Det har jeg arbejdet indgående med, og jeg glæder mig til at arbejde mere med det på RUC,” siger René Niehues Birch.
René Niehues Birch er 48 år og har en kandidat i økonomi (cand.oecon.agro) fra Den Kongelige Veterinære Landbohøjskole, der nu er en del af Københavns Universitet.
Kontakter
Pressetelefon (ml. 09.00 og 16.00 i hverdagene)
Tlf:2887 0027Følg pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roskilde Universitet
RUC får 9 mio. kr. til forskning i små børns perspektiver i dagtilbud15.3.2026 06:45:00 CET | Pressemeddelelse
Forskere vil undersøge, hvordan børns perspektiver kan løfte kvaliteten i daginstitutioner.
Folketingsvalg - ekspertliste6.3.2026 11:10:12 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er på vej. I den forbindelse har Roskilde Universitet samlet en liste med eksperter, som kan analysere og perspektivere inden for en række emner og temaer i valgkampen.
Når bakterier taler sammen: RUC-forsker udgiver bog om den usynlige verden i os26.2.2026 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Lektor i translationel biomedicin Fatima AlZahra’a Alatraktchi udgiver ny bog om bakterier på Politikens Forlag.
Plejehjem: Når det, der betyder noget, ikke tæller i systemet24.2.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Roskilde Universitet viser, hvordan vigtige dele af omsorgen på plejehjem forsvinder i digitale dokumentationssystemer.
Nyt forskningsprojekt skal afdække sårbarheder i vores fødevaresystemer11.2.2026 05:45:00 CET | Pressemeddelelse
Roskilde Universitet skal sammen med partnere undersøge, hvordan regionale fødevaresystemer kan styrke modstandsdygtighed og selvforsyning i de nordiske og baltiske lande. Projektet løber i 3 år og har modtaget 15 mio. i støtte fra bl.a. EU.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum