Nu er det tid: Gør bilen forårsklar
22.3.2024 10:34:13 CET | OK | Pressemeddelelse
Forårsvejret nærmer sig, og det er blevet tid til at klargøre bilen til det varmere vejr efter en lang og våd vinter. Lidt vedligehold kan spare dig penge og besvær på sigt, så her får du en række gode råd, der gør bilen klar til nye opgaver

Man indimellem kan godt blive i tvivl, når man kigger på vejrudsigten og termometret, men kalenderen afslører alligevel, at foråret er kommet. Det betyder inden længe højere temperaturer og andre forhold på vejene for de danske bilister.
”Vinteren er hård ved bilen. Vand, snavs, salt og fugt slider på dit køretøj, hvis du ikke gør noget ved det. Men det er faktisk ret simpelt at få styr på det hele og gøre bilen forårsklar,” siger Rasmus Boserup, kommunikationschef i OK.
Her får du nogle tips, så du og bilen kommer godt ind i foråret.
Tid til sommerdæk
Når årstiden skifter, skal vinter- eller sommerdækkene også skiftes. De fleste skifter dæk i april, hvor foråret for alvor er i gang. En tommelfingerregel er, at det er tid til dækskifte, når gennemsnitstemperaturen ligger på omkring syv grader.
”Vinterdæk bliver hurtigt slidte ved høje temperaturer, og du kører mere brændstofeffektivt med dæk, der passer til underlaget. Derfor er det en god idé at få sommerdækkene på inden længe”, siger Rasmus Boserup.
I forbindelse med dækskiftet bør du også tjekke dækmønstret. Det skal ifølge lovkravet som minimum være 1,6 mm. Men faktisk anbefales mindst tre mm dækmønster for optimal sikkerhed. Nu du alligevel har fat i dækkene, kan du kigge efter skader og ridser og slutte af med at give dem en omgang luft, så dæktrykket er korrekt. Herefter er det en god idé at tjekke lufttrykket mindst én gang om måneden. Et korrekt dæktryk sikrer dig komfort, sikkerhed og effektiv kørsel, der sparer dig for en del penge på et år.
Vigtig vask og rengøring
Det er vigtigt at vaske og rengøre bilen i begyndelsen af foråret. I løbet af vinteren samler der sig en del snavs og salt i bilens lister og udvendige hulrum, og det slider på bilen. Du kan starte med en tur i vaskehallen og her vælge en vask med undervognsskyl, der gør bilen ren i de områder, du har svært ved at komme til. Herefter skal du dog selv i gang.
Åbn alle døre, frontklap og til bagagerummet. Begynd med at støvsuge hele kabinen, på sæderne og under dem. Brug en klud til at tørre overfladerne i bilen af. Herefter kan du bruge kluden til at gøre rent, hvor vaskehallen ikke kunne komme til. Lad bilen stå et par timer med åbne døre og bagklap, så den bliver helt tør. Der kan nemlig også samle sig en del fugt i bilen hen over vinteren.
”Det er vigtigt at være opmærksom på fugten. Dels ruster bilen nemmere, når den er fugtig. Dels har interiøret ikke godt af fugt i det hele taget, og samtidig kommer kabinen også til at lugte hengemt, så det er en god idé at få luftet godt ud,” siger Rasmus Boserup.
Husk at tjekke lak, vinduesviskere mm
Mens luft frisker bilen op, kan du kigge på et par ekstra ting. Tjek vinduesviskerne, der har været igennem en hård vinter med vintersnavs og salt. Tjek gummiet for slid og skift dem, hvis de trænger.
Gennemgå også lak og bilruder for småskader og stenslag. Det kan være rigtig godt givet ud, for hvis du opdager skader, inden de udvikler sig, kan du spare rigtig mange penge. Det er meget billigere at udbedre et enkelt stenslag i ruden end at skifte den ud.
For lakkens vedkommende handler det om at få lidt lak på de småskader, som opstår. Dels samler der sig rust og snavs i huller, og dels er der større risiko for, at lakken krakelerer rundt om de små skader og udvikler sig, så der skal en større omlakering til.
”Det tager ikke så lang tid at gøre bilen klar til foråret, og indsatsen er givet godt ud, for du får både en bedre køreoplevelse i en forårsklar bil, og så holder den også længere,” siger Rasmus Boserup.
- Kør bilen i vaskehal – husk undervognsskyl
- Rengøring af alle hulrum og dørkarme samt ved frontklap og ved bagagerum
- Støvsugning og udluftning af kabinen
- Tjek ruder og især frontklap for stenslag og småskader. Bør udbedres, så de ikke udvikler sig
- Skift fra vinter til sommerdæk
Nøgleord
Kontakter
Kristoffer WeibelKommunikationskonsulent
krwe@ok.dkRasmus BoserupKommunikationschef
Tlf:2213 8601rabo@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK a.m.b.a. er et dansk andelsselskab og tæller udover moderselskabet OK datterselskaber som Kamstrup, EnergiData og OK Energiteknik.
- OK omfatter mere end 685 tankstationer, mere end 230 vaskehaller samt mere end 80 Truck Diesel stationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Fynbo er Danmarks bedste til at oplade elbilen: Kører 1.500 kilometer om måneden for under 200 kroner6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lucinda Pedersen fra Jordløse på Fyn er god til at lade sin elbil, når strømmen er billig. Faktisk er hun så god, at energiselskabet OK netop har kåret hende til Danmarks Bedste Lader. Hun har på et år ”tanket” elbilen til det, der svarer til en benzinpris på 2,37 kr. literen.
Strøm til over 1 kr. i snit: September er den dyreste måned siden 202230.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i september ender over 1 krone pr. kWh. Det gør det til den dyreste måned for danske elkunder siden december 2022. Måneden har dog også budt på masser af timer med billig strøm.
Energiselskabet OK åbner hurtig- og lynlader nr. 2.00023.9.2026 06:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Den første åbnede i 2020. Nu åbner OK hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Og der er mange flere på vej.
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
Lørdag byder på 15 timer i træk med næsten gratis strøm19.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag koster strømmen stort set ingenting fra morgen til aften. Særligt elbilister kan udnytte de lave priser og det vil kun koste omkring 15 kr. at oplade en almindelig elbil. Den lave strømpris svarer til en benzinpris på ca. 1 kr. pr. liter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum