Nationalbanken indgår aftaler om brug af eurosystemets betalingssystem
I dag, torsdag den 21. marts 2024, underskrev nationalbankdirektør Christian Kettel Thomsen og formand for Den Europæiske Centralbank Christine Lagarde de formelle tiltrædelsesaftaler for danske kroners tilslutning til Den Europæiske Centralbanks system for likviditetsstyring og betalinger, T2, og systemet for straksbetalinger, TIPS.
Danske værdipapirhandler er siden 2018 blevet gennemført i danske kroner på systemet for værdipapirhandler, T2S. Med migreringen til T2 og TIPS i 2025 samles gennemførelsen af betalinger og værdipapirhandler i danske kroner på TARGET Services.
Danske kroner bliver dermed den første valuta uden for euroen, som både håndterer betalinger og værdipapirhandler på det fælleseuropæiske system, TARGET Services.
Nationalbankens medarbejdere er i fuld gang med at teste, udvikle og gøre klar til at flytte betalinger i kroner fra det nuværende system til TARGET Services i 2025.
”Vi er meget tilfredse med at tilslutte os T2 og TIPS og blive det første ikke-euroland, der benytter både T2, TIPS og T2S,” udtaler Christian Kettel Thomsen og fortsætter:
”Det er en af vores vigtigste opgaver at levere sikre betalinger til danskerne, og med et tættere samarbejde med de andre centralbanker i Europa får vi styrket it-sikkerheden og skabt fælles front imod cybertrusler.”
Tilslutningen til TARGET Services har ikke juridisk betydning for banker og realkreditinstitutter i Danmark. Ligesom i dag vil de have deres kontraktforhold med Nationalbanken.
Pressehenvendelser kan rettes til kommunikations- og presserådgiver Peter Levring på tlf. 3363 6383.
Om Nationalbanken
Nationalbanken er Danmarks centralbank. Vores tre overordnede formål er at sørge for stabile priser, sikre og effektive betalinger samt stabilitet i det finansielle system. Igennem de tre arbejdsområder bidrager vi til at sikre Danmark en robust økonomi.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Nationalbank
Ulrik Nødgaard udpeget til ny nationalbankdirektør18.6.2024 15:45:39 CEST | Pressemeddelelse
Repræsentantskabet for Nationalbanken har valgt Ulrik Nødgaard til ny nationalbankdirektør og medlem af Nationalbankens direktion. Ulrik er 54 år og kommer fra en stilling som direktør for Finans Danmark.
Nu kan alle borgere komme med input til de kommende pengesedler13.5.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu kan alle borgere give deres mening til kende om, hvad der skal på de pengesedler, der skal på gaden i 2028 og 2029. Fra i dag mandag og tre uger frem kan alle klikke sig ind og vurdere de temaer, personer og bedrifter, som Nationalbanken har foreslået på baggrund af input fra kulturinstitutioner og et panel af eksterne eksperter.
Inflationen er på rette kurs, men der er fortsat et vist inflationspres20.3.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Inflationen er faldet kraftigt det seneste halvandet år, bl.a. på grund af store prisfald på energi. Men lønstigningerne er de højeste, vi har set i mange år, og det er fortsat med til at presse priserne op.
100- OG 200-KRONESEDLER BLIVER MERE SIKRE29.2.2024 12:05:21 CET | Pressemeddelelse
Nationalbanken sender sikkerhedsopgraderede udgaver af 100- og 200-kronesedlen i omløb.
Nationalbankdirektør Per Callesen fratræder28.2.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse
Nationalbankdirektør Per Callesen har ønsket at fratræde sin stilling som medlem af Nationalbankens direktion efter 13 år på posten. Fratrædelsen vil ske, når der er udpeget et nyt medlem af direktionen og senest med udgangen af august.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum