Sunset Boulevard

Tag din egen tallerken med og få 15% rabat – dansk fastfoodkæde tester nyt initiativ til reducering af emballageforbruget

Del

I kølvandet på, at den foreløbige aftale om en ny europæisk emballageforordning blev indgået den 4. marts, tester landets største danskejede fastfoodkæde, Sunset Boulevard, som de første nu medbragt emballage som en mulig vej til at nedbringe forbruget af engangsemballage. Tilbuddet lyder – medbring din egen tallerken og få 15% rabat. 

Fra på mandag den 25. marts og en måned frem kan Sunset Boulevards gæster i restauranten på Vejlevej 243 i Kolding medbringe deres egen tallerken, når de spiser i restauranten, og spare 15% på måltidet for indsatsen. Det sker som følge af en ambition hos kæden om at tage endnu et skridt mod nedbringelse af forbruget af engangsemballage.

”Vi har vi for længst sagt farvel til en masse engangsemballage i restauranterne, og som den første danske fastfoodkæde tester vi nu en løsning, hvor gæsterne selv tager service med - tag din egen tallerken med, så giver vi 15%. Vi håber, at danskerne har lyst til at være med til at reducere forbruget af engangsemballage yderligere,” siger Sunset Boulevards administrerende direktør, Jens Broch. 

Gæster, der ønsker at gøre brug af tilbuddet og deltage i testen, skal bestille maden hos medarbejderne ved kassen i Kolding-restauranten, som så sikrer servering af maden på tallerkenen og en rabat på 15%.

Kan blive et lovkrav

Tiltaget sker i forlængelse af at Europa-Parlamentet og Ministerrådet den 4. marts landede en foreløbig aftale om en europæisk emballageforordning, hvor netop nedbringelse af engangsemballage i fastfood-branchen et af de mest omdiskuterede mål i forordningen.

I den foreløbige aftale,[PT1]  der formelt skal stemmes igennem i rådet og parlamentet, før den træder i kraft, berøres muligheden for, at distributører af drikkevarer og take-away fødevarer i foodservicesektoren, herunder fastfoodbranchen, skal være forpligtet til at tilbyde forbrugerne mulighed for at medbringe deres egne beholdere til maden.

Som landets største danskejede fastfoodkæde har vi et ansvar for at være med til at definere fremtidens løsninger - og vi er allerede godt i gang, vi venter ikke på lovgivningen. Måske er medbragt service en del af løsningen for os. Nu tester vi – og så ser vi,” siger Jens Broch.

Går gerne forrest

Det er ikke første gang, at Sunset Boulevard har været først ude med tiltag på området. Tilbage i 2019 stoppede kæden med at udlevere plastiksugerør og plastiklåg til spisende gæster i restauranterne, og kæden fjernede som den første plastiksugerør helt i februar 2020.  I september 2020 erstattede Sunset Boulevard plastiklegetøjet i børnemenuerne med plantning af træer i de danske folkeskove. Flere end 369.000 nye træer er det siden blevet til.

Også burgeræsker og engangskopper er i dag droppet i restauranterne, hvor man som gæst i stedet får burgeren serveret i en lille papirlomme og sodavanden i en genanvendelig kop. I take away udleveres sodavanden som 0,5 liters plastikflaske, der kan returneres via det almindelige pantsystem.

Om kæden også bliver den første i landet til formelt at indføre muligheden for at bruge medbragt emballage står endnu hen i det uvisse:

”Det her er blot en af flere tests og initiativer, vi har sat i søen for at nedbringe forbruget af engangsemballage. Hvis muligheden med medbragt emballage viser sig populær blandt gæsterne, kommer vi helt sikkert til at arbejde videre med det, og vi går i så fald gerne først med en fuld implementering,” siger Jens Broch og fortsætter: 

Sideløbende arbejder vi også videre på andre tiltag som fx serveringsbakker, der potentielt helt kan overflødiggøre engangsemballage ved dine in på sigt.” 

Om Sunset Boulevard

Sunset Boulevard åbnede den første restaurant i Odense i 1996. Kæden er i dag landets største danskejede burgerkæde med 48 restauranter fordelt over hele Danmark samt én på Færøerne og tre i Grønland. Kæden beskæftiger ca. 1600 medarbejdere i Danmark.

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sunset Boulevard

Middelfart Friskoles elever planter 100m2 offentlig tilgængelig mikroskov15.4.2024 13:00:18 CEST | Pressemeddelelse

På onsdag den 17. april planter eleverne fra Middelfart Friskoles 4. og 6. klasser en Mikroskov på 100 m2 på et offentligt tilgængeligt område af skolens grund. Mikroskove er endnu et nyt fænomen i Danmark, og plantningen sker i samarbejde med Sunset Boulevard og netværksorganisationen Omstilling NU med henblik på at sikre øget naturforståelse og flere grønne områder i byerne.

Sunset Boulevard satser på fermentering i nyt dansk samarbejde4.3.2024 08:41:28 CET | Pressemeddelelse

Den 6. marts sætter Sunset Boulevard en danskudviklet tempeh-burger på menuen i alle kædens restauranter landet over. Burgeren The Nordic Tempeh er lavet med en plantebaseret bøf af fermenterede økologiske danske råvarer udviklet i samarbejde med danske producenter. “Fermentering giver en fantastisk smagsoplevelse - og det skal vores gæster nu have mulighed for at prøve,” siger kædens kommercielle direktør.

Sunset Boulevards årsresultat for 2023 slår alle rekorder30.1.2024 09:32:16 CET | Pressemeddelelse

- Stigning i gæstetilfredshed og digitale løsninger bag succesen. Sunset Boulevard, landets største danskejede burgerkæde, kan nu præsentere det bedste regnskabsår nogensinde siden åbningen i 1996. Med en stigning i omsætning på 27% målt mod 2022, en markant stigning i antallet af gæster og transaktioner samt en fortsat strategisk ekspansion markerer virksomheden sit tredje rekordår i træk.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye