DI: Ny ordning giver sundere håndtering af asbest
20.3.2024 12:44:38 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Nyt lovforslag om autorisationsordninger er et markant skridt mod at forbedre sikkerheden ved nedrivning af asbestholdige materialer.

Står det til regeringen og arbejdsmarkedets parter, er det fremover kun autoriserede virksomheder, der må udføre asbestholdigt renoverings- og nedrivningsarbejde. Asbest, der tidligere blev brugt flittigt i byggeindustrien, er kendt for sin helbredsrisiko, herunder udviklingen af asbestose ved indånding af asbestfibre. Dette har ledt til et behov for øget opmærksomhed og omhu ved renoveringsarbejder, hvor folk kan blive eksponeret for asbest.
- Med det nye lovforslag tager vi et vigtigt skridt i retningen af at beskytte medarbejdere og omgivelserne mod de sundhedsmæssige risici, som asbest udgør. Det er afgørende, at vi håndterer asbest med den største forsigtighed, siger Mette Møller Nielsen, chef for Arbejdsmiljø Byggeri i Dansk Industri.
Lovforslaget introducerer en autorisationsordning, der kræver, at virksomheder, som udfører nedrivningsarbejde, skal have en særlig autorisation. Arbejdsmarkedets parter - herunder Dansk Industri - har været inddraget , og fokus har været at finde en model, der både øger sikkerheden og minimerer bureaukratiske byrder.
- Det har været centralt for os at sikre, at den nye autorisationsordning bliver implementeret på en måde, der reelt forbedrer sikkerheden ved arbejde med asbest, uden at det medfører unødige byrder for virksomhederne. Derudover er det vigtigt, at vi også tager hensyn til behovet for, at medarbejderne skal uddanne sig og en rimelig tidsfrist for implementeringen af ordningen, siger Mette Møller Nielsen.
Lovforslaget markerer et vigtigt skridt mod at sikre gennemsigtighed og ordnede forhold for alle, der arbejder med asbest, og understøtter DI’s løbende arbejde med at fremme et sikkert og sundt arbejdsmiljø i alle brancher.
Kontakter
Yderligere oplysning kan fås hos Mette Møller Nielsen, chef i Arbejdsmiljø Byggeri i Dansk Indsutri på tlf. 22454772 eller mmn@di.dk.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Grøn aftale har flere lyspunkter men biogas skal ikke betale gildet14.11.2026 11:15:00 CET | Pressemeddelelse
Ny politisk aftale rummer mange fine grønne initiativer og hjælp til familier, men biogas er fortsat en afgørende forudsætning for industriens grønne omstilling, mener DI.
DI og vietnamesisk partner vinder klimapris ved COP 31 for ny grøn erhvervsuddannelse13.11.2026 13:03:03 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri og Vietnam Chamber of Industry (VCCI) har vundet SB COP Awards i kategorien ”Human and Social Development” ved COP31 i Antalya. Prisen anerkender parternes udvikling af et forløb, som Vietnams regering netop har gjort tilgængeligt for alle landets erhvervsuddannelser. Uddannelsen skal ruste vietnamesiske medarbejdere og virksomheder til grøn omstilling.
DI: Historisk skattelettelse er en investering i Danmarks fremtid12.11.2026 11:34:05 CET | Pressemeddelelse
Tre procentpoint betyder alverden. Når selskabsskatten sænkes for første gang i et årti – fra 22 til 19 procent, får virksomhederne bedre muligheder for at investere i nye maskiner, teknologi og arbejdspladser, hvilket skaber et markant løft af dansk konkurrencekraft.
DI: Skatteaftale giver ro om afgiften på elbiler11.11.2026 21:36:45 CET | Pressemeddelelse
Den planlagte stigning i registreringsafgiften på elbiler bliver udskudt. Det er rigtig godt nyt for den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri (DI).
Danmark er i den digitale verdenselite, men halter gevaldigt efter på AI-investeringer11.11.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark ligger nummer fire på IMDs årlige internationale rangering af digital konkurrenceevne. Men vi er ikke gode nok til at investere i fremtidens teknologi. DI efterspørger et langt stærkere fokus på investeringer i forskning og kritiske digitale teknologier.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum