Mikkel Lindskov Petersen er ny direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab i Hedensted Kommune
20.3.2024 18:40:37 CET | Hedensted Kommune | Pressemeddelelse
Mikkel Lindskov Petersen, der oprindeligt er uddannet arkitekt, har som først planchef og siden konstitueret direktør spillet en vigtig rolle i at realisere Hedensted Kommunes vækstambitioner de senere år. Fra 1. april 2024 overtager han posten som direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab og får dermed hovedansvaret for at drive en stor del af Hedensted Kommunes vækstdagsorden.

De sidste par år har både befolkningstilvækst og boligbyggeri slået alle rekorder i Hedensted Kommune. Den udvikling får Mikkel Lindskov Petersen nu et endnu større ansvar for at fortsætte, som direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab.
Kommunaldirektør Marianne Berthelsen er begejstret for, at Mikkel Lindskov Petersen har sagt ja til jobbet:
- Med Mikkel Lindskov Petersen får vi en ekstremt dynamisk, kompetent og også vellidt direktør ind. Mikkel har vist, at han kan skabe rigtig gode resultater og få det bedste ud af alle vores dygtige medarbejdere. Det skal han fortsætte med nu, men i en anden og mere overordnet rolle. Det er jeg sikker på bliver godt. Både for Hedensted Kommune og ikke mindst de mange eksisterende og nye borgere, virksomheder og investorer, som løbende vælger os til.
Mikkel Lindskov Petersen har været konstitueret på posten i et halvt års tid, så han har en god idé om, hvad han går ind til. Han ser frem til at fortsætte og styrke arbejdet med at skabe vækst, udvikling og gode rammer for borgerne i Hedensted Kommune:
- Hedensted Kommune er i gang med en fantastisk rejse. Vores byer og lokalsamfund udvikler sig godt, kultur- og fritidslivet er mangfoldigt, vi rykker på klimaområdet, og vi har en række store projekter i gang. Blandt andet i Juelsminde, men også flere andre steder i kommunen, hvor potentialet er meget stort.
- Vi er også som organisation rigtig godt på vej med at tilpasse os den måde med smidige processer og forpligtende fællesskaber, Kommunalbestyrelsen gerne vil, at vi arbejder på – samtidig med vi holder fast i alt det gode i den Hedenstedske ånd. Begge dele ser jeg rigtig meget frem til at skulle forløse sammen med alle de gode og dedikerede medarbejdere i Vækst, Teknik & Fællesskab og sammen med alle andre samarbejdspartnere, som deler vores ambition om at udvikle Hedensted Kommune.
FAKTA:
- Som direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab får Mikkel Lindskov Petersen det overordnede ansvar for fire afdelinger:
- Klima, Miljø & Byg
- Kultur, Vækst & Udvikling
- Plan & Stab
- Vej, Ejendom & Drift
- Der var 14 ansøgere til stillingen.
Blå bog:
- Mikkel Lindskov Petersen er uddannet arkitekt og har blandt andet også taget en master i offentlig ledelse.
- Har stor arbejdserfaring med især plan- og udviklingsområdet i kommunalt regi. Siden slutningen af 2023 har han været konstitueret i stillingen som direktør for Vækst, Teknik & Fællesskab i Hedensted Kommune. I starten af 2022 blev ansat som chef for Plan & Stab i Hedensted Kommune og har tidligere bestredet en lignende stilling i Skanderborg Kommune i en årrække.
- I sin fritid har Mikkel Lindskov Petersen været engageret i især foreningslivet, hvor fodbold er en stor interesse, som er blevet kombineret med både træner- og bestyrelsesarbejde. Derudover er han generelt bare rigtig nysgerrig på, hvordan samfund, by og landskabet fungerer.
- Mikkel Lindskov Petersen har tre børn og bor i Mårslet syd for Aarhus.
Kontakter
Marianne BerthelsenKommunaldirektør i Hedensted Kommune
Tlf:29 20 90 77Marianne.berthelsen@hedensted.dkMikkel Lindskov PetersenDirektør for Vækst, Teknik & Fællesskab, Hedensted Kommune
Tlf:23 24 31 47Mikkel.L.Petersen@hedensted.dkFølg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Havfrue, Guinness-rekordforsøg og krabberæs markerer indvielsen af Juelsmindes nye "Havnetorvet"18.6.2026 09:55:49 CEST | Pressemeddelelse
Når Juelsminde lørdag den 27. juni indvier det nye Havnetorv, så bliver det med masser af oplevelser. Havfruen Karin stiger op af havnebassinet, børn kan dyste i krabberæs, gå på skattejagt og prøve kræfter med officielle Guinness-rekorder, mens kunstnere, foreninger og musik fylder området med liv.
Ny vision skal sætte retning for Hedensted Kommune1.6.2026 14:49:56 CEST | Pressemeddelelse
Kommunalbestyrelsen har vedtaget en ny ambitiøs vision, der sætter en stærk samlet retning for kommunens udvikling i de kommende år – for vores borgere, for vores lokalsamfund, for vores foreninger og frivillige og for vores virksomheder.
Tidligere telefoncentral og blomsteri udbydes til salg i Juelsminde1.6.2026 13:56:25 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune udbyder nu den gamle murermestervilla beliggende på Havnegade 2 i Juelsminde til salg. Bygningen, som både har huset telefoncentral og - i nyere tid – et blomsteri, har en central placering et stenkast fra havnen. Og ikke mindst tæt på det nye "Havnetorvet", som i øjeblikket anlægges med ny maritimt inspireret legeplads, krabbebro og mulighed for aktiviteter året rundt.
Stor entreprenørvirksomhed skal bygge nyt bakkelandskab i Tørring19.5.2026 13:53:48 CEST | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune og M. J. Eriksson A/S har indgået en aftale om etablering af et nyt bakkelandskab i Tørring, som skal formes af ren overskudsjord fra andre bygge- og anlægsprojekter. Bakkelandskabet kommer til at fungere som støjvold for en ny bydel i Tørring Vest, og alle parter ser gode perspektiver i aftalen.
Unge i Hedensted trives godt og på flere områder bedre end før – alkohol og nikotin kalder på opmærksomhed6.5.2026 09:05:53 CEST | Pressemeddelelse
Ny ungeprofilundersøgelse blandt elever i 7.-9. klasse i Hedensted Kommune viser høj trivsel, stærke relationer til både venner og forældre og en stabil tilknytning til fritidsjob og foreningsliv. Samtidig peger undersøgelsen på områder, hvor der fortsat er plads til forbedring, særligt i forhold til alkohol og nikotin.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum