Kammeradvokaten konkluderer: Søsterselskab kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst
Regeringen er klar til at handle på første del af Kammeradvokatens undersøgelse, der vurderer, at selskabet DSH Recycling A/S, et søsterselskab til Nordic Waste A/S, kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst.
Kammeradvokaten afslutter inden for de kommende dage første del af sin undersøgelse af Nordic Waste-sagen. Denne del af undersøgelsen går på, om andre virksomheder end Nordic Waste A/S kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst. Undersøgelsen viser, at der er grundlag for, at staten og Randers Kommune kan rette et krav mod DSH Recycling A/S, et søsterselskab til Nordic Waste A/S.
Regeringen vil nu handle på undersøgelsens konklusion og rette krav mod selskabet.
”Nu tager vi endnu et skridt på vejen mod at sikre, at så meget som muligt af regningen for jordskredet ved Ølst ender dér, hvor den hører hjemme, nemlig hos forureneren. Kammeradvokatens undersøgelse viser, at ansvaret for jordskredet ikke er begrænset til Nordic Waste A/S, der drev virksomheden, men også omfatter DSH Recycling A/S, der er en del af samme koncern. Derfor retter vi nu et krav mod DSH Recycling A/S,” siger miljøminister Magnus Heunicke.
Kammeradvokatens undersøgelser falder i to dele. Den første del, der nu er ved at blive afsluttet, går på, om andre virksomheder ud over Nordic Waste A/S kan drages til ansvar for jordskredet ved Ølst. Den anden del går på, om ledelsen, ejerne eller andre personer hos Nordic Waste A/S kan gøres ansvarlig for de indtrufne skader.
Kammeradvokaten arbejder fortsat på at afslutte anden del af undersøgelsen.
Staten og Randers Kommune forfølger desuden fortsat sit krav i konkursboet efter Nordic Waste A/S.
Yderligere oplysninger:
Presserådgiver Malena Chandrasekaran Pirasath, Miljøministeriet, tlf. 21 72 53 93
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Ny fiskeriaftale: Alle farvande omkring Fyn omfattes af trawlforbud2.7.2025 13:36:48 CEST | Pressemeddelelse
En ny politisk aftale mellem regeringen og LA, SF, K, EL, RV og ALT sætter gang i den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark. Aftalen sætter en stopper for fiskeri med bundslæbende redskaber i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande, herunder i farvandene omkring Fyn.
Ny milepæl for havet: Stor del af det danske hav bliver nu trawlfrit2.7.2025 13:28:47 CEST | Pressemeddelelse
18,7 procent af det danske havareal udlægges til trawlfrie zoner. Det er resultatet af en politisk aftale som regeringen indgået sammen med LA, SF, EL, K, RV og ALT. Aftalen er den hidtil største beskyttelse af havbunden i Danmark og sætter en stopper for bundtrawl i cirka 1/3 af det trawlpåvirkede areal i de indre danske farvande.
Ny strategi: 17 spildevandsselskaber politianmeldt for ulovlig udledning1.7.2025 10:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har siden 2023 politianmeldt 17 spildevandsselskaber. Det sker som led i en skærpet tilsynsindsats, som Miljø- og Ligestillingsministeriet satte i gang med en ny strategi i 2023.
Slut med dobbeltpant i Grønland30.6.2025 11:14:20 CEST | Pressemeddelelse
Grønlandske butikker og forbrugere skal ikke længere betale både dansk og grønlandsk pant, når de køber pantmærkede drikkevarer fra Danmark.
Nu skærpes straffen for at begå naturkriminalitet27.6.2025 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af den nye strafreform bliver der slået hårdere ned overfor naturkriminalitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum